Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flimreskotom - Flims - Flinch, Andreas Christian Ferdinand - Flinders, Matthew - Flinders, se Fourneaux-Øerne - Flinders Barre - Flinders Petrie - Flinders Range - Flinders River - Flindt, A. - Flindt, Carl Ludvig Henrik - Flindt, Henry August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ene Side. Den mørke Plet bliver sortere og
sortere, saa at intet kan ses paa det Sted, hvor
den er, og der begynder da langs Randene at
vise sig stærkt lysende takkede Linier,
undertiden pragtfuldt farvede. Saavel disse Linier
som selve Skotomet er i stadig flimrende
Bevægelse. Oftest breder Skotomet sig til den
halve Synsfelt, og efter henved en halv Times
Forløb forsvinder det aldeles, idet der dog ofte
bliver Hovedpine tilbage. F. optræder næsten
altid paa begge Øjne paa een Gang.
G. N.
Flims [flems], Landsby og Kursted i Kanton
Graubünden, Schweiz, 1100 m o. H., 800 Indb.
Byen, der ligger paa en Bjergterrasse, beskyttet
mod N. af høje Bjerge, aaben mod S., har
foruden en Del Hoteller en ny stor Kuranstalt
(Waldhaus), søges mest af Patienter med
Stofskiftesygdomme, Anæmi, Astma, Neurasteni
samt Rekonvalescenter. Sæson 1. Juni til Slutn.
af Septbr.
E. F.
Flinch, Andreas Christian
Ferdinand, dansk Xylograf, f. i Kbhvn 3. Febr
1813, d. smst. 16. Aug. 1872. Som
Guldsmedelærling begyndte han uden Vejledning at skære
i Træ og fortsatte dermed, medens han i 6
Aar besøgte Kunstakademiet; fl. af hans
bedste Samtidige bl. Kunstnerne, Lundbye, P. C.
Skovgaard og Frølich, støttede ham med Raad
og Daad, og hurtigt kom han saa vidt, at han
kunde faa Understøttelse til at uddanne sig i
Tyskland. Der opholdt han sig 1837—38, gik
ingen Steds i Lære, men studerede med
Udbytte Renaissancetidens udmærkede Træskæreres
Arbejder. 1840 aabnede han i Hjemmet sit
første Værksted og fik snart megetat bestille,
især som Illustrationsskærer med Tegninger af
de nævnte og andre Malere, deriblandt
Marstrand, som Forbilleder; mange af hans
Træsnit fremkom i den af ham udgivne »F.’s
Almanak«, der fra 1842 til hans Død havde
meget stor Udbredelse som Folkelæsning. F. kan
regnes for den danske Træskærerkunsts egl.
Grundlægger og uddannede dygtige Elever.
Hans Fremgangsmaade var fra først til sidst
den samme, idet han kun overførte
Originaltegningens Konturer paa Stokken ved
Kalkering og saa modelerede Formerne paa egen
Haand, men i Reglen med god Følelse for den
opr. Kunstners Stil og Teknik. F. var en
samvittighedsfuld og dygtig Xylograf, af hvis
Frembringelser mange har blivende Værdi; et
enkelt »Hoppe med Føl« efter Lundbye er endog
et Mesterværk.
S. M.
Flinders [↱f£indəz], Matthew, engelsk
Opdagelsesrejsende og Hydrograf,
(1770—1814). Ankommet til Australien (1795) paa
en Rejse med Will. Bligh til Sydhavet foretog
han sammen med Georges Bass en farefuld
Rejse i et ganske lille Fartøj langs
Australlandets Sydkyst, hvor de 1798 opdagede
Bass-Strædet og derved konstaterede, at Tasmanien
var en Ø. Senere udsendte Guvernør Hunter
ham paa en ny Rejse, hvor han 1801 og 1802
undersøgte Sydkysten til Kap Leeuvin, store
Dele af Østkysten, det store Barriere-Rev,
Torres-Strædet og Carpentaria-Bugtens Kyster.
Paa Hjemrejsen led han først Skibbrud og
naaede kun med Nød tilbage til Port Jackson,
og paa den ny Hjemrejse blev han nødt til at
søge ind til den daværende fr. Ø Mauritius,
hvor Guvernøren holdt ham fangen som Spion i
7 Aar, og først 20. Aug. 1810 naaede han
tilbage til England, hvor han gav sig i Færd med
at udarbejde en Rejseberetning, der udkom paa
hans Dødsdag under Titlen Voyage to Terra
Australia (London 1814). F. var en af de første,
der studerede det i Skibene benyttede Jerns
Indflydelse paa Kompasnaalen, hvis
Forstyrrelser han søgte at neutralisere ved en under
Kompasset hængende Magnet, den saakaldte
»F.’s Barre«.
C. A.
Flinders [↱f£indəz], se
Fourneaux-Øerne.
Flinders Barre, en lodret Magnetstang til
Rettelse af Skibskompassets Deviation.
Flinders Petrie[↱f£indəz-↱pi.tri], se Petrie.
Flinders Range [↱f£indəz-↱reindз], betydelig
Bjergkæde i Sydaustralien, strækker sig i en
mægtig Bue langs Østsiden af Spencer-Bugten
og Torrens-Søen. Den bestaar af gl. Dannelser,
særlig Skifere, Kalk- og Sandsten fra Silur- og
Devontiden. Det højeste Punkt er Treeling
Heights (951 m).
M. V.
Flinders River [↱f£indəz-↱rivə], 775 km lang
Flod i Queensland, udspringer paa Vestsiden af
Great Division Range og falder, efter at have
optaget Cloncurry, ud i Carpentaria-Bugten.
Flindt, A., se Flint.
Flindt, Carl Ludvig Henrik, dansk
Officer, f. i Ottesen 28. Maj 1792, d. i Slesvig
3. Marts 1856, blev Officer 1809 og udmærkede
sig ved Stormen paa Stralsund 1809 og under
Felttoget 1813, saa at han i sit 21. Aar var
Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. 1816
blev han Ritmester og udarbejdede væsentlig
Kavaleriinstruktionen af 1829, der lagde stor
Vægt paa Enkeltmandsuddannelsen. 1848 var
han Oberst og Chef for 2. Dragonregiment i
Itzehoe, hvor Oprørerne tog ham til Fange;
1849 var han ansat ved Rye’s Korps, hvorefter
han blev Generalmajor og 1850 Chef for hele
Kavaleriet. Denne Stilling var han dog ikke
voksen, hvad der navnlig viste sig i Slaget ved
Isted. Efter Krigen blev han Kommandant i
Sydslesvig og derefter Kommandør for 2.
Kavaleribrigade og Pladskommandant i Slesvig.
P. Nw.
Flindt, Henry August, dansk
Landskabsgartner, f. i Aarhus 24. Apr. 1822, d. 19.
Jan. 1901. Efter at have været Elev i
Fredensborg og Rosenborg Slotshaver 1839—44
underkastede han sig Gartnereksamen og blev
derpaa ansat som Undergartner i Bregentved
Have. 1846—51 foretog han en Udenlandsrejse til
Hamburg, Skotland og England, og efter at
være vendt hjem kastede han sig over
Landskabsgartneriet, paa hvilket Omraade han har
udfoldet en meget rig Virksomhed. 1871
tilkaldtes han af Kommissionen for Univ.’s bot.
Haves Flytning til at assistere ved den ny Haves
Anlæg, og Æren for den smukke Benyttelse af
det forhaandenværende Terrain tilkommer
alene ham. Endvidere har han anlagt
Ørsteds-Parken og Parken ved Helmer’s Bastion i
Kjøbenhavn, ligesom han har forestaaet den
delvise ell. fuldstændige Omlægning af Haverne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
