Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 797 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norena, Kaja Eide

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skovbrug.
Skovarealet var efter Skovtællingen i 1927 i alt 74995033 dekar.

Skovarealet i N. og dets Fordeling efter Skovbrugstællingen:
	Produktivt Skovareal		Ialt Mill.	Statsskov Dekar	Statsalmenning Dekar
	Barskov Dekar	Løvskov Dekar
Riget	52505869	22489164	74,9	7638263	2265597
Østfold	2265056	74430	2,3	300	0
Akershus	3137638	47810	3,1	9018	31160
Hedmark	12534145	1150114	13,6	31680	1025780
Opland	5626206	1433292	7,0	97040	687980
Buskerud	4746010	442885	5,1	168377	0
Vestfold	1223977	163014	1,3	1750	11577
Telemark	4920375	443384	5,3	103253	0
Aust-Agder	2958140	649633	3,6	7403	27355
Vest-Agder	1181198	618441	1,7	8464	0
Rogaland	325948	389248	0,7	41128	0
Hordaland	878387	735534	1,6	32169	0
Sogn og Fjordane	771897	1413672	2,1	28115	40550
Møre	754562	878517	1,6	72761	37529
Sør-Trøndelag	2955827	1475779	4,4	114250	41927
Nord-Trøndelag	5485019	840881	6,3	862512	41234
Nordland	1514097	4100316	5,6	1131347	66097
Troms	345959	4202079	4,5	642330	67662
Finmark	878428	3430175	4,3	4286366	50

Skovejendommenes Antal var 120744. De
største Skovejendomme paa mellem 1000 og 2000
ha findes i Hedmark Fylke, hvor der var ikke
mindre end 99 Ejendomme. Dernæst kom
Buskerud med 41, Opland med 37 og Telemark
med 27. Akershus og Nord-Trøndelag havde 23
og Aust-Agder 22, Sør-Trøndelag 18,
Nordland 10.

Afvirkning pr. Aar var fra 1918—24 for hele
Riget 5,3 Mill. m³ solgt og 0,4 Mill. forbrugt.

		Mill. m3			m3
Østfold	solgt	0,2	og	forbrugt	30532
Akershus	—	0,4	-	—	40000
Hedmark	—	1,7	-	—	ca. 81000
Opland	—	0,5	-	—	61000
Buskerud	—	0,5	-	—	29000
Vestfold	—	0,1	-	—	17000
Telemark	—	0,5	-	—	15000
Aust-Agder	—	0,3	-	—	10000
Vest-Agder	—	0,07	-	—	6000
Rogaland	—	0,008	-	—	1300
Hordaland	—	0,01	-	—	7000
Sogn og Fjordane	—	0,01	-	—	5000
Møre	—	0,02	-	—	10000
Sør-Trøndelag	—	0,1	-	—	34000
Nord-Trøndelag	—	0,2	-	—	46000
Nordland	—	0,005	-	—	7800
Troms	—	0,0006	-	—	1300
Finmark	—	0,0008	-	—	7

Under Forvaltning af Statens Skovvæsen var
Arealet, Afvirkningen m. v. af de offentlige
Skove ɔ: Statsskove, Statsalmenninger og
Oplysningsvæsenets Fonds Skove indtil 1928.

	Produktivt Skovareal		hvoraf tilvirket			Værdi Netto
1923	9643	km2	167678	m3	for	1,4	Mill.	Kr.
1924	9648	—	194136	—	-	2,5	—	-
1925	9721,4	—	247722	—	-	3,3	—	-
1926	9721,4	—	221856	—	-	2,8	—	-
1927	9721,4	—	235619	—	-	2,0	—	-
1928	13053,2	—	243005	—	-	1,8	—	-

Det norske Skovselskab har arbejdet stærkt
for Skovens Vækst og Røgt. Dets Udgifter var

		Det norske Skovselskab		Statens private Skovskjøtsel
i	1922	420754	Kr.	1000000	Kr.
-	1923	425071	—	864618	—
-	1924	462328	—	868208	—
-	1925	441134	—	749019	—
-	1926	436646	—	604928	—
-	1927	408412	—	662743	—
-	1928	492927	—	611741	—

I de sidste 3 Aar af Ovenstaaende er det
aarlig til Kultivering anvendte Areal c. 4500 ha.
De foregaaende Aar var det c. 2000 ha aarlig.

Endelig skal anføres nogle Tal fra
Tømmerflødningen, som belyser Skovenes Afkastning.
Der blev i hele Riget i Aarene 1921—25 i
Gennemsnit pr. Aar flødet 1994711 Tylvter eller 4,0
Mill. m³.

Skovbrandenes Antal varierer stærkt og staar
naturligvis først og fremmest i Forbindelse med
de tørre Somre.

1922	83	Brande	346	Hektar	Værdi	32000	Kr.
1923	83	—	228	—	—	38000	—
1924	13	—	70	—	—	1500	—
1925	157	—	453	—	—	52590	—
1926	78	—	664	—	—	18000	—
1927	78	—	940	—	—	10645	—
1928	95	—	292	—	—	21468	—

Af Skovskoler var der i 1928 15 med 40
Lærere og 265 Elever.
M. H.

Bjergværksdrift

Grubedriften, som i 1921 kun beskæftigede
2602 Personer, synes nu at gaa bedre Tider
i Møde. I 1927 beskæftigedes 3567 og i 1928
4125 Personer. Baade Jernmalm- og
Svovlkisgruberne arbejder nu mere tilfredsstillende, og
i 1927 blev Nikkeldriften genoptaget, samtidig
med at Nikkelraffineringsværket i Kristiansand
var kommet i Gang. Prisopgangen paa Kobber
i 1929 var særdeles velkommen for
Kobberværkerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>