- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
113

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiore, Pasquale - Fiorelli - Fiorentino - Fiorenzuola d'Arda - Fiorillo, Federigo - Fiorillo, Johann Dominik - Fioringræs - Fiorini - Fiorino - Fioritur - Fioroni - Fiquet - Firan - Firben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

leggi</i> (I—II, 1886—87), og Il diritto
internazionale codificato e la sua sanzione giuridica

(I—II, 5. Udgave 1915). Et bekendt internationalt
arveretligt Tvistemaal behandlede F. i
Consultazione pro veritate: Successione Zappa. Paa
Spansk udgav Aguil. de Paz hans De la
irretroactividad e interpretacion de las leyes

(Madrid 1892). Af sine Landsmænd sammenstilles
F. med de stolteste af Fortidens store Navne.
Fz. D.

Fiorelli [fio↱ræl.i], Giuseppe, ital.
Oldgransker, f. 8. Juni 1823 i Neapel, d. smst. 29.
Jan. 1896, blev 1845 Leder af Udgravningerne
i Pompeji, men afskedigedes 1849 p. Gr. a. sine
politiske Anskuelser; da Bourbon’erne forjoges,
fik han sin tidligere Post igen og blev 1862
tillige Direktør for Nationalmuseet i Neapel;
1861—64 var F. tillige Prof. i Arkæologi ved Univ.
i Neapel. 1865 blev han Senator, forflyttedes
1875 til Rom som Generaldirektør for Museer
og Udgravninger smst. og blev 1881
Generaldirektør for alle Mus. og Udgravninger i
Kongeriget Italien. Om Pompeji har F. skrevet:
Pompeianarum antiquitatum historia (3 Bd,
1860—64), desuden en Descrizione (1875), en Guida
(1877) og Beretninger om Fund og
Udgravningernes Gang (Giornale degli scavi di Pompei).
F. har desuden udg. Catalogo del Museo di
Napoli, Documenti inediti per servire alla
storia dei Musei d’Italia
(hidtil 4 Bd, 1878 ff.);
Rapporto sulle scoperte fatte in Italia dal 1846
al 1866
(1867); en Undersøgelse om de oskiske
Indskrifter (1855); en Beskrivelse af malede
Vaser fra Cumæ (1857) foruden mange Afh. i
lærde Tidsskrifter, især i Atti dell’ Academia
dei Lincei
(Rom). F. redigerede 1846—51
Annali di numismatica.
V. S.

Fiorentino [fioren↱tino], Pier-Angelo,
ital.-fr. Forf., f. i Neapel 1806, d. i Paris 1864.
Efter forgæves at have forsøgt sig som Litterat
i sin Hjemstavn og en Tid været Sproglærer i
Paris, slog han sig op i Neapel som dram.
Bearbejder af en spændende Roman af L. Gozlan.
Han fulgte saa Dumas père til Frankrig, var
hans Medarbejder ved adskillige Romaner og
blev derefter en meget benyttet Musikanmelder;
han skrev under forsk. Navne paa een Gang i
3 Blade (Constitutionnel, Moniteur og France).
F.’s fr. Overs. af Dante’s Divina Commedia
(1843), i Prosa, er god; den er optrykt mange
Gange og bl. a. udkommet med G. Doré’s
Illustrationer.
(E. G.). E. M-r.

Fiorenzuola d’Arda [fioren↱tsuåla-↱d-arda],
By i Norditalien, Prov. Piacenza, ligger 26 km
SØ. f. Piacenza paa højre Side af den til Po
løbende Arda og ved Jernbanelinien mellem
Piacenza og Parma. (1911) 8200 Indb. I
Nærheden af F. findes Ruiner af Staden Velleja,
der ødelagdes i 4. Aarh. e. Kr. af et
Jordskred.
H. P. S.

Fiorillo, Federigo, Violinist og
Komponist, f. 1753 i Braunschweig, Søn af en
Neapolitaner, Ignazio F., der en Tid lang var
Kapelmester i Braunschweig og Kassel. 1783 var F.
Kapelmester i Riga, optraadte 1785 i Paris og
gik 1788 til London, hvor hans sidste Optræden
fandt Sted 1794. Efter den Tid kender man saa
godt som intet til hans Liv ell. Virksomhed,
kun ved man, at han 1823 opholdt sig i Paris.
Af hans talrige Kompositioner er der kun en
Samling Etuder for Violin, der har overlevet
ham.
S. L.

Fiorillo, Johann Dominik, tysk
Kunsthistoriker og Maler, f. 13. Oktbr 1748 i
Hamburg, d. 10. Septbr 1821 i Göttingen. F., af ital.
Herkomst, uddannedes paa Baireuth’s Akademi
og i Italien, blev 1781 Tegnelærer i Göttingen,
1799 Prof. i Filosofi ved Univ. der. I sine
Historiemalerier gaar han i Batoni’s Spor; større
Bet. har han som flittig Kunsthistoriker.
Værker: »Geschichte der zeichnenden Künste von
ihrer Wiederauflebung bis in die neuesten
Zeiten« (5 Bd, 1798—1808), »Kleine Schriften
artistischen Inhalts« (2 Bd, 1803—06) og
»Geschichte der zeichn. Künste in Deutschland u.
d. vereinigten Niederlanden« (4 Bd, 1815—20).
A. Hk.

Fioringræs, se Hvene.

Fiorini [fio↱rini], Matteo, ital. Geograf og
Kartograf, (1827—1901), studerede Matematik i
Turin, og blev 1860 ansat som Prof. i Geodæsi
ved Univ. i Bologna, hvor han forblev til sin
Død. Hans Hovedstudium har været Kartografi,
over hvilket han har udg. fl. Skr; mest bekendt
er Gerardo Mercatore e le sua carte geografiche
(Bologna 1889), og Le sfere cosmografiche e
specialmente le sfere terrestri
(Rom 1894).
C. A.

Fiorino [fio↱rino], en Mønt, der prægedes i
Firenze fra 11. Aarh. af fint Guld med
Indskriften Florentia paa den ene og Billedet af
Johannes Døberen paa den anden Side og
efterlignedes af fl. Stater (se Florin og
Guldgylden).
Th. O.

Fioritur (af ital. fiorito, »blomstrende«),
Forsiringer, Udsmykninger, i Musikken oftest
ved Opløsningen af en metodisk Hovednode i et
større ell. mindre Antal Nodeværdier.
S. L.

Fioroni [fio↱roni], ital. Maler fra
Begyndelsen af 19. Aarh. Han virkede som Historie- og
Genremaler i Rom. Thorvaldsen’s Mus. ejer
hans ypperlige »En improviserende Vært i
Osteriet paa Pladsen della Trinità de’ monti i Rom«
samt »Pave Pius VIII baaret i Procession
gennem Peterskirkens Kolonnader«.
A. Hk.

Fiquet [fi↱kæ], Étienne, se Ficquet.

Firan, en Dal (arab. Vadi) paa den
sinaitiske Halvø, 8 km N. f. Bjerget Djebel Serbal
og omtr. 40 km VNV. f. Sinai-Klostret. Da
Vandet her er meget rigelig til Stede til enhver
Aarstid, er Dalen en Oase med blomstrende
Haver, der danner en fuldstændig Modsætning
til de omgivende Strækninger, ja til hele den
øvrige Del af Halvøen. Indbyggerne bestaar af
Beduiner; i Oldtiden beboedes F. uden Tvivl
af Amalekitter. Man har i F. søgt det
Refidim, hvor Moses slog Vand ud af Klippen. I
den ældste kristne Tid var her en vigtig By,
Midtpunkt for de mange Eneboere, som levede
i Omegnen, og Sæde for en Biskop. F. kaldtes
dengang Faran. Paa Synoden i Kalchedon
blev Biskoppen af F. forfremmet til Ærkebiskop.
V. S.

Firben (Lacertldæ), en Fam. af Øglernes
Orden. Hovedet er tydelig afsat fra Halsen,
Kroppen trind med 4 veludviklede, 5-taaede
Lemmer, Halen lang og skør, brækker let af,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free