Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiume - Fiume - Fiumicino - Five, Ole Olsen - five o'clock tea - fixa vincta - Fixtænding - fixum - Fizeau, Armand Hippolyte Louis - Fjalar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Santa Maria della Salute i Venedig, og
Pilgrims-Kirken, der rummer en Mængde fromme
Gaver fra skibbrudne Søfolk. Af Levninger fra
Romertiden findes i den gl. By en rom.
Triumfbue, der skal være rejst i 3die Aarh. e. Kr. til
Ære for Kejser Claudius II. Bl. nyere
Bygningsværker kan nævnes et Teater, Guvernørens
Palads, det kejserlig-kgl. Marineakademi o. fl.
offentlige Bygninger. F. er Ungarns eneste større
Søhavn. Ved Jernbanen Budapest—Agram—F.
staar den i Forbindelse med det indre Ungarn
og er desuden Endestation paa en Gren af den
østerrigske Sydbane. Havneanlæggene er siden
1902 blevet betydeligt udvidede. 1912 var
Antallet af indgaaende Skibe 16513 med 3184624 t,
Antallet af udgaaende Skibe 16520 med 3199171 t.
En meget betydelig Del af Sejladsen var i
Hænderne paa den østerr.-ung. Lloyd og de
statsunderstøttede ung. Selskaber »Adria« og
»Ung.-kroatisk Søfartsselskab«. Den eng. Cunard-Linie
etablerede 1903 regelmæssig Forbindelse mellem
F. og New York for at faa Del i
Udvandrerstrømmen. Af ungarske Produkter udførtes over
F. især Korn, Mel, Tømmer og Heste, og der
indførtes Kul, Vin, Ris, forskellige Mineraler og
Kemikalier. F. var Frihavn 1717—1891. F. har
storartede industrielle Anlæg, deriblandt et
Petroleumsraffinaderi, en kgl. Tobaksfabrik,
adskillige Kornmøller, Papirfabrik, Garverier og
en berømt Torpedofabrik (Whitehead). Derimod
ophørte det sidste Skibsbyggeri 1902. I
Quarnero-Bugten drives betydeligt Fiskeri, og i
Omegnen dyrkes megen Vin. F. har et
Marineakademi (oprettet 1902), en nautisk Skole, et
ung. Statsgymnasium og et Handelsakademi.
Der findes en Varebørs o. fl. Banker. Byen er
forsynet med elektriske Sporveje og har flere
smukke Parkanlæg. Byens Styrelse er
hovedsagelig i Hænderne paa Italienerne og
Magyarerne, som forbinder sig imod Slaverne. Til
det ung. Parlament sender F. een, til den
kroatiske Landdag to Repræsentanter. — F. hed i
Romertiden Tersattica Vitopolis og kaldtes i
Middelalderen Panum Sancti Viti ad Flumen.
Karl den Store erobrede Byen 799 fra Østrom,
og en Tid lang var F. et frankisk, siden et tysk
Len. Kejser Frederik III erhvervede F. ved
Køb 1471 og indlemmede det i de østerrigske
Lande. Indtil 1776 styredes F. af kejserlige
Guvernører, men blev af Maria Theresia
forenet med Kroatien og 1779 lagt under den ung.
Krone. Franskmændene erobrede f. 1809, men
Englænderne besatte Byen 1813; 1814 blev den
tilbagegivet Østerrig og 1822 indlemmet i
Ungarn. Efter Revolutionen 1848—49 blev F.
forenet med Kronlandet Kroatien, men 1868 kom
Byen atter direkte under den ung. Krone.
Om det tidligere Komitat F. se
Modrus-Fiume.
G. Ht.
Fiume [↱fiume], lat. flúmen, ital. Betegnelse
for en Flod ell. Strøm. Ordet Fiumare
bliver brugt særlig for intermitterende Floder,
d. e. Floder, der forsvinder i den tørre
Aarstid. Fiumare er tillige Navnet paa den Flod,
der gennemstrømmer den ung. By F.; den
opstaar under Navn af Reka ell. Recina i
Karstlandet N. f. F. fra en meget vandrig Kilde.
H. P. S.
Fiumicino [fiumi↱t∫ino], By i Mellemitalien,
Prov. Roma, ligger 28 km SV. f. Rom. (1911)
700 Indb. F. ligger ved Mundingen af den
nordlige Tiber-Arm, der ogsaa kaldes F. og opr. er
en af de romerske Kejsere gravet Kanal. Byen
er Endepunktet for Jernbanelinien fra Ponte
Galera og tjener foruden Civitavecchia som
Havn for Rom, til hvilken der kan gaa smaa
Dampere. F. blev anlagt 1825 paa Ruinerne af
Havnepladsen Portus Augusti, som Kejser
Claudius havde anlagt, efter at Ostia var opgivet.
H. P. S.
Five, Ole Olsen, norsk Organisator paa
Skyttevæsenets Omraade, f. 1846 i Stod,
Amtsskolebestyrer i Indtrøndelagen 1876—92,
1892—96 Lærer ved Kristianssand Læreseminar. Paa
et Møde af Repræsentanter for Skyttelag i
Nordre Trondhjems Amt greb han 29. Jan. 1881
Initiativet til Oprettelsen af Norges første
Folkevæbningssamlag, i hvis »Fællesstyre« han blev
Formand. Han kom derved til en Aarrække at
lede den hele Skyttebevægelse i en politisk
overordentlig stærkt bevæget Tid, og hans
Virksomhed havde Bet. for Demokratiets og
Parlamentarismens Sejr. Da Venstre dermed var
kommet til Magten, traadte F. tilbage som
Leder af Skyttebevægelsen, men da Skyttelagene
1893 blev omorganiserede, var han atter en
Tid Formand for deres Landsstyre. Han mødte
som Suppleant paa Stortinget 1892 og 1894 og
var i Perioden 1900—03 2. Repræsentant for
Nordre Trondhjems Amt. Fra 1. Oktbr 1908 har
han været Kontorchef i Bestyrelsen for det
reorganiserede frivillige Skyttevæsen.
K. V. H.
five o’clock tea [↱fa^iv-ə↱k£åk-↱ti.],
Eftermiddagste med forsk. Bagværk, Marmelade etc.
Skønt man i Danmark som Regel nyder dette
lille Maaltid allerede Kl. 3—4, har man dog
bibeholdt Benævnelsen f. o. t., da det er en
Skik, der er indført fra England, hvor Tetiden
som oftest er Kl. 5.
R. H.
fixa vincta (lat.) er et romerretligt Udtryk,
svarende til, hvad der efter dansk Sprogbrug
betegnes som »mur- og nagelfast« Tilbehør til
en Bygning.
K. Hch.
Fixtænding. System til Tænding af Gasblus,
navnlig indendørs Belysning, ved Hjælp af
Trykændring i Ledningerne. Se Kulgas L. I. d.
fixum (lat.), noget fast; med underforstaaet
salarium: fast Løn ell. Indtægt, i Modsætning
til Accidenser, uvisse Indtægter.
E. T.
Fizeau [fi↱zo], Armand Hippolyte Louis,
fr. Fysiker, f. 23. Septbr 1819, d. 18. Septbr
1896. Han levede som privat Videnskabsmand
og har mest givet sig af med Optik. Hans
Arbejder findes især i Annales de chimie et de
physique og Comptes rendus. Ene ell. sammen
med Foucault gjorde han en Mængde
Interferensforsøg, bl. a. over Lysstraaler med
stor Vejforskel og over Varmestraaler. Bekendte
er hans fine Maalinger af Krystallers Udvidelse
ved Varme, hvorved han benyttede Lysstraalers
Interferens, og hans Bestemmelser af
Lysets Hastighed. Ogsaa paa Elektricitetens
Omraade har han arbejdet. 1860 blev F. Medlem
af det fr. Akademi.
K. S. K.
Fjalar, i nord. Mytologi Navn paa en Jætte
ell. Dværg, der vogter Skjaldemjøden (Navnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
