Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nødværge - Nørager - Nørager - Nørborg - Nørbygaard - Nørbygaard - Nørhald - Nørlund, N. E. - Nørlund, Poul - Nørlyng - Nørre-Aaby - Nørre-Aggersund - Nørre-Alslev Sogn - Nørreballe - Nørre-Bork - Nørre Broby - Nørrebros Teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overensstemmelse med denne Betragtning, der
ogsaa har fundet Udtryk i nyere europæiske
Straffelovsforslag, indeholdt de oprindelige til
Loven fremsatte Regeringsforslag da ogsaa
ligesom Kommissionsudkastet af 1923 en
udtrykkelig Bestemmelse om, at disse Handlinger er
retmæssige, men dette blev senere ændret og
er saaledes ikke optaget i Lovens Tekst, der
(§ 13) udtaler, at Handlinger foretagne i N.
er straffri, for saa vidt de har været
nødvendige til at modstaa eller afværge et paabegyndt
eller overhængende uretmæssigt Angreb og ikke
aabenbart gaar ud over, hvad der under
Hensyn til Angrebets Farlighed, Angriberens
Person og det angrebne Retsgodes Betydning er
forsvarligt. Den tidligere Lovs Opregning af det
uretmæssige Angrebs Genstand (Person,
Velfærd, Ære eller Gods) er forladt som overflødig
og vildledende, saaledes at Modsætningen
mellem de saakaldte absolutte og de blot relative
Retsgoder er opgivet. Ved Bestemmelsen af
Grænserne for det lovlige Nødværge vil der
herefter foruden til Angrebets objektive
Farlighed ogsaa være at tage Hensyn til Angriberens
Person. I Kommissionsudkastet af 1923 var
foreslaaet »Angriberens Forhold«, idet der
herved sigtedes til, at en Nødværgehandling
kunde være af kraftigere Karakter, naar den
var rettet imod f. Eks. et ondsindet Angreb
fra en voksen og tilregnelig Person, men dette
Kriterium fandt Regeringsforslaget for ubestemt
og omfattende. Samme Regler som for N.
finder Anvendelse paa Handlinger, som er
nødvendige for paa retmæssig Maade at skaffe
lovlige Paabud adlydt, iværksætte en lovlig
Paagribelse eller hindre en Fanges eller
tvangsanbragt Persons Rømning. Denne Bestemmelse er
ny, men Reglen maatte nok anses gældende
efter en Analogi af Straffeloven af 1866.
Den, der bliver bragt i en saadan Situation,
at han mener det paakrævet at gaa over til
et Angreb for at afværge en truende Fare, maa
altsaa overveje med sig selv, hvilke Midler der
er paakrævede, og maa ikke gaa derudover.
Hvis hari trues paa Livet med en Kniv af en
voksen og kraftig Mand, kan det være
nødvendigt at skyde ham ned, men det samme gælder
ikke, hvis f. Eks. det er en lille Dreng, der
truer paa den Maade. Bliver der under samme
Omstændigheder truet med et ladt Gevær, kan
Forholdet stille sig anderledes, da et saadant
Vaaben kan være lige farligt, hvad enten det
benyttes af en voksen eller et Barn.
Hvis nogen overskrider Grænserne for lovlig
N., bliver han dog straffri, hvis Overskridelsen
er rimeligt begrundet i den ved Angrebet
fremkaldte Skræk eller Ophidselse. Er
Overskridelsen ikke rimeligt begrundet, kan Straffen for
Forsvarshandlingen dog nedsættes, under i
øvrigt formildende Omstændigheder endog helt
bortfalde, nemlig i Henhold til de i Loven om
Straffens Fastsættelse i Almindelighed
foreskrevne Regler (Gerningen udført i en ved den
skadelidende ved retsstridigt Angreb fremkaldt
oprørt Sindsstemning).
E. L-n.
* Nørager, Sædegaard i Løve Herred, Øst
for Tissø, bortmageskiftet fra Kronen 1429.
Hovedbygningen opført 1869. Areal 270 ha.
N. J.
Nørager, Stationsby, Hobro—Løgstør-Banen,
504 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).
Nørborg, se Nordborg (Suppl.).
* Nørbygaard i Haderslev Herred, Sydvest
for Haderslev. Areal 142 ha.
N. J.
Nørbygaard, Jernbaneholdeplads,
Haderslev-Arnum-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Nørhald Herred havde 1925 6809 Indb.
Herredets Hoveddel (de 8 Sogne) hører nu
under 59. Retskreds, med hvilken 61 b ved
Lov af 31. Marts 1927 er sammenlagt.
M. S.
Nørlund, N. E., var 1924—28 Direktør for
Gradmaalingen og er siden 1928 Leder af
Geodætisk Institut. I 1927 valgtes han til
Præsident for Videnskabernes Selskab, og i 1928
blev han Formand for Rask-Ørsted-Fondets
Bestyrelse. Han er Medlem af forskellige
udenlandske videnskabelige Selskaber. Foruden
Afhandlinger i Tidsskrifter har han forfattet de
særligt udgivne Værker »Vorlesungen über
Differenzenrechnung« (1924) og Leçons sur les
séries d’interpolation (1926).
Chr. C.
* Nørlund, Poul, dansk Historiker og
Museumsmand, f. 4. Novbr 1888 i Slagelse,
Broder til N. E. Nørlund, tog
Magistergraden i Historie 1912, blev samme Aar
knyttet til Nationalmuseets 2. Afdeling, hvor
han fra 1917 er Underinspektør. Han vandt
den filosofiske Doktorgrad 1920 med den
retshistoriske Afhandling »Det romerske
Slavesamfund under Afvikling. En Analyse af
Underklassens Retskaar i Oldtidens Slutning«; har
i øvrigt bl. a. skrevet »Gyldne Altre« (1926).
1921 og 1926 ledede han arkæologiske
Ekspeditioner til Grønland.
P. E.
Nørlyng Herred havde 1925 8233 Indb.
Gennem Herredet gaar nu tillige Privatbanen
Viborg—Faarup—Mariager.
M. S.
Nørre-Aaby, Stationsby,
Middelfart—Tommerup-Banen, 919 Indb., Realskole. (Se
Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).
Nørre-Aggersund, se Aggersund.
Nørre-Alslev Sogn havde 1925 1430 Indb.
Kirke- og Stationsbyen i alt 858. I
Byen er der 1922 af Laaland-Falsters
Foderstofsforretning oprettet en stor Filial, og
1927—28 er der opført en ny Skole med 7 Klasser
(Arkitekt Kildegaard, Nykøbing F.).
M. S.
Nørreballe, Stationsby,
Maribo—Torrig-Banen, Hospital. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Nørre-Bork, Stationsby,
Varde—Tarm-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).
Nørre Broby, Stationsby,
Odense—Faaborg-Banen, 614 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Nørrebros Teater. Efter Frederik Jensen’s
Afsked Marts 1926 kom N. T. ind i en usikker
og tilfældig Periode, under hvilken endog Fru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
