- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
914

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rochefort sur Mer - Rochers de Naye - Rochester - Rochetta - Rocholl, R. Th. - Rochusberg - Rockefeller Foundation, The - Rockefellerinstituttet - Rocksprings - Rodbod - Rodbrand - Rode, Edith - Rode, Halfdan - Rode, Helge - Rode, O. - Roden - Rodez - Roding - Rodopi - Rodopi Planina - Rodosto - Rodrigo - Rodrigues - Rodriguez, S. B. - Rodriguez Marin, F. - Rodstenseje - Rodzianko, M. V. - Roeber, Fritz - Roemerswale - Roepstorff - Roerikh - Roeselare - Rogaland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Væksten skyldes Indlemmelse af tidligere
Arrondissement Marennes.
W. P.

Rochers de Naye, se Waadt, S. 372, Sp. 2.

Rochester, By i Staten New York, U. S. A.,
har 316786 Indb. (1925).
W. P.

Rochetta, se Soda.

Rocholl, R. Th., 1921 udgav R. Selvbiografien
»Ein Malerleben«.
A. Hk.

Rochusberg, se Bingen.

* Rockefeller Foundation, The, et af John
D. Rockefeller
(s. d.) den 14. Maj 1913
oprettet Institut med det Formaal at fremme
Menneskehedens Velfærd over hele Jorden. R.
skænkede til dette Formaal en Kapital paa 100
Mill. Doll. Denne Kapital er senere forøget til
165 Mill. Doll., hvoraf den aarlige Indkomst
udgør mellem 8 og 9 Mill. Doll. Stiftelsen
varetages af en 14-Mandsstyrelse med temmelig frie
Hænder. Virksomheden fordeles paa forskellige
Afdelinger, som fungerer helt selvstændigt.
Medicinsk Forskning over hele Verden nyder
godt af Fondets Midler, fremfor alt
understøttes saadanne eksperimentelle Undersøgelser,
der kunde lede til Opdagelse af Sygdommes
Udspring og til deres Bekæmpelse. Mange
medicinske Læreanstalter har faaet økonomisk Støtte
fra Fondet. Ligeledes uddeles der aarligt over
300 Stipendier til enkelte Personer. Det er dog
ikke alene Lægevidenskaben, selvom den
kommer i første Række, der nyder godt af Fondets
Midler, ogsaa andre Formaal har faaet
økonomisk Hjælp. I Tiaarsperioden 1914—23
uddeltes i alt 85188115 Doll. af Fondets Midler.

* Rockefellerinstituttet, Rockefeller
Institute for Medical Research
, er grundlagt i 1901
af John D. Rockefeller (s. d.) med det
Formaal at fremme medicinsk Forskning,
saaledes at der gennem videnskabelige
Undersøgelser kan arbejdes for Løsningen af saadanne
medicinske og hygiejniske Problemer, som kan
faa praktisk Indflydelse paa Forebyggelsen af
Sygdomme. Oprindeligt gav R. 200000 Doll.
aarligt til Understøttelse af Forskere rundt om i
Verden, men i 1904 oprettede Stiftelsen sine
egne Laboratorier og i 1910 et Sygehus for
kliniske Undersøgelser; begge disse Afdelinger
ligger i New York. I 1916 oprettedes en tredie
Afdeling for patologiske Undersøgelser paa en
Farm ved Princeton, New Jersey. Stiftelsen har
efterhaanden oparbejdet sig en Formue paa
over 12 Mill. Doll., foruden Bygningernes og
Løsørets Værdi (omkring 3 Mill. Doll.). Ved
Instituttet er ansat Forskere fra hele Verden, og
sile, der er ansat ved videnskabeligt Arbejde
under Instituttet, maa forpligtige sig til at ofre
al deres Tid derpaa og ikke paatage sig andet
lønnet Arbejde. Alle Opfindelser, der gøres,
tilhører Instituttet, som frit stiller dem i
Menneskehedens Tjeneste. Instituttet har udgivet en
Række Skrifter, aarlige Publikationer fra de
forskellige Afdelinger.

Rocksprings, (1920) 6456 Indb.

Rodbod, d. s. s. Radbod.

Rodbrand, se Slimskimmel.

* Rode, Edith, dansk Forfatterinde, f. 23.
Febr. 1879 i Kjøbenhavn. Har bl. a. skrevet
Romanen »Grazias Kærlighed« (1919), et Par
Skuespil (»De evige Glæder« [1920] paa
Dagmarteatret), »Digte« (1920). Har udgivet flere
Novellesamlinger f. Eks. »Den tunge Dør« (1922),
»Afrodite smiler« (1929). Hun magter den korte
Form, har fin Forstaaelse af Kvindens Psyke og
Kærlighedsliv, hun ynder det logisk tilrettelagte
med en Pointe; hendes Fortællinger virker nu
og da for konstruerede.
H. A.

Rode, Halfdan, f. 1871 (ikke 1870).

Rode, Helge, har fortsat sin Deltagelse i
Tidens religiøse Diskussion (»Det store Ja«
[1926], »Den sjette Dag«, [1927]). Det kgl. Teater
har 1928 opført hans lille Enakter »Alt er godt«.
T. J.

Rode, O., udtraadte Septbr. 1927 af
Folketinget og blev derefter fra 1. Oktbr
ansvarshavende Redaktør for »Politiken«.
H. J-n.

Roden, d. s. s. Rohden, J. M.

Rodez har 15150 Indb. (1926).
Arrondissementet R., 3991 km2, med 144654 Indb. (1926), deles i
21 Kantoner og 140 Kommuner.
W. P.

Roding, se Thames, The.

Rodopi, det bulgarske Navn for Rhodope
Bjergene, tyrkisk Despoto Dagh.
M. V.

* Rodopi Planina, bulgarsk Navn for
Rhodope.
M. V.

Rodosto, Tekir Daghi, har (1927) 14387
Indb.
M. V.

Rodrigo, d. s. s. Roderik.

Rodrigues har (1927) 7269 Indb. Indførselens
Værdi var 1926 384067 Rupier, Udførselens
361304 Rupier.
M. V.

Rodriguez, S. B., d. 1911.

Rodriguez Marin, F. Nyere Arbejder af
ham er: Nuevos datos para las biografias de
algunos escritores españdes de los siglos XVI
y XVII
, gennem flere Aargange af Boletin de
la Academia española
og afsluttet 1923; Mas de
21000 refranes castellanos no conteridos en la
copiosa Colección del maestro Correas
(1926);
endelig en ny kritisk Udgave af Cervantes’ Don
Quijote
med betydelige Forøgelser af
Kommentaren i Forhold til R. M.’s tidligere Udgaver,
7. Bind (1927—28). Endnu en Samling
Fortællinger udkom 1928 med Titlen: Azar y otros
Cuentos
.
E. G.

* Rodstenseje, Sædegaard i Hads Herred,
Syd for Odder, oprettet 1681 af Jens Rodsteen
af en Landsby Hovedstrup. Den anselige
Hovedbygning, som var opført 1681, brændte 1918.
Areal 205 ha.
N. J.

Rodzianko, M. V., død 1925.

Roeber, Fritz, død 1924 i Düsseldorf.

Roemerswale, d. s. s. Roymerswale.

Roepstorff, Rettelse: de nuværende
Medlemmer af Slægten udtaler Navnet ’röpsdårf.

Roerikh, d. s. s. Rørich.

Roeselare, d. s. s. Roulers.

Rogaland, Fylke, Areal 9132,5 km2. Af
Arealet er 8658,7 km2 Landareal, hvoraf
produktivt Land 3314,6 km2. Byernes Areal er 16,0 km2
med (1928) 73047 Indb. Landejendommenes
Matrikelskyld var (1925) 23000 Mark, og den
samlede Værdi var 145 Mill. Kr. Skovarealet
udgjorde i 1927 715 km2. Det dyrkede Jordareal
361 km2. Høstudbyttet var 400 t Hvede, 200 t
Rug, 2800 t Byg, 17600 t Havre, 40100 t
Kartofler, 153500 t Hø. Husdyrholdet udgjorde 13200
Heste, 79100 Kreaturer, 287400 Faar, 13200

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:42 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0942.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free