Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fischer, Frederik - Fischer, Gustaf Adolf - Fischer, Hans Christian - Fischer, Johan Christian Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i den, og Aabenraa, som kaldtes
»Slesvig-Holstens Perle«, reddede han for Danskheden. Han
søgte om at faa Privilegiet til at udgive
»Apenrader Wochenblatt«, og ved Flor’s Hjælp og
paa Anbefaling af den tysksindede Borgemester,
der gik ud fra, at F. var saa optaget af de
»himmelske Anliggender«, at han nok vilde lade
ham og Meningsfæller raade for de jordiske,
kunde han Oktbr 1839 begynde at udgive
»Wochenblatt«. Da det paa Tysk skrevne Blad
ikke kunde faa Indpas hos Landbefolkningen,
begyndte F. 1. Apr. 1840 at udgive det paa
Dansk med Navnet »Aabenraa Ugeblad«, og
nu tog han med Kraft og Dygtighed fat paa
at bekæmpe Tyskeriet og arbejde for
Danskhedens Genoprejsning i Sønderjylland. Hans
Hjem blev de Danskes »Tankebørs« i Aabenraa,
hvorfra et helt Slægtled, deriblandt en Mand
som J. P. Junggreen, hentede Oplysning og
Tilskyndelse. Tyskerne rasede, ved Bestikkelser og
ved Trusler søgte de at komme ham til Livs,
men skønt han med Hustru og ni uforsørgede
Børn ofte ikke kunde skaffe sig det tørre Brød,
fik de ham ikke rokket, men maatte bekende
om ham: »Han er en rasende Dansker, og naar
Dombasunen paa den yderste Dag ikke blæser
paa Dansk, staar han ikke op af Graven«.
Under Oprøret 1848 led han meget. 1849 kaldte
han sit Blad »Freja«, 10 Aar efter solgte han
det til sin Svoger, Nik. Sørensen. F. blev
Stempelpapirforvalter indtil 1864. F. skrev Noveller
i sit Blads Feuilleton og udgav »Slesvigske
Folkesagn« (1857), der udkom i fl. Opl. Ulykkerne
efter 1864 kuede ikke F.’s Mod, og hans Haab
var lyslevende til hans Død. (Litt.: H. Kau,
»J. P. Junggreen« [1894]; P. Lauridsen,
»Da Sønderjylland vaagnede«, II [1911]).
L. M.
Fischer, Gustaf Adolf (1848—86), tysk
Afrikarejsende. Efter at have tilendebragt sine
med. Studier ved forsk. tyske Univ. rejste han
1876 til Østafrika og foretog her sammen med
Denhardt Rejser i de sydlige Galla-Lande og
i Tana-Flodens Egne, hvorpaa han indtil 1882
bosatte sig paa Øen Sansibar. S. A. foretog han
med Understøttelse af det geogr. Selskab i
Hamburg en Rejse til Massai-Landet og trængte
frem til Naiwascha-Søen. Efter et kort Ophold
i Tyskland foretog han en Rejse til det indre
Afrika Ø. fra for at bringe Emin Bey, Kaptajn
Casati og Dr. Junker Undsætning. Denne Rejse
bekostedes af Dr. Junker’s i Petrograd boende
Broder. Ankommet til Victoria Nyansa saa F.
sig imidlertid nødsaget til at vende tilbage til
Østkysten. F. er Forf. af: »Mehr Licht im
dunkle Weltteil« (1885).
C. A.
Fischer, Hans Christian, dansk
Landskabsmaler, f. 13. Maj 1849 i Vestbirk ved
Horsens, d. 3. Apr. 1886 i Italien. 1865—71 var
han Elev af Akademiet; samtidig ernærede han
sig som Haandværker og nød Undervisning i
Malerkunsten først hos Carl Bøgh, senere hos
Rasmussen Eilersen. Som Udstiller debuterede
han 1869 med »Indkørsel til en Jydsk
Bondegaard«, der solgtes til Kunstforeningen, samt
to Partier fra Gudenaa; fra Egnen der hentede
han ogsaa senere Studierne til en Mængde af
sine Arbejder, som vandt Publikums
Paaskønnelse ved deres smukke Linieføring og ved
kraftig dekorativ Virkning. Til F.’s bedste
Billeder hører »I Løvspringstiden«, der 1878
hædredes med den Sødringske Præmie, det
anselige »Efteraarsmorgen fra Møen« (1882) og
»Napolis Golf med Vesuv« (1886). Det
sidstnævnte store Arbejde var Hovedudbyttet af
Kunstnerens sidste og større Udenlandsrejse,
som han foretog med Akademiets Stipendium.
S. M.
Fischer, Johan Christian Henrik,
dansk Politiker, f. i Slagelse 3. Decbr 1814, d. i
Kbhvn 16. Septbr 1885. F. blev Student fra
Slagelse lærde Skole 1835, Cand. theol. 1842.
1844 blev han Adjunkt ved Slagelse Skole og
virkede særlig som Lærer i Matematik og Regning.
At F. ved denne Skoles Nedlæggelse 1852 opgav
Lærergerningen, skyldtes vistnok til Dels den
Misstemning, han fra forsk. Sider blev Genstand for p. Gr. a.
en Afh., han 1849 offentliggjorde i Skolens Program om
»Astronomien og Skriftens Autoritet«, og i hvilken
han hævdede, at de bib. Forestillinger om
Verdensbygningen afveg fra Videnskabens
Resultater. Fra s. A. blev saa den politiske
Virksomhed F.’s væsentligste Livsgerning. Han
havde 1848 forgæves søgt at blive valgt til
Slagelsekredsens Repræsentant i den grundlovgivende
Rigsforsamling, men 1852 stillede han sig i
samme Kreds som Bondevennepartiets Kandidat og
valgtes da ind i Folketinget. Her sluttede han
sig nær til Tscherning, for hvem han i de
første Aar af sin Rigsdagsvirksomhed nærede en
overordentlig Veneration, og F. blev et af de
Medlemmer af Venstre, som villigst fulgte ham
til den Alliance, han i disse Aar tilvejebragte
mellem Venstre og de konservative
Helstatsmænd. En vis nøgtern Virkelighedssans i
Forbindelse med megen logisk og kritisk Evne var
F.’s Hovedforce som Politiker, men han
savnede den egl. partiledende Evne og forstod kun
i ringe Grad at knytte andre personlig til sig.
F. var hele sit Liv igennem en afgjort
Modstander af de Nationalliberale, og hans Uvillie
mod disse kom i Tidens Løb ofte til at danne
Forbindelsesleddet mellem ham og Politikere,
med hvem han ellers ikke havde synderligt
tilfælles. Allerede i F.’s Bondevennetid blev
Helstatspolitikken for ham det afgørende, og han
knyttede sig særlig nær til det dengang i øvrigt
svage godsejerlige Element i dansk Politik.
Da Bondevennernes Hovedstyrke 1854 skilte sig
fra det Ørsted’ske Ministerium, blev F. staaende
paa dettes Side og ansaa det derfor ved
 |
| J. C. H. Fischer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
