Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fischer, Vilhelm Theodor - Fischerlt - Fischer von Erlach - Fischhof, Adolf - Fischhof, Sigrid Arnoldsson- - Fiscus - Fis-Dur - Fisetin, Fisetinsyre - Fisettræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved livfuld Opfattelse meget lovende Billede,
»Et Løvehoved«; for »Høns og Ænder uden for
en Bondegaard« fik han 1883 den
Neuhausenske Præmie, og denne tilkendtes ham anden
Gang 1887 for »Legende Hunde«. Dels hjemme,
dels i Udlandet, som han bl. a. har gæstet
1892—94 med Akademiets store Rejsestipendium,
har F. udviklet sig til en meget dygtig
Dyrmaler, der særlig tiltaler ved sund og
sympatetisk Opfattelse af Typerne og ved det
elskværdige Lune, hvormed han gør Rede for
disses Ejendommeligheder; i sit Fag er han i
Kraft af sit Fortællertalent og sin indholdsrige
Komposition den i Danmark, der staar
Genremaleriet nærmest. Efter sin Hjemkomst fra
Tyskland og Italien fik han fast Ansættelse ved
den kgl. Porcelænsfabrik. Der var han i fl. Aar
saa optaget af forskellige, til Dels betydelige
Arbejder, at han kun fik udført faa Staffelibilleder,
men fra Slutn. af 1890’erne har han igen
udstillet livfulde og dygtige Dyre- og
Landskabsmalerier som »Rørvig Højsand« med Faar
(1904), »Vadefugle« og »Septemberlandskab«
(1905), »Regnspover« og »Klyder i Hvile paa
Strandbredden« (1908, Kunstforeningen), samt
det store Hovedværk »Spover ved Søen« (1917).
Fra 1903 har han udført smukke Raderinger
med forsk. Fugle og Pattedyr og virket en Del
som Illustrator.
S. M.
Fischerit [fesjə↱rit] er et af vandholdigt
Aluminiumfosfat bestaaende grønt Mineral fra
Nizhni Tagilsk i Ural.
(N. V. U.). O. B. B.
Fischer von Erlach [-↱ærlaк], Johann
Bernhard, østerr. Arkitekt, f. 1656, d. 1723.
Uddannet i Rom førte han den rom. Barokstil
til Sejr i Østerrig, men i øvrigt stod han ikke
uselvstændig over for sine Forbilleder, Bernini
og Borromini, og paavirkedes senere af fransk
Smag. Fra hans yngre Aar stammer 4 Kirker
i Salzburg, men hans betydningsfuldeste
Virksomhed falder efter Aar 1700, da han foruden
enkelte Arbejder i Prag byggede en Række
Bygninger i Wien (Schwarzenberg’ske Palæ,
Prins Eugen’s Vinterpalæ). Hans kirkelige
Hovedværk Skt. Karl Borromæus i Wien er en
Kuppelkirke, hvis lave, langstrakte Facade
domineres af to vældige, slanke Klokketaarne,
formede som Trajansøjier, en bizar Idé, der dog
er dygtigt gennemført.
C. A. J.
Fischhof [↱fe∫ho.f], Adolf, østerr. Politiker,
(1816—93), f. i Buda af jød. Slægt, studerede i
Wien 1836—44 og blev Sygehuslæge her. Han
tog virksom Del i det politiske Røre i
Martsdagene 1848 som en af Studenternes Ordførere
og var Maj—Juli Formand for
Sikkerhedsudvalget, der stod som Mægler mellem
Folkemassen og Myndighederne. Han var senere
Medlem af Rigsdagen, hvor han hørte til det
udprægede Fremskridtsparti, samt
Ministerialraad i Indenrigsministeriet, men blev Marts
1849 fængslet og sad fangen i 9 Maaneder som
mistænkt for Deltagelse i Krigsminister
Latour’s Mord. Han var derefter Læge i Wien,
men blev først 1861 genindsat i sine borgerlige
Rettigheder. Sammen med den senere Minister
Unger skrev F. 1861 et Flyveskrift »Zur Lösung
der ungarischen Frage«, hvori han udtalte sig
for den senere optagne Tvedeling af
Monarkiet, og 1869 tog han Ordet for en føderalistisk
Ordning af Østerrig og Udsoning mellem
Tyskere og Slaver. Ogsaa 1882 søgte F., men uden
Held, at danne et stort frisindet Parti,
omfattende alle Østerrigs Folkeslag, og at faa
Sprogstriden mellem dem udjævnet.
E. E.
Fischhof [↱fi∫ho.f], Sigrid Arnoldsson-,
sv. Operasangerinde, f. i Sthlm 20. Marts 1861,
Datter af Tenorsangeren Oskar
Arnoldsson, af hvem hun fik sin første
Sangundervisning, medens hendes senere Uddannelse
skyldes Frits Arlberg og Fru Desirée Artôt. Efter
at være optraadt ved forsk. Koncerter havde
hun sin Operadebut 1885 i Prag som Rosina i
»Barberen«, gjorde stor Lykke og hævdede sin
Rang som opgaaende Stjerne ved sin senere
Optræden i Petrograd, Moskva, London, Paris,
Monte Carlo og Nizza, Wien, Berlin og
adskillige andre europ. Operascener, bl. a. som
Zerlina i »Don Juan«, Lakmé, Mignon, Carmen,
Manon o. s. v. I Kbhvn optraadte F. ved nogle
Koncerter 1887 og 1891. 1893—94 fejrede hun
store Triumfer i Amerika, og fra 1897 optraadte
hun gentagne Gange paa Operaen i Sthlm. F.’s
Stemme er ikke særlig stor, men hendes
Sangkunst er betydelig og understøttes af en
yndefuld Personlighed og en indtagende
Fremtræden. 1889 ægtede hun sin Impresario Alfred F.
fra Wien.
S. L.
Fiscus (lat.), egl. Pengekurv, oprindelig
Betegnelse for den romerske Kejsers Privatkasse i
Modsætning til Statskassen (ærarium).
Efterhaanden som imidlertid fl. og fl. Indtægter blev
tillagte F. i Form af Bøder, Konfiskationer,
forladt Arv o. s. v., gik F. over til at betyde selve
Statskassen, medens Kejserens Privatkasse
udskiltes derfra som hans private Patrimonium.
De for Statskassen allerede tidligere gældende
særlige offentligretlige Normer og Privilegier:
privilegeret Panteret o. s. v., blev nu bragte til
Anvendelse paa F. — en Ordning, som det
rom.-tyske Kejserrige tog i Arv.
I moderne Ret forstaas nu ved F.
(Statskassen) Staten som Bærer af formueretlige
Rettigheder og Forpligtelser ell. Staten som
privatretlig jur. Person i Modsætning til den Side af
Statens Forhold til de Statsundergivne,
hvorved den træder frem som offentligretlig
Herskermagt. Som F. kan Staten indtræde i
samme Retsforhold som private Selskaber og er de
privatretlige Normer underkastet, idet de fleste
særlige fiskale Privilegier efterhaanden er
bortfaldne. Se Stat og Statskassen.
K. B.
Fis-Dur, se Fis.
Fisetin, Fisetinsyre, se Fisettræ.
Fisettræ, Ungarsk Gultræ, er det
afbarkede Træ af en Art Sumak, Cotinus
Coccygria, Paryktræet, der dyrkes i det
sydlige Europa og i Amerika og undertiden findes
som Prydplante i danske Haver. Det indeholder
et gult Farvestof, Fustin, og nogle brune og
røde Farvestoffer og Garvestof (Fisetin og
Fisetinsyre). Med forsk. Bejdser giver
Fustinet en Del forsk. Nuancer fra gult til
rødt, og F. finder derfor nogen, men, da
Farverne er temmelig uægte, ikke megen
Anvendelse til Farvning af Uld og Læder samt til
Garvning. Mest anvendes det til Nuancering af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
