Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ohrt, Ferdinand Christian Peter - Oil City - Oiniadai - Oinochoe - Oinone - Oinone - Oinopion - Oinus - Oinusai - Oiraternes autonome Omraade - Oirschot - Oise - Oissel - Oita - Oitava - Oitozpasset - Ojano Umi - Ojo - Okehampton - Okio - Oki Shima - Oklahoma - Oklahoma City - Okna - Okonit - Oksbøl - Oksehjerte - Oksenø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1873 i Sandbjerg i Sundeved, Søn af
Godsinspektør Andreas O., teologisk Kandidat 1898,
Adjunkt i Sorø 1902—14, Docent i Finsk 1920,
Dr. phil. 1922. O. har særlig syslet med finsk
Folkemindeforskning og danske Trylleformler.
Han har 1907 oversat et Udvalg af »Kalevala«
paa Dansk og skrevet en fortrinlig Oversigt
over den finske »Kalevala«-Forskning,
»Kalevala som Folkedigtning og Nationalepos« (1907),
og han har udgivet en grundlæggende Samling
af danske Trylleformler: »Danmarks
Trylleformler«, I—II (1917—21) (det utrykte 3. Bind
er af Forfatteren overgivet til Dansk
Folkemindesamling) og har skrevet en Række
skarpsindige Undersøgelser om de »kristne«
Trylleformlers Oprindelse og Udvikling; saaledes
Disputatsen: »De danske Besværgelser mod
Vrid og Blod« (1922), Oversigtsarbejdet
»Trylleord, fremmede og danske« (1922) og det
store Værk »Da signed Krist« (1927). O. har
desuden udgivet et populært Skrift »Israels
Profeter« (1915) og »Udvalgte sønderjyske
Folkesagn« (1919) til Minde om Sønderjyllands
Genforening med Danmark.
H. El.
Oil City, (1920) 21274 Indb.
Oiniadai, d. s. s. Øniadæ.
Oinochoe, d. s. s. Ønochoë (s. d.).
Oinone, d. s. s. Ønone (s. d.).
Oinone, se Paris, S. 902.
Oinopion, d. s. s. Ønopion (s. d.).
Oinus, se Lakonien.
Oinusai, d. s. s. Ønussiske Øer.
* Oiraternes autonome Omraade
(Oiratien), autonomt Omraade i Tilslutning til
Regionen Sibirien i R. S. F. S. R.’s asiatiske Del,
omfatter omtrentlig hele det centrale Parti af
det russiske Altai. Arealet er 74845 km2 med
277251 Indb. eller 3,7 pr. km2. Befolkningen,
hvoraf 42 % er Oirater (Altaiere), 54,5 %
Russere og 2,5 % Kirgisere, lever af Agerbrug
og Kvægavl. Den russiske Kolonisation, der
overvejeride bestod af religiøse Sekterere, tog i
sin Tid den bedste Jord i Besiddelse og udgør
særlig den agerbrugendè Befolkning, medens
Altaierne, der fortrængtes til Bjergene, mere
er henvist til Kvægavlen. Landbrugsarealet
anslaas ül 5400 km2, heraf anvendtes 31 % til
Græsning, 31,2 % var Enge, 23,8 % Skov og
13 % Agerland. Bjergenes Rigdomme paa
Mineraler udnyttes ikke. Industrien er ganske
uudviklet; der findes end ikke Savmøller. —
O. opstod efter Revolutionen i 1917; det deles
i 10 Aimaker (Kantoner); Forvaltningscentret
er Landsbyen Ulala.
W. P.
Oirschot, d. s. s. Oorschot.
Oise, 5887 km2 med 405971 Indb. (1926),
deles i 3 Arrondissementer: Beauvais, Compiègne
og Senlis. Det tidligere Arrondissement
Clermont er delt (1926) mellem de 3
tilbageværende.
W. P.
Oissel, (1926) 6307 Indb.
* Oita, Havnestad paa Nordøstkysten af
Kiushiu, Japan, med (1925) 53352 Indb.
* Oitava (eller Outava), ældre portugisisk
Vægt = 3,6 g.
Oitozpasset, se Verdenskrigen, S. 811.
Ojano Umi, se Japan, S. 806.
Ojo, se Joruba.
Okehampton, (1927) 14200 Indb.
Okio, se Japan, S. 830.
Oki Shima, se Japan, S. 806.
Oklahoma (forkortet Okla.), 1) en af
Staterne paa Ozark Plateauet, hørende til
Gruppen West South Central States i U. S. A.,
82074 km2, hvoraf 720 km2 Vandløb og Søer,
med 2426000 Indb. (1928). Paa
Indianerreservationerne (135 km2) boede 120457 Indianere
(1926). — De vigtigste Kirkesamfund er
Metodisternes, Baptisternes, det romersk-katolske,
Campbelliternes og Presbyterianernes. — 1920
fandtes 3,8 % Analfabeter. I 1926 stod 5686
Elementarskoler aabne for Hvide og Indianere,
de havde 14453 Lærere og 565864 Elever. For
den højere Undervisning sørger især Norman
Universitet, 311 Professorer og 3809
Studerende (1925). — Agerbrug. I 1925 fandtes 197218
Farme med 38689650 acres Land (à 0,4047 ha),
hvoraf 15837735 acres under Dyrkning.
Udbyttet af Majs, Hvede og Havre var i 1926
henholdsvis 61,18, 73,75 og 38,36 Mill. Bushels (à
35,238 1l, Bomuld dyrkedes paa 4676 acres med
et Udbytte af 1772784 lbs. (à 0,45 kg) til
Værdi af 86,0 Mill. Doll. I 1928 fandtes af Husdyr
542000 Heste, 354000 Muldyr, 1723000 Stykker
Hornkvæg, hvoraf 610000 Malkekøer, 1104000
Svin og 101000 Faar. — Af Nationalskov
fandtes 30. Juni 1926 61480 acres. — I
Bjergværksdriften spiller Petroleumsudvinding
Hovedrollen, Centret er Tulsa med 50000 Kilder. O. har
19180 miles Olieledninger og er her Nr. 1
foran Texas og Pennsylvanien, med Hensyn til
Oliereservoirerne er O. Nr. 3 med en Kapacitet
paa 140 Mill. Tønder efter Texas (170 Mill.
Tønder) og Californien (200 Mill. Tønder). I
1926 produceredes 179,27 Mill. Tdr. raa
Petroleum. Af Kul blev brudt 2339000 short ton (à
907 kg), af Bly 70004 shortton og af Zink
272567 short ton (1926). Den samlede
Mineralproduktion 1925 havde en Værdi af 501767000
Dollars. — Af industrielle Virksomheder fandtes
(1925) 1282 med 26333 Arbejdere og en
Produktion til Værdi af 403295440 Doll. — I 1926
fandtes 10525 km Jernbane samt 597 km elektrisk
Bane. — O. deles i 76 Counties.
Repræsentanternes Hus, der kan have 97—108 Medlemmer,
har (1930) 107.
2) Hovedstaden i ovennævnte Stat ligger
midt i Oliekildernes Omraade. Ved
Folketællingen 1925 fandtes 139947 Indb. Byen driver
livlig Handel med Kvæg og Korn og har en
betydelig Industri (1925: 431 Virksomheder,
der producerede for 150 Mill. Doll. Varer).
W. P.
* Oklahoma City [ouk£ə’houmə-’siti].
Hovedstad i Staten Oklahoma, U. S. A., med (1920)
91295 Indb., ligger ved Beaver Creek og er et
vigtigt Jernbaneknudepunkt.
M. V.
Okna, se Verdenskrigen, S. 811.
Okonit, se elektriske
Isolationsmaterialer.
Oksbøl, Stationsby,
Sønderborg—Nordborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).
Oksehjerte, se Hjertesygdomme, S.
550.
Oksenø, d. s. s. Yksnø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
