Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 341 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fold, Indhegning for Husdyr - Fold, Betegnelse for visse Afgrøders Størrelse - Foldalen - Foldals Værk - Foldblad - Foldekapitæler - Foldenfjord

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Heste, Kvæg, Faar og Svin samt Fjerkræ) ud i
dem saavel om Sommeren som om Vinteren,
hvilket fremfor alt er til stor Gavn for
Ungkreaturernes Trivsel, og de burde derfor ikke
savnes i noget velordnet Landbrug. I Danmark,
hvor Faareavl efter en større Maalestok
nutildags ikke er meget alm., er Foldning heller
ikke meget brugt, men andre Steder, og
navnlig i England, ses den overordentlig hyppig og
er en i fl. Henseender særdeles hensigtsmæssig
Foranstaltning, idet man derved sparer
Arbejdskraft til Hjemkørsel af Foder og til
Udkørsel samt Spredning af Gødning.
H. G.

Fold, Betegnelse for visse Afgrøders
Størrelse. Opr. forstod man ved et vist Antal F.
det samme Tal Gange Udsæden; naar f. Eks.
1 Td. Udsæd havde givet en Afgrøde paa 15
Td., uanset paa hvor stort Areal denne
Afgrøde var vokset, sagde man at have avlet
15 F. I denne Bet. blev imidlertid Foldudbyttet
i mange Tilfælde en højst ubestemt og upraktisk
Værdimaaler. Af praktiske Grunde gik man
derfor i Danmark efterhaanden over til at lægge
en anden Bet. i Ordet, idet man ved F. hyppigst
forstod Tønder (Korn) pr Td. Land; ved f. Eks.
15 F. forstod man saaledes 15 Td. pr Td. Land
uden Hensyn til Udsædmængden. Efter
Overgangen til Metersystemet forstaar man nu i
Reglen ved F. Hektokilogram pr ha (undertiden
hl pr ha).
K. H-n.

Foldalen gennemstrømmes af Folla, som med
Kilder op under Fokstuen paa Dovre Fjeld
løber fra NV. mod SØ. og har Udløb i Glommen
ved Lille-Elvedalens Kirke. Gennem Dalen
fører en meget benyttet Hovedvej til
Sanatorierne paa Dovre, Fokstuen, Jerkin og Kongsvold.
Dalen er Anneks til Lille-Elvedalen og hører
under dette Herred (se Lille-Elvedalens
Herred).
(J. F. W. H.). M. H.

Foldals Værk, Kobberværk i Foldalen,
Hedemarkens Amt, Norge. F. V. med tilliggende
»Juliane Marie Grube«, »Grimsdal Grube« og fl.,
i alt 13 Gruber, hører bl. Norges ældste Anlæg
i sit Slags. Værket, hvis Ertsforekomster er
usædvanlig udstrakte og rige, blev fra 1748 til
1876 drevet nogenlunde jævnt og til Dels med
udmærket Udbytte for Udvinding af Kobber. Da
Priserne paa dette Metal fra Midten af 19. Aarh.
sank, medens Driftsudgifterne steg, maatte
Værket nedlægges. Hertil medvirkede ikke mindst
dets afsides Beliggenhed, 44 km fra nærmeste
Jernbanestation, Lille-Elvedalen. Imidlertid blev
Svovlkisen, der forekommer i betydelige
Mængder paa Værkets Grund sammen med Kobberet,
en stærkt efterspurgt Vare, saa at en kombineret
Drift paa begge Ertser lovede gode økonomiske
Resultater under heldigere Transportforhold.
Febr 1904 blev Værket overladt et eng. Selskab
til Prøvedrift. Da dennes Resultater var
tilfredsstillende, dannedes i London 1906 The
Foldal Copper and Sulphur Co. limit., med Kapital
350000 £, væsentlig paa eng. Hænder. Dette
Selskab har senere drevet Værket, hvor
betydelige Udbygningsarbejder og et Tovbaneanlæg til
Jernbaneforbindelsen er foretagne. Kistransport
i større Maalestok tog sin Beg. 1907. Foruden
Gruberne ejer Værket store Skovstrækninger i
Foldalen. F. V. havde 1910 529 Indb.
K. V. H.

Foldblad, se Veratrum.

Foldekapitæler hører hjemme i den
romanske Stil og er i deres Oprindelse beslægtede med
de romanske Terningkapitæler.
eng.-normannisk Arkitektur yndedes en Art
Terningkapitæler, hvis Grundform ikke er en Halvkugle, men
fire sammenstillede Kegler ell. »Kræmmerhuse«,
og da disse Kegler fordobledes ell. mangedobledes
i Tal, kom Søjlehovedet til at se ud, som
om det var beklædt med en Række Piber ell.
Folder. Fra England naaede F. til Norge
(Trondhjems Domkirke) og til Gulland, ligesom
det enkeltvis forekommer i danske, romanske
Bygninger.
C. A. J.

Foldekapitæler.

Foldenfjord. Der er f. T. to Fjorde af dette
Navn i Norge, af hvilke den sydligste gaar ind
i Namdalens Fogderi i nordre Trondhjems Amt,
den nordligste i Salten Fogderi, Nordlands Amt.
Begge er betydelige Fjorde og gaar langt ind
i Landet. Den første regnes alm. at begynde
ved Rødø og Oxbaasheja paa Sydsiden
og strækker sig under Navn af Ytre F.
mellem disse og Øgruppen Vikten i østlig
Retning og i en Længde af 70 km indtil Buøen.
Denne Ytre F.’s Bredde er i Mundingen omkr.
30 km, men smalner snart af og er i den indre
Del kun 5 km bred. Ved Buøen i Fjordens
nordøstre Hjørne begynder den saakaldte
Indre F., der er en 58 km lang, ganske smal
Fjord, hvis Bredde paa fl. St. gaar ned til
mindre end 1 km. Dens Hovedretning er fra
V. mod Ø., og den er omgivet af høje, bratte
Fjelde afvekslende med smilende Bakker. Ytre
Folden er berygtet som et særdeles vejrhaardt
og tillige p. Gr. a. den store Mængde over- og
undervands Skær og Grunde som et
overordentlig farligt Farvand.

F. i Salten gaar 40 km N. f. Bodø ind i
østlig Retning fra Vestfjorden mellem
Brændsund i N. og Kjærringø i S., dækket af
Øgruppen Fjærkvitingerne. Straks
inden for Mundingen deler Fjorden sig i to,
Nordfolden og Sørfolden, af hvilke
den første med sin Forlængelse Mørkevikbotten
har en Længde af c. 50 km, den
sidste af c. 40 km. Nordfolden gaar i en Bue fra
N. til Ø. og SØ., Sørfolden mod S., Ø. og SØ.,
begge har en temmelig jævn Bredde af c. 5
km og skiller sig fra deres sydlige Navne ved
at være ualmindelig fri for Skær og Grunde,
endog af Øer findes yderst faa. Begge F.’s
Arme sender en Mængde større og mindre
Grene ind i Fastlandet. Fjorden er overalt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>