- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
299

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flyvemaskine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Disse store Aeroplaner har under Krigen faaet
kraftigere Motorer og større Bæreevne, men
Farten er næppe særlig forøget. I fl. af de
nyeste Kampmaskiner er man nu gaaet over til
at anvende to stærke Motorer.

En særlig Type er de saakaldte Kæmpe-F.,
der 1913—14 byggedes af den russ. Ingeniør
Sikorsky paa russisk-baltisk Vagonfabrik
i Riga. Disse Aeroplaner, hvoraf der dog kun
er bygget ganske faa, blev før Krigen købt til
Brug i den russ. Hær og Flaade, men
Opgivelserne af deres Dimensioner er ikke ganske
overensstemmende, muligvis fordi de endnu ikke
var helt ude over Forsøgsstadiet. I Alm. blev
angivet, at Sikorsky-Aeroplanerne i tom
Tilstand vejede c. 2000 kg, havde 6 Motorer hver
paa 100 H. K., og Aeroplanet har paa en
Timeflyvning baaret c. 15 Personer. Der fandtes to
Bæreplaner og mellem disse i Skroget en stor
Kahyt, samt bag ved denne et Soverum til den
af Flyverne, der ikke havde Vagt. Der er vel
ingen Tvivl om, at disse Aeroplaner, naar de
en Gang bliver helt gennemprøvede, vil have
en Fremtid for sig, men under Krigen har man
intet særligt mærket til dem, selv om de
muligvis nok har været anvendt af den russ. Marine
i enkelte Tilfælde i Østersøen.

De mellemstore F. er i Grunden den
mest alm. Type, ell. var det i hvert Tilfælde
ved Krigens Udbrud, paa hvilket Tidspunkt de
eksisterede i stort Antal hele Verden over, ikke
alene som militære, men ogsaa som private
Maskiner. Typen er nogenlunde international og
kan passende karakteriseres ved flg.
Aeroplaner: Farman (fr. Todækker),
Rumpler-Taube (tysk Eendækker) og
Bristol (eng. Todækker).:
TyperBærefladeVægt (tom)MotorkraftFart
m2kgHKkm/tm
Farman353758095
Rumpler32375100 (80)95
Bristol364008095


Disse Typer benyttedes og benyttes endnu
under Krigen som Spejderapparater; desuden er
de ofte forsynede med Maskingevær og medtager
som Regel foruden Føreren en Observator. Til
længere Farter og Bombardement egner de sig
dog næppe. Foruden de ovf. nævnte Typer
eksisterer en Del andre, Caudron, Sopwith,
Albatros, Calderara m. fl., der alle
betegnes ved en Fart af c. 90 km i Timen,
Plads til 2 Mand, Benzin og Olie til 300 km,
naar nogle kg Sprængstof medtages.

Endelig findes der de smaa F., der er meget
hurtige og opr. blev brugt af de forsk. Firmaer
ved de internationale Kapflyvninger om den
bekendte Gordon-Bennett-Præmie, hvor
Hastigheden spillede den største Rolle. Senere
har man indført disse Typer som
Felt-Aeroplaner, der navnlig skulde supplere Rytteriet,
men i Krigens Løb er disse Aeroplaner snarere
gaaet over til en Jagertype, armeret med
Maskingevær. Disse Jagere er dog gennemgaaende
tungere (2 à 300 kg), Motorkraften og Farten
noget mindre, end hos de ndf. nævnte typiske
smaa Aeroplaner, byggede af Firmaerne
Deperdussin og Ponnier (begge
Monoplaner).:
TypeBærefladeVægt (tom)Motorkraft
m2kgHK
Deperdussin9190160
Ponnier8160160


Med disse Aeroplaner er opnaaet den store
Hastighed af c. 200 km i Tim. ell. en dansk
Mil paa mindre end 2 1/2 Min. Til at føre et
Aeroplan med saa stærk Fart hører megen
Øvelse, og navnlig vil Landingen altid være
vanskelig. Disse smaa Aeroplaner, af hvilke
der for øvrigt kun eksisterede ganske faa før
Krigen, er da næppe heller blevet meget
anvendte under denne, men er sikkert mere og
mere blevet optagne i Jager-Typen.

I Forbindelse med disse smaa Aeroplaner maa
nævnes det lyske Fokker-Monoplan, der
under Krigen har erhvervet sig et berømt Navn.
Fokker-Aeroplanet er ret lille, meget
driftssikkert og meget hurtigt. Det er navnlig bekendt
for sin store Manøvreevne og er i Luftkamp en
særdeles farlig Modstander.

I øvrigt er det meget vanskeligt paa dette
Tidspunkt at give en nøjagtig Skildring af de
forsk. Magters Aeroplaner, da ikke alene de
krigsførende, men ogsaa til Dels de neutrale
Magter vaager over, at ingen Meddelelser om
deres Luftvæsen kommer i fremmede Hænder.

Udviklingen 1909—14 har været langt
stærkere, end selv de mest begejstrede
Flyvetilhængere havde tænkt sig, men endnu lider F.
dog af en Del Mangler. Der er saaledes ikke
fremskaffet nogen absolut Sikkerhed mod
Nedstyrtning, og Stabiliteten lader endnu en Del
tilbage at ønske. Imidlertid er Bæreevnen,
takket være de kraftigere og dog lette Motorer,
betydelig forøget, og man er derigennem blevet
i Stand til at anvende en Del Vægt til at gøre
F. solidere, hvorved Brud paa de enkelte Dele
under Sejladsen i Luften bliver langt mindre
sandsynlig. Den solidere Konstruktion, de mere
driftssikre Motorer og endelig den forøgede
Hastighed, der giver større Virkning af Rorene
og altsaa sikrere Flyvning, navnlig i stærk Vind,
er Forbedringer, som har umaadelig stor Bet.
Nedstyrtningerne er maaske talrigere end før,
men procentvis langt ringere, idet der nu
findes en Mængde Flyvere, og Maskinerne gaar
som Regel til Vejrs nu, selv om Vejret er
ugunstigt.

illustration placeholder
Deperdussin Eendækker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free