- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
933

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - salpetersurt Kvægsølvtveilte - salpetersurt Nikkelilte - salpetersurt Sølvilte - salpetersurt Tin - salpetersyrligt Kali - salpetersyrligt Natron - Salso maggiore - Salta - Saltash - Saltburn by the Sea - Saltcoats - Saltdal - Salthave - Saltillo - Salt Lake City - Salto - Salto, Axel Johannes - Saltoft, Edvard Anders Christian - Salto Victoria - Salt Range - Saltrup - Saltskat - Saltum - Saluces - Saluda - Salum - Salung - Salus, H. - Saluzzo - Salvadorbalsam - Salvator - Salzburg - Salzburg - Salzwedel - Samaderek - Samanella - Samara - Samara - Samarabriva - Samarang - Samarina - Samarkand - Samarra - Samba, Sjikitei - Sambaqvis - Sambatella

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


salpetersurt Kvægsølvtveilte, d. s. s.
Merkurinitrat.

salpetersurt Nikkelilte, d. s. s.
Nikkelnitrat.

salpetersurt Sølvilte, d. s. s.
Sølvnitrat.

salpetersurt Tin, se Stanniklorid.

salpetersyrligt Kali, d. s. s.
Kaliumnitrit.

salpetersyrligt Natron, d. s. s.
Natriumnitrit.

Salso maggiore, (1925) 12007 Indb.

Salta. Provinsen S. anslaas 1927 til at have
162424 Indb.
M. V.

Saltash, (1927) 3441 Indb.

Saltburn by the Sea, (1927) 3940 Indb.

Saltcoats, (1927) 10400 Indb.

Saltdal, Herred. Antagen Formue 1927
var 4653300 Kr. og Indtægt 1821580 Kr.
M. H.

Salthave, se Afdampning.

Saltillo, (1923) 40000 Indb.

Salt Lake City, c. 135700 Indb. (1927).

Salto, Departement i Uruguay, (1926) 76690
Indb.

* Salto, Axel Johannes, dansk Maler, f. 17.
Novbr. 1889 i Kjøbenhavn, Student 1907. Elev
af Teknisk Skole og derefter af Akademiet med
Afgang 1913. Har rejst i Frankrig og Italien.
Udstiller paa de 4’s Udstilling. Maler
Figurkompositioner, Landskaber og Opstillinger og
har desuden arbejdet med Porcellæn og
Keramik paa Bing & Grøndahls Fabrik 1924—25
samt udført Træsnit og Bogdekorationer. Paa
Kunstmuseet findes: »Opstilling«. Startede 1917
Kunsttidskriftet »Klingen«.
J. St.

* Saltoft, Edvard Anders Christian,
dansk Maler, f. 3. Septbr. 1883 i Kjøbenhavn
Elev af Akademiet og af Krøyer og Tuxen. Har
opholdt sig i Rusland som Korrespondent for
Berlingske Tidende 1915 og 1928, samt som
Røde Kors’ Repræsentant 1916—19. Har
udstillet paa Charlottenborg og Kunstnernes
Efteraarsudstilling. Maler især Portrætter og
Figurbilleder og har desuden udført en Del
Litografier.
J. St.

Salto Victoria, se Paraná.

Salt Range, se Pandshab.

Saltrup, Jernbaneholdeplads,
Hillerød—Gilleleje-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Saltskat. I Tyskland er Saltskatten blevet
ophævet ved en Lov af 1926.
C. T.

Saltum, Stationsby,
Hjørring—Aabybro-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).

Saluces, d. s. s. Saluzzo.

Saluda, se Congaree.

Salum, se Senegal, S. 238.

* Salung, siam. Mønt = 1/100 Tikal.

Salus, H., d. 4. Febr 1929.

Saluzzo, fransk Saluces, (1925) 16028
Indb.

Salvadorbalsam, d. s. s. Perubalsam.

Salvator, se Schweiz, S. 100.

Salzburg. Navn paa et af de 9 østerrigske
Forbundslande, har et Areal af 7153 km2 med
223023 Indb. (1923), i 1927 c. 230722 Indb. Af
Befolkningen var 37 % beskæftiget med
Agerbrug og Skovbrug, der saaledes er det
vigtigste Erhverv, idet Industrien beskæftiger 25 %,
Handel og Samfærdsel 16 %. For Aaret 1926
opgives det produktive Areal til 83,9 % af hele
Arealet; af dette var 10,1 % Agerland og Haver
eller 72655 ha, medens 7,1 % var Eng og ikke
mindre end 33,9 % Græsning (Sæter og andre
vedvarende Græsgange) og 32,8 % optoges af
Skov. — Udbyttet af de vigtigste Afgrøder var i
1927 følgende i 1000 t: Rug 10,92, Hvede 8,35,
Havre 6,86, Kartofler 12,35 og Fodervarer 7,92;
langt det vigtigste var dog Kløver og
Græsdyrkningen, der indtog over Halvdelen af
Arealet. Kløverhøsten gav 14,88, de vedvarende
Græsgange gav 163,50, de saaede Græsarealer
145,46 og Alpegræsgangene 8,80, alt i 1000 t. —
Som det fremgaar af de store Græsarealer er
Kvægavlen meget betydelig. Ved Tællingen i
1923 fandtes 11520 Heste, 122048 Stkr.
Hornkvæg, hvoraf 88006 Køer og Kvier, 59267 Faar,
18138 Geder og 19188 Svin. Af Høns fandtes kun
157151 Stkr., og Bistadernes Antal (1927) var
13500. - Af S.’s Vandkraft (350000 HK.), hvoraf
160000 HK. kan udnyttes, er 1/3 anvendt i 1927.
— Der findes i S. 777 km Hovedlandevej i
1927, de sejlbare Floders Længde var 43,7 km,
til Træflødning anvendtes yderligere 54 km.
Jernbanens Længde var 416 km. — S.’s
Forfatning er senest ændret 1. Decbr. 1925, efter
denne findes en Rigsdag (Landtag) paa 26 for
5 Aar valgte Medlemmer, der vælger
Landsregeringen, bestaaende af en Landspræsident
og 4 andre Medlemmer.
W. P.

Salzburg, d. s. s. Château-Salins.

Salzwedel, (1927) 14916 Indb.

Samaderek, se Samothrake.

Samanella, se Adamsbjerget.

Samara, Guvernement i R. S. F. S. R.’s
østlige Del, i den saakaldte centrale Volga
Region, er 102885 km2 med 2413197 Indb. (1926)
eller 23,5 pr. km2. Guvernementet deles i 5
Distrikter. S. (19946 km2 med 614234 Indb.),
Buguruslan, Buzuluk, Melekez og Pugach. — 2)
Guvernements- og Distriktshovedstaden S. har
175662 Indb. (1926). Under Borgerkrigen i 1918
var S. Centrum for Czechoslovakernes og
Hvidegardisternes Bevægelse. Endnu i Aaret
1919 blev den erobret af den røde Hær.
Koltschack søgte at tilbageerobre S. i 1919, uden
at det dog lykkedes. I Aarene 1921—22 led
Byen ved Hungersnøden, saa at
Indbyggerantallet faldt betydeligt.
W. P.

Samara, d. s. s. Debra Tabor.

Samarabriva, se Amiens.

Samarang, se Kaffe, S. 354.

Samarina, se Grammos.

Samarkand, tidligere Provins i russisk
Turkestan, nu et Arrondissement i S. S. R.
Usbekistan, 19872 km2 med 526908 Indb. eller
26,5 pr. km2. Hovedstaden S. har 105206 Indb.
(1926). Befolkningen bestaar af Tadshiker,
Usbeker, Persere og Russere. S. er tillige fra 1925
Hovedstad i Usbekistan.
W. P.

Samarra, se Verdenskrigen, S. 822.

Samba, Sjikitei, se Japan, S. 828.

Sambaqvis, se amerikanske
Oldsager
, S. 629.

Sambatella, se Silke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0961.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free