Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 1078 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vittorio-Veneto - Wittow - Vittrup - Wittstock - Witwerk - Viuf - Vivara - Vivis - Vizeu - Vizzini - Vjasma - Vjatka - Vjatscharer - Vjazma - Vjodr - Vlacho - Vladikavkas - Vladimir - Vladimir Volynskij - Vladivostok - Wladyslaw - Vlaminck, M. de - Vlardingen - Vlasca - Vlasoff, Sergei Feodorovich - Vliestroom - Vlieter - Vlissingen - Wloslavec - Vltava - Vocontii - Wodehouse, Pelham Grenville - Vodskov - Voenius - Woermann, Karl - Vogelia - Voghera - Vognserup - Vogt, H. C. - Wolna Dega

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vittorio-Veneto, se Verdenskrigen,
S. 832.

Wittow, se Rügen.

Vittrup, Stationsby,
Hjørring—Løkken-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).

Wittstock, (1927) 7575 Indb.

Witwerk, se Amagersyning.

Viuf, Stationsby, Kolding—Egtved-Banen.
(Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).

Vivara, se Procida.

Vivis, d. s. s. Vevey.

Vizeu (portugisisk Viseu), Hovedstad i
Distriktet V. i Provinsen Beira, har 8261 Indb.
(1920).
W. P.

Vizzini, (1925) 20627 Indb.

Vjasma, d. s. s. Vjazma.

Vjatka. Ved Nyinddelingen af Rusland er
der 1921 opstaaet den saakaldte V.-Region,
159058 km² med 3463018 Indb. (1926), hvilket
giver 21,8 Indb. pr. km², omfattende 2 Territorier
(det autonome Vjatkaomraade og det autonome
Mariomraade [s. d. i Suppl.]) og
Guvernementet V., 105178 km² med 2224653 Indb. (1926)
eller 21,2 pr. km²; det deles i 9 Distrikter,
hvoraf Distriktet V. (6194 km² med 266299
Indb.), Guvernements- og Distriktshovedstaden
V. har 62097 Indb. (1926), hovedsagelig
Russere.
W. P.

Vjatscharer, se Vjatka.

Vjazma (Vjasma), Distriktshovedstad i
Guvernementet Smolensk i Vestrusland (R. S. F.
S. R.), har 19700 Indb. (1926). Vigtigt Centrum
for Ruslands Smørfabrikation.
W. P.

Vjodr, d. s. s. Oder.

Vlacho, d. s. s. Bukovac.

Vladikavkas, (1927) 78347 Indb.

Vladimir, Guvernement i det mellemste
Rusland, i R. S. F. S. R., har ved Afgivelsen
af en Landstrækning til Guvernementet Moskva
faaet Arealet formindsket til 33123 km² med
1321099 Indb., eller 39,9 pr. km².
Tekstilindustrien beskæftiger 67000 Arbejdere eller 75 %
af Guvernementets Arbejdere (1926).
Hjemmeindustri drives af c. 50 % af
Bondefamilierne ved Siden af Landbruget. Guvernementet
deles (1926) i 7 Distrikter: V. (6682 km² med
325858 Indb.), Alexandrov, Gorokhovec, Kovrov,
Murom, Perejaslavl og Vjaznike. 2)
Hovedstaden i ovennævnte Guvernement har 37000 Indb.
(1926).
W. P.

Vladimir Volynskij, d. s. s.
Wlodzimierz-Wolynski.

Vladivostok, 1) Arrondissement i
Kystprovinsen i Regionen det »Fjerne Østen« i R. S.
F. S. R.’s asiatiske Del, har et Areal af 82234
km² med 572031 Indb. (1926) eller 7,0 pr. km².
2) Hovedstaden V. i ovennævnte
Arrondissement har 107980 Indb. (1926) med Forstæder,
uden disse 102454 Indb. V. spillede en stor
Rolle under Verdenskrigen, idet den praktisk
talt var den eneste russiske Havn, der laa uden
for den tyske Blokade. Efter Krigen er dens
Betydning som Handelsnavn stærkt stigende.
Vareomsætningen var i 1925 allerede 2 1/2 Gange
Omsætningen fra før Krigen og overgik endog
Leningrads. — I Revolutionsaarene besattes V.
af japanesiske og engelske Tropper i Apr. 1918.
Den 29. Juni samme Aar rykkede
Tschekkoslovakerne ind i V., og V. kom under
Koltschak’s Regering fra 29. Aug. 1918, indtil denne
styrtedes i Jan. 1920, og Byen kom derved i den
røde Hærs Besiddelse. I Maj 1921 foretog
Hvidgardisterne, understøttet af Japanerne, en
Modrevolution, men da Japanerne atter forlod V.
i Aug. 1922, brød Revolutionen paa ny løs, og
V. kom endeligt under Sovjets Herredømme 24.
Oktbr. 1922.
W. P.

Wladyslaw, d. s. s. Vladislav.

Vlaminck, M. de. I den Rump’ske Samling
i Kunstmuseet i Kjøbenhavn ses flere af V.’s
Værker, bl. a. et godt Flodlandskab.
A. Hk.

Vlardingen, se Mangkassar.

Vlasca, (1915) 277711 Indb.

* Vlasoff (Vlasov), Sergei
Feodorovich, russisk Maler, f. 1859 i Leningrad, d.
1924 i Venezia. Efter at have taget Afsked som
Artilleriofficer, dyrkede V. med fuld Kraft
Landskabskunsten og opnaaede smukke
Resultater i Tolkningen af finsk Natur; i
Helsingfors’ Atenæum ses »I Februar«.
A. Hk.

Vliestroom, se Zuidersøen.

Vlieter, se Zuidersøen.

Vlissingen, den i 1911 nedbrændte St.
Jacobs eller Groote Kerk (Kirke) er nu
genopbygget i sin gamle Skikkelse.
M. H-n.

Wloslavec, se Verdenskrigen, S. 795.

Vltava, d. s. s. Moldau.

Vocontii, se Vokontier.

* Wodehouse [ rwo.udhaüs ], Pelham
Grenville, engelsk Forfatter, f. 15. Oktbr
1881; Skolegang i Dulwich College. Har skrevet
en Del Bøger om Skoledrenge, men har vundet
sig et Navn som Forfatter til en lang Række
humoristiske Short-story Samlinger og
Romaner, hvoraf mange er oversatte til Dansk. De
er rige paa usandsynlige og lattervækkende
Begivenheder, og hvor han er bedst, har han
tegnet en Række meget levende og morsomme
Skikkelser, først og fremmest den
eksemplariske Tjener, Jeeves, der med urokkelig Alvor
klarer alle Situationer for sin ikke stærkt
begavede Herre, Bertram Wooster, som i The
Inimitable Jeeves (1924) og Carry on Jeeves
(1925). Andre Værker: Picadilly Jim (1918), Jill
the Reckless (1920), Meet Mr. Mulliner (1927),
Mr. Mulliner Speaking (1929), Money for
Nothing (1928) og Summer Lightning (1929).
E. B.

Vodskov, Stationsby,
Frederikshavn—Aalborg-Banen, 243 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Voenius, d. s. s. Veen, O. v.

* Woermann [’vø.’man] Karl, tysk
Kunsthistoriker, f. 1844 i Hamburg, har særlig indlagt
sig Fortjeneste ved det for sin Tid meget
betydelige Værk »Geschichte d. Malerei« (sammen
med Woltmann) og ved sin store »Geschichte
der Kunst aller Zeiten u. Völker« (nyt Oplag
i 6 Dele, 1922).
A. Hk.

Vogelia, se Rundskulpe.

Voghera, (1925) 25780 Indb.

Vognserup, d. s. s. Vognstrup.

Vogt, H. C., d. 6. Marts 1928.

* Wolna Dega, i Abessinien den
højereliggende Del af Landet med tempereret Klima,
dog ikke koldere end, at Vinavl er mulig.
M. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>