Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen - Polesella - Polesien - Polesine - Polestina - Polhøjde - Policastro - Polignac - Polignano - Poling - Polisto - Politiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krakow, Lwow, Poznan, Bizesc u. B., Przemysl.
Hvert af disse 10 Armékorpsomraader er
underlagt en General.
Hæren bestaar i Fredstid af 28
Infanteridivisioner og 2 Jægerdivisioner samt 4
Kavalleridivisioner og 6 selvstændige Kavalleribrigader.
Hver Infanteridivision er paa 3
Infanteriregimenter og 1 Artilleriregiment, hver
Kavalleridivision paa 3 Brigader à 2 Regimenter samt 2
ridende Afdelinger Artilleri, 1 Pionereskadron
og 1 Mitrailleuseeskadron.
Fodfolket bestaar af 84 Linieregimenter,
6 Regimenter Bjergjægere, 2 Jægerbatailloner, 2
Mitrailleusebatailloner, 1 Kampvognsregiment.
Hvert Linieregiment har 3 Batailloner foruden
1 Forbindelsesdeling og 1 Pionerdeling.
Liniebataillonen har 3 almindelige Kompagnier og 1
Kompagni tunge Maskingeværer. De
selvstændige Batailloner har 3—4 Kompagnier foruden
Forbindelsesgrupper og Pionergrupper.
Kampvognsregimentet har 3 Batailloner à 3
Kompagnier, desuden en Kampvognspark og 1
Forbindelsessektion.
Rytteriet bestaar af 40 Regimenter (let
Rytteri, beredne Jægere og Lansenerer),
desuden 5 Mitrailleuseeskadroner (Autos) og 9
Pionereskadroner. Hvert Regiment bestaar af 4
Linieeskadroner og 1 Reserveeskadron, 1
Mitrailleuseeskadron samt 1 Forbindelsesdeling. En
Mitrailleuseeskadron er paa 2 Delinger. En
Automitrailleuseeskadron er paa 3 Delinger.
Artilleriet bestaar af 30 Regimenter let
Feltartilleri, 10 Regimenter tungt Feltartilleri,
1 Regiment Bjergartilleri, 1 Regiment tungt
Artilleri og 6 Luftforsvarsafdelinger, samt 13
ridende Afdelinger, 1 let Feltartilleriregiment og
1 tungt Feltartilleriregiment har 3 Afdelinger à
3 Batterier; 1 Bjergartilleriregiment 2 Afdelinger
à 3 Batterier; 1 tungt Artilleriregiment 3
Afdelinger à 3 Batterier. Luftforsvarsartilleriet
omfatter dels Tropper med Mitrailleuser og
Kanoner, dels Forbindelses-, Observations- og
Projektørdelinger. Det ridende Artilleris
Afdelinger har 3 Batterier.
Ingeniørtropperne bestaar af 10
Sapørregimenter, 2 Jernbaneregimenter, 2
Regimenter og 3 Batailloner Forbindelsestropper, 1
Radioregiment, 10 Afdelinger Automobiltrain, 1
elektroteknisk Bataillon og 1 Bataillon tungt
Brotrain. Sapørregimenterne har 2 Batailloner
à 3 Kompagnier, Jernbaneregimenter 3
Batailloner à 2 Kompagnier, Brobatailloner 2
Brokompagnier og 1 Mine- og Færgekompagni. Den
elektrotekniske Bataillon har 2
Projektørkompagnier og 2 elektrotekniske Kompagnier. Hvert
Forbindelsesregiment (Telegraf-) har 1
Kompagni Specialister og 5 Batailloner à 3
Kompagnier. Radioregimentet har 1 Kompagni
Specialister og 2 Batailloner à 4 Kompagnier.
Flyvervæsenet bestaar af 6
Flyverregimenter à 3—4 Eskadriller, 1 Ballonbataillon og
1 Afdeling Marineflyvere samt en Del
Specialformationer.
Demilitære Skoler er 1) Forskolen for
Kadetter, 2) Officersskoler (for Fodfolk, Rytteri,
Artilleri, Ingeniører, Flyvere o. s. v.), 3)
Instruktionsskoler for Rytteri, Artilleri, Sapører,
Jernbanetropper og Forbindelsestropper, 4)
særlige Skoler for Kampvognsafdelingen og
Gendarmer og 5) højere Undervisningsanstalter.
Den militære Tjeneste er obligatorisk og deles
i a) Tjenesten i den aktive Hær (2 Aar à 2 Aar
1 Maaned, i Praksis dog kun 18 Maaneder); den
paahviler alle fra det 21. Aar uden Hensyn til
Nationalitet; b) Tjenesten i den aktive Hærs
Reserve, der varer indtil det 40. Aar, og under
hvilken Tjeneste Reservisterne flere Gange skal
indkaldes til fortsat Øvelse, dog ikke over 14
Uger i alt; c) Tjenesten i Territorialarméen, der
varer til det 50. Aar, dog uden at der sker
Indkaldelse.
Officersantallet var efter Budgettet 1927—28
17905 Officerer af de forskellige Grader (heraf
1 Marchal, 143 Generaler, 4330 Stabsofficerer,
13431 subalterne). Styrken af Underofficerer og
Mandskab (Fredsstyrke) var 263405 Mand.
O. F.
Søværnet. Polens Søværn er bleven
forøget med 2 Jagere paa hver 1500 t, bevæbnede
med 4 13 cm Kanoner og 6 Torpedoapparater,
Fart 34 Knob, samt 3 U-Baade paa hver
900—1200 t, bevæbnede med 2 Kanoner og 6
Torpedoapparater og i Stand til at føre 32 Miner.
C. B-h.
Polesella, (1925) 4116 Indb.
Polesien, se Polen, S. 313.
Polesine, se Rovigo.
Polestina, (1925) 12982 Indb.
Polhøjde. Rettelse, S. 356, Sp. 1, L. 24 f. n.:
X læs: X — 2 læs: Z
Policastro, By i Syditalien, Prov. Catanzaro,
(1925) 7546 Indb.
Polignac, se Puy, Le.
Polignano, (1925) 10008 Indb.
Poling, se hammergart.
Polisto, se Pskov.
Politiet. Under 19. Juni 1925 blev der med
Rigsadvokat August Goll som Formand af
Justitsministeriet nedsat en Kommission til at
behandle Spørgsmaalet om Ordningen af P. i
Danmark. Medens Flertallet i Kommissionen
fremsatte Forslag om et ensartet Statspoliti
for hele Landet, fremkom Mindretallet med
Indstilling om i det væsentlige at bibeholde den
hidtidige Ordning med dels et Statspoliti og
dels et kommunalt ansat P. Paa Grundlag af
Mindretallets Indstilling udarbejdedes Forslaget
til den nu gældende Lov om P.’s Ordning af
31. Marts 1928 (Nr. 84), der bygger paa den
ved Retsplejeloven og Politilovene af 1919
grundlagte Ordning.
Statspolitiet er normeret med 321 Betjente,
85 Overbetjente og 30 Kriminalassistenter af 1.
og 40 af 2. Grad. Under Chefen for
Statspolitiet er navnlig henlagt Fordelingen af
Personalet i Politikredsene, Statspolitiets
Regnskabsvæsen, Overtilsyn med Politiskolen,
Politiets Efterretningsvæsen, særlig »Danske
Politiefterretninger« (se Efterlysning),
Centralbureauet for Forbryderes Identificering og
Polititeknisk Laboratorium samt Tilsynet med
Fremmede her i Landet. Statsbetjentene er
fordelt i de forskelüge Politikredse (i alt 72),
hvor Politimestrene har den selvstændige
Ledelse baade af dem og af det kommunale P.
Den tidligere skarpere Adskillelse mellem
Opgaverne for Statspolitiet og det kommunale P. er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
