Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 301 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - flyvende Korps - flyvende Planteskole - flyvende Post, se Kjøbenhavns f. P. - flyvende Sape - Flyvende Skotte, se Flying Scotchman - flyvende Sommer - flyvende Start, se Start - Flyveplads - Flyveposten, dansk Dagblad - Flyvepungdyr

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

flyvende Korps kaldes en mindre
Troppeafdeling, undertiden sammensat af alle Vaaben,
hvis Virksomhed nærmest er den »lille Krig«.
Opgaven kan være forsk., saaledes at operere
i Fjendens Ryg for derved at forurolige ham,
gennemstrejfe en bestemt Egn for at hindre
Oprør ell. for at rense den for mindre
fjendtlige Afdelinger, inddrive Skatter, beskytte
Forbindelseslinierne o. s. v. Der gives saadanne
Korps stor Selvstændighed og Operationsfrihed
samt saa stor Bevægelighed som muligt.
B. P. B.

flyvende Planteskole er en saadan, som
anlægges paa ell. umiddelbart ved
Kulturarealet, og som er afpasset efter kun at yde Planter
til dette Areal. f. P. behøver ofte hverken at
indhegnes ell. gødes, og man tager kun een
ell. faa Afgrøder af den. Modsætningen er
faste Planteskoler.
C. V. P.

flyvende Post, se Kjøbenhavns f. P.

flyvende Sape er Betegnelse for en særlig
Fremgangsmaade ved Anlæg af Saper (s. d.)
ell. Løbegrave, hvorved disse hurtigt og samtidigt
kan udføres over en længere Strækning.
Sch. P.

Flyvende Skotte, se Flying
Scotchman.

flyvende Sommer er Spindelvævstraade, som
forskellige Edderkopper om Efteraaret udskyder
fra deres Bagkrop i Luften, og som de, naar
Traaden har faaet en tilbørlig Længde, kryber
ud paa og saaledes svæver af Sted paa, baarne
af Lufttrækket; de vandrer (efter Menge) for
at opsøge sig Vinterkvarter paa tørt Land. Den
f. S. iagttages navnlig i klare, stille Efteraarsmorgener
og blev i Middelalderen fortolket paa
mange Maader. Det er særlig Slægterne Lycosa,
Theridium, Micryphantes og Thomisus, der
danner f. S.; derimod næppe Korsedderkopperne.
C. W.-L.

flyvende Start, se Start.

Flyveplads. Efterhaanden som
Flyvemaskinerne udviklede sig og Flyveopvisninger
blev almindelige, oprettedes i Nærheden af alle
større Byer Flyvepladser (Aerodromer). Disse
F. skulde bestaa af et jævnt Terrain, være
centralt beliggende af Hensyn til Publikum og
byde paa saa gode atmosfæriske Forhold som
muligt. Ved Kbhvn blev Christianshavns Fælled
(ved Kløvermarksvej) benyttet som F. for
Flyveopvisninger. Militærmyndighederne har
ligeledes i alle større Lande oprettet F., hvor
Terrain- og Vindforholdene er gunstige; disse
Pladser ligger sjældent i Nærheden af Byerne,
men holdes snarere isolerede. Saaledes ligger
den store fr. F. Mourmelon midt imellem
Byerne Reims og Châlons ved en lille Landsby
Mourmelon-le-Petit. Efterhaanden som
Luftfærdselen tiltager, vil det sikkert blive
nødvendigt at oprette »Flyvehavne« ved alle større
Byer. I Danmark vil der jo navnlig blive Tale
om Flyvebaadstrafik, og her byder vort
havomflydte Land en rig Mulighed for Havne for
Flyvebaade.
H. C. U.

Voisin Todækker over Flyvepladsen paa Amager.

Flyveposten, dansk Dagblad. F. grundedes
1845 af Ed. Meyer, en self-made og
foretagsom Mand, hvem det lykkedes at gøre sit Blad
til en udmærket Finansspekulation, efter at han
havde knyttet Journalisterne J. Davidsen
og G. Siesbye til det. Man gjorde det
udmærkede politiske Skaktræk at lade Bladet
optræde som Forsvarer for de konservative Ideer
og for »Bedsteborgerne« paa et Tidspunkt, da
den nationalliberale Arrogance og akademiske
Bureaukratisme stod paa sit Højdepunkt og
var Regeringen en slem Anstødssten F. fik
derfor kraftig Støtte fra de højeste Steder og
hele det konservative Parti bistod baade med
Pen og med Penge. Men da den ny Forfatning
var kommet, begyndte det at gaa ned ad Bakke
med Bladet, og Meyer forlod Landet. Det
aldrig godt skrevne Blad maatte døje meget af
Akademikerne for sine Forsyndelser mod
Latinen (man havde engang faaet Redaktøren til
at skrive crimen læsæ bestialitatis), og dets
stivsindede Opposition mod Liberalismen
paaskønnede nu ingen mere. Efter i en Del Aar at
have ført en Skintilværelse under Davidsen’s
og Siesby’s Redaktion, ophørte det med 1870.
(Litt.: J. Michaelsen,
»Fra min Samtid« [1. Rk., 1890]).
J. Cl.

Flyvepungdyr eller Flagrepungaber (Petaurus),
en lille Slægt mellem Pungdyrene, særlig ejendommelige
ved en stor Flagre- ell. Svævehud, udgaaende fra
Kropsiderne og udspændt mellem Haandens 5. Finger
og Bagfoden; ogsaa mellem Hagen og Haanden er en
Hudfold; egl. flyve kan F. ikke, men de gør lange Spring fra
Træ til Træ, idet de svæver paa den som Faldskærm
udspilede Flagrehud. Hovedet spidst, men kort og bredt,
Pelsen silkeblød. Disse nydelige Smaadyr, der livligt og
behændigt kravler rundt i Træerne og svævende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>