Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkebiblioteker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig til Kende omkr. Midten af 19. Aarh.; 1849
vedtog Parlamentet paa Forslag af William
Ewart en Lov, hvorefter enhver Kommune fik
Ret til, naar dens Borgere havde stemt for det,
at opkræve en særlig Skat af 1 Penny for hvert
£, indbetalt i alm. Skat, og at anvende denne
særlige Skat til Oprettelse af offentlige
Biblioteker. Gennem denne Lov blev der givet de
eng. Biblioteker Muligheden for at opnaa en
solid økonomisk Stilling, som yderligere for
manges Vedk. styrkedes ved store private
Gaver, især fra Brødrene Harris, John Passmore
Edwards og den amer. Rigmand Carnegie. Den
første By, der benyttede Loven (the Ewart bill),
var Manchester, hvis Bibliotek stiftedes 1852 og
nu er vokset tilat omfatte et Centralbibliotek
med 19 Filialer og med et Udlaan paa over
5300 Bd dgl. I London har efterhaanden 60 af
de 82 Kommuner anvendt Loven, og Byen ejer
nu mange store F., især Westminster og
Islington. Biblioteket i Glasgow er grundlagt 1896
ved Gaver fra Carnegie, og der betales nu i
denne By en Biblioteksskat paa c. 1/2 Mill. Kr
aarlig. I alt har England nu c. 1600 offentlige
Biblioteker, og de benyttes mere end de andre
europæiske Landes af alle Befolkningsklasser
og staar ogsaa højt i Henseende til tekn.
Indretning. De fleste af dem har egen Bygning,
ofte i Forbindelse med Museumssamlinger og
Foredragssale. Den engelske Bibliotekarstand
er siden 1877 organiseret i The Library
Association of the United Kingdom, der afholder
Kursus og udgiver et Tidsskr. I de engelske
Kolonier, særlig i Australien, er Biblioteksvæsenet
udviklet efter samme System som i
Moderlandet med Bibliotekslove o. s. v.
Omtr. samtidig med England fik de Forenede
Stater i Amerika den første Biblioteksskat,
nemlig 1848 i Byen Boston (Mass.), hvis
Bibliotek nu tæller over 1 Mill. Bd. I mange andre
Stater er der siden da vedtaget Bibliotekslove,
men i øvrigt har private Gaver spillet en endnu
større Rolle i Amerika end i England og
muliggjort Opførelsen af en Række storslaaede
Biblioteksbygninger (se denne Art.). Især er det
Carnegie, der har været det amerikanske
Biblioteksvæsens Mæcen; han skænker i Reglen
Penge til Bygningen paa Betingelse af, at den
paagældende Kommune selv overtager Driften.
To store Biblioteker i Chicago (the Newberry
Library og John Crerar Library) er oprettede
af Privatmænd, og Byen New Yorks Bibliotek
er dannet ved Sammenslutning bl. a. af de af John
Jacob Astor 1854 og af James Lenox 1870
stiftede Biblioteker. Staten New York er den af
Fristaterne, som har det største Antal
Biblioteker, nemlig 924. De amer. F. indtager en
langt mere fremtrædende Plads i Folkets Liv
end de europ., hvilket vel til Dels hænger
sammen, med det amerikanske Skolevæsens
ringere Udvikling, men ogsaa er en Følge af
den alm. udbredte Forstaaelse af Bogens Værdi
som Nytteredskab og af de amerikanske
Biblioteksmænds Evne til at fremme og udvikle denne
Forstaaelse. Intetsteds gøres der saa stort et
reference-work som i de amer. F., og
intetsteds er Bibliotekerne i den Grad
Samlingsstedet for alle Folkets Lag. Allerede i Skolerne
vænnes Eleverne til at benytte Bøger, og de
talrige Børne- og Ungdomsbiblioteker danner
et vigtigt Led i hele Biblioteksorganisationen.
Filialsystemet er stærkt udviklet (Byen New
York har 37 Filialer, alle med egen Bygning,
og c. 400 Udlaansstationer), og gennem
Vandrebogsamlinger spredes Bøgerne ud over hele
Landet, bl. a. til de talrige Studiekredse. Paa
Biblioteksteknikkens Omraade er Amerika det
førende Land, navnlig m. H. t. Katalogiserings-
og Udlaansmetoder og Indretning af
Bygningerne og deres Materiel; Amerikanernes praktiske
Sans og de rigelige Pengemidler, som staar til
deres Raadighed, har her givet dem et stort
Forspring for deres europ. Kolleger. Der
lægges i Amerika megen Vægt paa
Bibliotekaruddannelsen, som foregaar gennem Skoler og
kortere Kursus; mest kendt er den af Dewey
grundlagte Skole i Albany med 2aarig
Undervisning. Den talrige Bibliotekarstand, i hvilken
Kvinderne er stærkt repræsenterede, er
organiseret i Foreningen American Library
Association (stiftet 1876), som afholder store
Aarsmøder og udgiver det store Tidsskrift The
Library Journal
I Tyskland og Østerrig gaar F. som
ovf. nævnt tilbage til Oplysningstiden. I
1830’erne udførte Karl Preusser et stort Arbejde i
Sachsen for Oprettelse af Vandrebiblioteker,
men først ved Impulser fra det opblomstrende
nordamerikanske Biblioteksvæsen kom der
mere Liv i Udviklingen. Historikeren F. von
Raumer grundlagde saaledes 1850 4 Biblioteker
efter amer. Mønster i Berlin, og rundt om
fulgtes Eksemplet, men alle disse Bogsamlinger var
beregnede for Almuen og de fleste af ringe
Omfang. Omkr. 1890 begyndte imidlertid enkelte
Biblioteksmænd som C. Nørreberg i Kiel og
Prof. E. Reyer i Wien at agitere for en
Omdannelse af Byernes Biblioteker fra
Velgørenhedsanstalter for Underklassen til
»Enhedsbiblioteker« for alle Samfundslag, og disse
Mænds Virken fandt kraftig Støtte, da det
1892 stiftede »Comenius-Gesellschaft« satte
Biblioteksvæsenet paa sit Program og i en hel
Del tyske Byer fik oprettet F. i moderne
Forstand med alsidigt Indhold, gratis Udlaan og
faguddannet Ledelse. Samtidig reorganiseredes
Berlins Biblioteker, af hvilke der nu findes 30
med 16 Læsestuer, alle ledede fra Byens gl.
Stadsbibliotek; i Nabobyen Charlottenburg
ligger et af Landets bedst virkende Biblioteker
vinder Ledelse af G. Fritz. Andre udmærkede
F. findes i Bremen, Breslau, Dortmund,
Elberfeld, Frankfurt, Jena og Leipzig samt i Essen,
hvis Bibliotek er stiftet af Krupp og ledes af
den kendte Biblioteksteoretiker P. Ladewig. I
Hamburg er det offentlige Bibliotek et privat
Foreningsbibliotek, og fl.. Steder findes store
Arbejderbiblioteker, saaledes det af
Socialdemokraten H. Heiman organiserede Bibliotek
i Berlin. Wiens F. er stiftet paa Initiativ af
Prof. E. Reyer, hvis Bog »Entwickelung und
Organisation der Volksbiblioteken« hører til
Bibliotekslitteraturens klassiske Skr. Paa
Landet findes talrige Smaabiblioteker, til Dels
stiftede og opretholdte af »Gesellschaft für
Verbreitung der Volksbildung«, der ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
