- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
272

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flotow, Friedrich - Flottwell, Eduard Heinrich v. - Flourens, 1) Emile, 2) Gustave - Flourens, Marie Jean Pierre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Flotow [↱flo.to.], Friedrich, Friherre v.,
tysk Komponist, (1812—83), var opr. bestemt til
diplomatisk Karriere. Et Besøg i Paris (1827)
vakte hans Interesse for dram. Musik, og han
blev derfor i Paris for at uddanne sig, væsentlig
under Reicha. Her skrev han sine første
musik-dramatiske Forsøg, der dog ikke gjorde
Lykke; først 1839 opnaaede F. endelig en Succes
paa Palais Royal med Operaen Le naufrage de
la Medusa
(en Opera, der senere omarbejdedes
og i Tyskland spilledes under Navnet: »Die
Matrosen«). Endnu større Held havde F. dog
med »Alessandro Stradella«, der opførtes 1844
i Hamburg, og navnlig med »Martha«, F.’s
mest kendte Opera, der spilledes første Gang i
Wien 1847, men snart gjorde Rundgangen over
alle europ. Operascener. Af F.’s flg. Operaer
kunde kun een eneste, »Indra«, hævde sig
i Forhold til »Stradella« og »Martha« uden
dog paa nogen Maade at opnaa deres Renommé.
1856—63 var F. Hofmusikintendant ved Operaen
i Schwerin, for hvilken han skrev Musik til
Shakespeare’s »Vintereventyr«. Fra 1868 levede
han paa et Gods i Nærheden af Wien, for
hvilken By han i sine senere Aar skrev fl. Operaer
og Balletter. F.’s Musik har, i alt Fald for de
to foranomtalte Operaers Vedk., opnaaet en
ikke ringe Popularitet og var i Aarrækker yndet
paa de fleste Operascener. Operaerne
udmærker sig ved en let og naturlig, som oftest dog
noget fad Melodiøsitet, ved pikante Rytmer og
Orkestration (Paavirkning fra fr. Operamusik),
ved godt Blik for Scenens Krav og ved en
passende Portion Sentimentalitet.
W. B.

Flottwell [↱flåtvæl], Eduard Heinrich v.
preuss. Embedsmand, (1786—1865), var
1830—41 Overpræsident i Posen og arbejdede her
med stor Iver for at forstærke det tyske
Element og trænge det polske tilbage, særlig ved
at opkøbe polske Godser og indføre tyske
Nybyggere. Hans Forflyttelse til Sachsen gjaldt
derfor som en Indrømmelse til Polakkerne.
1844—46 var han Finansminister, blev derefter
Overpræsident i Westfalen og 1850 i Brandenburg.
Skønt han 1848 i Nationalforsamlingen og 1849
i første Kammer hørte til yderste Højre, blev
han Oktbr 1858 under »den ny Æra«
Indenrigsminister, men afgik allerede Juni 1859 og
styrede sit tidligere Embede indtil 1862.
E. E.

Flourens [flu↱rǣ.s ell. ↱rã], 1) Emile, fr
Politiker, nedenn. M. J. P. F.’s Søn, f. 27. Apr.
1841, gjorde 1863—68 Tjeneste i Statsraadet og
blev derefter Advokat. 1872 blev han igen
ansat i Statsraadet, men var desuden Lærer
ved den fri Skole for politiske Videnskaber.
1879 blev han Direktør i Kultusministeriet og
havde som saadan vigtig Del i alle de
Forholdsregler, som toges mod de gejstlige Ordener.
1885 blev han Formand for en af Statsraadets
Afdelinger, indtil han Decbr 1886 blev
Udenrigsminister. Han forblev i denne Stilling under
tre Førsteministre, Goblet, Rouvier og Tirard,
indtil Apr. 1888 og modsatte sig bestemt
Boulanger’s krigerske Tilløb, ligesom han
udvirkede en fredelig Løsning af Tvistemaalet med
Tyskland om Schnäbele’s Fængsling paa den
classiske Grænse. 1887—98 samt paa ny
1902—06 havde han Sæde i Deputeretkammeret,
hvor han hørte til de maadeholdne
Republikanere. F. skrev Organisation judiciaire et
administrative de la France et de la Belgique
1814—75
(1875).
E. E.

2) Gustave, fr. Kommunard, ovenn.’s
Broder, f. 4. Aug. 1838, d. 3. Apr. 1871, kunde
allerede 1863 i et Aars Tid holde Forelæsninger
i Faderens Sted og udgav 1865 1. Del af en
Science de l’homme, det Emne, hvorover han
havde holdt Forelæsninger. Men som ivrig
Frihedsmand drog han 1864 til Kreta for at
understøtte Grækernes Opstand imod Tyrkerne
og deltog i Kampen indtil dens Slutning 1868;
ligeledes tog han virksom Del i Valgrøret 1869
og fik en Duel med Paul de Cassagnac, hvori
han blev haardt saaret. Febr 1870 var han
Leder for de Optøjer i Paris, som fremkaldtes
ved H. Rochefort’s Fængsling, og under Paris’
Belejring anførte han en Bataillon af
Nationalgarden. Han var en af Hovedmændene for
Kommunalisternes første Oprørsforsøg 31.
Oktober og blev derfor dømt til Døden, men
befriet fra Fængslet ved de ny Uroligheder Jan.
1871. Ogsaa tog han vigtig Del i det store
Oprør i Marts og ledede 3. Apr. som Oberst
et Tog imod Versailles, men blev slaaet i
Kampen og faldt selv.
E. E.

Flourens [flu↱rǣ.s ell. ↱rã], Marie Jean
Pierre
, fr. Fysiolog, f. i Maureilhan (Dept
Hérault) 24. Apr. 1794, d. i Montgeron ved
Paris 5. Decbr 1867. Kun 15 Aar gl begyndte
han at studere Medicin ved Univ. i Montpellier
og blev 19 Aar gl Dr. med. 1814 drog han til
Paris med en Anbefaling fra De Candolle til
Cuvier, med hvem han sluttede et nøje
Venskab. Han fortsatte her sine allerede i
Montpellier begyndte fysiol. Studier. Hans første
offentlige Forelæsninger ved l’Athénée (1821)
over Sansernes Fysiologi og hans første
Arbejder over Nervesystemets Fysiologi vakte
straks megen Opsigt, og 1828 blev han udnævnt
til Prof. ved Collège de France. Samme Aar
blev han Medlem af Académie des sciences, og
1832 overtog han den for ham oprettede Post
som Prof. i sammenlignende Anatomi ved
Muséum d’histoire naturelle. Ved Cuvier’s Død og
efter dennes Ønske blev han valgt til den store
Zoologs Efterfølger som Secrétaire perpétuel
ved Académie des sciences (1833), og 1840 blev
han Medlem af Académie française, foretrukket
ved dette Valg for Victor Hugo. Allerede før
dette Tidspunkt var F. blevet valgt til
Deputeret for Béziers (1837), og 1846 blev han
udnævnt til Pair af Frankrig. Revolutionen 1848
afbrød for bestandig hans Deltagelse i den
aktive Politik. Imidlertid fortsatte han
uafbrudt sin videnskabelige Virksomhed. En lang
Række af udmærkede Undersøgelser fremkom
dels som Afh. i Comptes rendus de l’Académie
des sciences
, dels som særlige Værker. De
sidste skriver sig fra 1864. Ved denne Tid trak
han sig tilbage fra sine videnskabelige Poster.
De Arbejder, der vil bære F.’s Navn længst
ud i Fremtiden, er utvivlsomt hans
Undersøgelser over Nervesystemets (især det centrales)
Anatomi og Fysiologi. Ved en Række udmærket
tænkte og udførte Eksperimenter, hvis
Resultater han især har nedlagt i Reccherches sur le

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free