- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
925

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rydbeck, Sven Otto Henrik - Ryde - Ryder, Albert Pinkham - Rüdesheim - Ryd Kloster - Rye - Rye - Ryga - Rygaard - Rygbede - Rügenwalde - Rygge - Rygh, P. S. - Rykborgen - Rykov, Aleksej Ivanovitsch - Rykpræmie - Rynkeby - Rynkebygaard - Rynkevidje - Ryokitsji, Jatabe - Ryslinge - Rysstad, G. T. - Rysy - Rytter, S. K. N. - Ryttergevær - Rytterveksler - Ryukyu Øerne - Ryumgaard - Ræder - Ræder, A. H. - Ræder, H. H. - Ræff, Poul - Rækhals - Rækkeskimmel - Rækkevidde - Rælik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lund, blev Professor ved og Forstander for
Lunds Universitets historiske Museum. Han
har bl. a. skrevet »Medeltida kalkmålningar i
Skånes kyrkar«, »Studier i Skånes renaissans-
och barockskulptur«, »Aldre kyrklig konst i
Skåne« og lødige Værker om Lunds Domkirke.
A. Hk.

Ryde, Stationsby, Maribo—Nakskov-Banen.
(Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).

* Ryder, [’rai^də] Albert Pinkham,
nordamerikansk Maler, f. 1847 i New Bedford,
d. 1917. R. malede hjemme paa egen Haand
og fortæller selv, at det var en malerisk Vision,
som han prøvede at gengive i Farver paa
Lærredet, der blev hans kunstneriske Gennembrud;
ca. 20 Aar gammel kom han til New York, blev
Elev af E. Marshall og National Academy,
optoges i det nystiftede Society of American
Artists
og blev 1906 Akademimedlem. R. malede
først særlig romantiske Figurbilleder, senere
Værker af religiøst Indhold (»Kristus og Maria
Magdalena«, ca. 1888) eller med litterære
Motiver af tragisk Art (»Ophelia«, »Pegasus« etc.);
Landskabet spiller stor Rolle i hans
(gennemgaaende smaa) Arbejder og bliver til sidst selve
Emnet (Mariner, ofte i Maaneskin, o. m. a.).
Hans Kunst er repræsenteret bl. a. i
Brooklyn-Museet, New Yorks Metropolitan, Worcester
Art Gallery og Museet i Detroit; den regnes,
med dens visionære Kraft, Intensitet i
Udtryksformerne, der hviler paa den bedste europæiske
Kunst (Koloritten i Tilslutning til Rembrandt’s),
men af stærkt personlig Holdning, blandt det
allerypperste af moderne amerikansk Kunst.
(Litt: J. Roosval, »A. P. R.« [Tidskrift
för Konstvetenskap, 1929]).
A. Hk.

Rüdesheim, (1927) 4422 Indb.

Ryd Kloster, d. s. s. Ry Kloster.

Rye, Stationsby i Dover Sogn, havde (1925)
1150 Indb. I Byen er der ogsaa Teater. »Filial
af Andelsbanken« udgaar.
M. S.

Rye, (1927) 10953 Indb.

Ryga, d. s. s. Riga.

Rygaard, Stationsby,
Nyborg—Svendborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).

Rygbede, se Vandingsanlæg, S. 505.

Rügenwalde, (1927) 6037 Indb.

Rygge, Herred. Antagen Formue (1927)
var 13,0 Mill. Kr. og Indtægt 4225000 Kr.
Fylkeskolen ligger i R. Rettelse, Sp. 1, L. 16 f. o.:
nar læs: naar

Rygh, P. S., har knyttet sit Navn til flere
opsigtsvækkende Retssager; han var Medlem af
Defensoratet i Rigsretssagen mod Ministeriet
Berge 1926—27 og Sættedommer i
Tjenestemandsorganisationernes Lønproces mod Staten
1929. Sidstnævnte Aar paatog han sig, sammen
med Advokat Gustav Heiberg, at føre den
private Straffesag, som Direktionsmedlemmerne
og Fagcheferne i A/S Vinmonopolet havde
anlagt mod Brødrene Dysthe i Anledning af visse
Beskyldninger mod Monopolets Mænd. Den
Maade, hvorpaa særlig R. plæderede Sagen,
paadrog ham imidlertid Uvillie fra mange
Hold, specielt indenfor Forretningsstanden i
Oslo, og efter Sagens Paadømmelse 1930 fandt
han at burde frasige sig sin Stilling som
Formand for den norske Creditbanks
Direktion.
Wt. K.

Rykborgen, se Kaution, S. 725.

* Rykov [’rikəf], Aleksej Ivanovitsch,
russisk Politiker, f. 1880 i Saratov, særlig
virksom som revolutionær Socialist, efter den
bolsjevistiske Revolution 1917 Medlem af Ruslands
Regering, siden Lenin’s Død Formand for
Folkekommisssérernes Raad.
H. J-n.

Rykpræmie, se Børs, S. 454.

Rynkeby, Stationsby,
Odense—Kerteminde-Banen., Hospital. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

* Rynkebygaard, Sædegaard i Gudme
Herred, Syd for Odense, kendt fra omkring 1350.
Hovedbygning opført 1858. Areal 212 ha.
N. J.

Rynkevidje, se Pil, S. 152.

Ryokitsji, Jatabe, se Japan, S. 826.

Ryslinge Stationsby havde (1925) 452 Indb.
De kirkelige Forhold har udviklet sig
saaledes, at der i R. nu er baade en
Frimenighed, som ejer Kirken, og en Valgmenighed,
som har Brugsret til denne; begge store
Menigheder.
M. S.

Rysstad, G. T., d. Juni 1929.

Rysy, se Polen, S. 312.

Rytter, S. K. N., udnævntes til Præsident i
Kjøbenhavns Byret 1927, men ved Dannelsen af
Ministeriet Madsen-Mygdal i Decbr. s. A. blev
han paany Justitsminister. Efter dettes Afgang
1929 paany Byretspræsident.
H. J-n.

Ryttergevær, se Karabin.

* Rytterveksler er en Form for
Tjenesteveksler, hvor vedkommende er kommet udenfor
normal Forretning og holder sin Virksomhed
oppe ved stadige Vekseltransaktioner, uden at
der til Grund for Vekslerne er nogen
handelsmæssig Vareomsætning eller andet
Erhvervsmellemværende.
Ch. V. N.

Ryukyu Øerne, d. s. s. Riukiu Øerne.

Ryumgaard havde (1925) 485 Indb. Der er
ogsaa Cikorietørreri.
M. S.

Ræder, Slægten. Hofjægermester J. C. F. B.
R. død 1928.
P. B. G.

Ræder, A. H., tog 1927 Afsked som Rektor
ved Oslo Katedralskole. 1929 udgav han »Rom
og kampen om jord«.
Wt. K.

Ræder, H. H. Besørgede fra 1926 en
Udgave af Oribasios’ Skrifter. Fremdeles skrev
han »Platon og Syrakus« (1927). I 1928 Medlem
af Videnskabernes Selskab.
H. A. K.

* Ræff (Reff), Poul, dansk Bogtrykker,
d. 1534(?), købte 1512 Matthæus Brandis’
Bogtrykkermateriel og stillede sin Presse i
Religionskampens Tjeneste paa det katolske
Partis Side, først i Kjøbenhavn, senere i Aarhus;
en Del af Poul Helgesens Stridsskrifter er
trykte hos ham. Han var iøvrigt Akademiker
af Uddannelse, 1508 Universitetets Rektor.
(Litt.: Laur. Nielsen, »Dansk Bibliografi
1482—1530« [1919]).
C. S. P.

Rækhals, d. s. s. Rødstrubet Lom, se
Lom. S. 1004.

Rækkeskimmel, se Scolecotrichum.

Rækkevidde, radioaktiv, se
Radioaktivitet, S. 828.

Rælik, d. s. s. Ralick Øerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 10 11:17:09 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0953.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free