Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flasker - Flaskerensning - Flasketraad - Flasketrøje - flat - Flatanger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Materialer. Saaledes bruges F. af Ebonit ell. Bly
til Opbevaring af Flussyre, F. af Jern til
Forsendelse af Kvægsølv og F. af Stentøj til Blæk,
Mineralvand o. a. Ved Benyttelsen af F. skal
disse først renses, hvilket kan ske ved at
ryste dem, delvis fyldte med Vand og Hagl
ell. Korn af Jern, Porcelæn o. l.; men skønt
Benyttelsen af Hagl er ret alm., maa den dog
bestemt fraraades, da lidt af det giftige Bly
let afgnides og bliver siddende indvendig i F.,
hvor det kan opløses i den paafyldte Vædske,
naar denne er syrlig. I Fabrikker foretages
Rensningen sædvanlig paa den Maade, at F.
henlægges i varmt Vand, hvorved Etiketter,
indtørrede Rester af tidligere Indhold o. l.
opblødes og løsnes, hvorefter de skydes ind
over en roterende, passende tildannet Børste,
der kan være saaledes indrettet, at F., naar
den er helt indskudt, aabner for en
Tilstrømning af Vand til det hule Børsteskaft, der
endvidere er forsynet med en Del fine Huller,
gennem hvilke Vandet saaledes sprøjtes ind i
F. under Arbejdet. Rensningen afsluttes som
Regel med en Udsprøjtning med Vand, idet F.
trykkes ned over et lille, opretstaaende Rør,
gennem hvilket Vandet sprøjter op, naar F.
ved sit Tryk aabner for en Ventil. Fedtede F.
maa renses med varm Soda- ell. Natronlud,
og alt efter F.’s tidligere Indhold er det
undertiden nødvendigt at anvende forsk. Syrer.
Fyldningen af F. foregaar som Regel ved
Hjælp af særlige Apparater, bestaaende af en
Vædskebeholder, forsynet med skraat
nedadrettede Udløbsrør, der paa forsk. Maade er
saaledes indrettede, at de er lukkede, ved
Hjælp af en Ventil, der først aabnes, naar F.
er skudt helt op om dem, medens Vædskeudløbet
aflukkes automatisk, naar F. er helt fuld.
Til Paafyldning af kulsyreholdige Drikke paa
F. haves særlige Apparater, ved hvilke der er
taget Hensyn til, at intet af Kulsyren skal
kunne undslippe. Efter Paafyldningen skal F.
forsynes med Prop, hvortil benyttes saakaldte
Proppemaskiner, bestaaende af en
kort, lodret Cylinder, op mod hvis efter
Flaskehalsen afpassede Underside F. trykkes, idet
den er anbragt paa et, af et Traad paavirket,
op- og nedad bevægeligt Bord. Foroven i
Cylinderen indsættes en Prop, der derpaa
drives ned gennem Cylinderen og ind i F. ved
Hjælp af et Stempel, der bevæges nedad ved
et Tryk paa en passende Vægtstang. Propperne
maa først være udblødte ved Kogning med
Vand. I større Virksomheder anvendes nu
sædvanlig Maskiner, der fra Rensemaskinerne
automatisk fører Flaskerne til Fylde- og
Proppemaskinerne, og man har saadanne
Flaskebehandlingssystemer, der afleverer en
renset, fyldt og tilproppet Flaske omtr. hvert
Sekund. I St f. Korkpropper benyttes ofte
forsk. andre Lukkemidler for F., enten
Metalkapsler, indvendig forsynede med vandtæt
Papir, ell. Porcelænspropper forsynede med
en Tætningsring af Kautsjuk og hængslede til
F. ved Hjælp af en Metaltraad, medens en
anden, fjedrende Traad i Form af en Bøjle
tjener til at presse Proppen fast mod E.; af
saadanne Lukker eksisterer der en stor
Mængde Konstruktioner. Ligeledes har man paa
mangfoldige Maader fremstillet F., saaledes
forsynede med indvendige Ventiler, at de ikke
kan fyldes igen, naar de har været tømte, for
at man kan sikre sig mod Forfalskning af
Indholdet. Til yderligere Sikring af Lukket for
F. og navnlig til Pynt overtrækkes ofte
Proppen og det øverste af Halsen med
Flaskelak, der bestaar af Harpiks, Terpentin, Voks
ell. Skellak, Fyldstoffer, som Infusoriejord o. l.,
og Farvestof. De ligeledes alm. benyttede
Flaskekapsler af Metalfolie anbringes paa F.
enten ved Hjælp af en Snor, der tvinges ned
rundt om Kapslen, efter at denne er sat løst
paa, ell. ved Hjælp af særlige Maskiner, i
hvilke passende formede Kæber afvekslende
bevæger sig mod og fra hinanden. Man har
ogsaa konstrueret forsk. Maskiner til at
foretage Proppens Overbinding med Metaltraad,
hvilket særlig anvendes, naar Flaskerne skal
pasteuriseres, hvorved Propperne let
springer af.
K. M.
Flaskerensning, se Flasker.
Flasketraad, udglødet, fortinnet Staaltraad
til Overbinding af Flaskeproppen.
E. Su.
Flasketrøje, se Dragt, S. 378.
flat [f£ät], den eng. Betegnelse for det mus.
Fortegn ♭, der fordyber Noden en halv Tone;
altsaa f. Eks. E. flat = Es.
S. L.
Flatanger, Herred, Namdalens Fogderi,
Nordre Trondhjems Amt, (1910) 1822 Indb., er
et Kystherred, liggende paa Sydsiden af
Foldenfjord, dets østlige Del er væsentlig Fastland
med enkelte indgaaende Fjorde, Bølefjord 6 km
og Jøssundfjord 12 km, den vestlige Del
indbefatter derimod tillige en Mængde Øer,
hvoraf mærkes Halmø, Villø, Bjørø og Kvernø.
Fastlandet er opfyldt af Fjelde, hvis
Middelhøjde kan sættes til 300 m. Af højere Toppe
findes dog mange, saaledes Honnevasheia, 542 m,
Benegaardsheia, 612 m, og Jøssundvarden.
Fjeldene danner ingen sammenhængende
Masse, men er overalt gennemskaarne af Dale,
fyldte med større ell. mindre Vande. Det dyrkbare
Areal er meget lidet og indskrænker sig til
spredte Smaaflækker ved Kysten, paa enkelte af
Øerne og i de større Dalfører. De øvrige Dele
af Dalene afgiver i de indre Dele gode Bejter.
Agerbruget staar lavt, til Dels om Følge af det
ugunstige, kolde og fugtige Klima. Skov findes
ikke paa Øerne, hvor Tørv benyttes som
Brændsel, derimod er der god Granskov paa
Fastlandet navnlig omkr. Jøssundfjorden. Fiskeri er
Hovednæringen. Udbyttet 1906 var 137533 Kr.
Inden Herredet ligger Fiskeværene Gladvøvær
og Bjørøvær. Af industrielle Anlæg mærkes
Namdalen Træsliberi paa Lausnes. Adgangen
til de mange Havne langs Kysten er lettet ved
en Mængde Sejlmærker og Fyr, af disse kan
mærkes Ellingraasa Fyr paa Vestkanten af
Bjørøen. Foruden med Hovedruterne langs Kysten
med Anløbssted ved Bjørøen staar F. i direkte
Dampskibsforbindelse med Namsos og
Trondhjem ad den indre Led inden for Øerne. Af
kørbare Veje findes kun enkelte mindre
Stykker, der forener adskilte Fjordarme. Antagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
