Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeetymologi - Folkeeventyr, se Folkeminder - Folkeforening, se Dansk F. og Jysk F. - Folkeforening, Femte Juni - Folkeforsamling - Folkeforsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maaske har kendt rigtig og holdt vel ude fra det
andet Ord. (Litt.: Andresen, »Ueber
deutsche Volksetymologie« [6. Udg., Leipzig 1899];
Kr. Nyrop, »Sprogets vilde Skud« [Kbhvn
1882]; Noreen, »Svenska Landsmålen« VI og
»Spridda Studier« [Sthlm 1895]; Hj. Falk,
»Vanskabninger i det norske Sprog« [Kria 1894];
Palmer, English Folk-Etymology [London
1882]).
O. Jsp.
Folkeeventyr, se Folkeminder.
Folkeforening, se Dansk F. og Jysk F.
Folkeforening, Femte Juni, hed
oprindelig »Østifternes Folkeforening« og stiftedes 1863
af J. A. Hansen og hans nærmeste
Tilhængere som en Efterfølger af Bondevennernes
Selskab og med et lgn. Formaal som dette. Efter
Kampen om Grundlovsrevisionen 1865—66
antog den Navn af »Femte Juni Folkeforening«.
J. A. Hansen var dens Formand indtil sin Død
1877. Efter ham var Alberti Formand.
N. N.
Folkeforsamling. Hos Folk paa primitive
Udviklingstrin vil den øverste politiske
Myndighed ofte tilkomme en Forsamling af alle
Folkets ell. Stammens voksne Mænd, hvilken i
Litt. plejer at benævnes F. Saaledes var
Forholdet endnu hos de germanske Folk ved den
historiske Tids Beg. Saa længe den enkelte
Stat kun havde ringe territorial Udstrækning,
samledes alle vaabenføre, fri Mænd med
Mellemrum til Forsamlinger, hvor Love vedtoges,
og Domme i de større og vigtigere Retssager
afsagdes, og hvor ogsaa Kongen, hvis Folket
havde en saadan, valgtes, og Beslutninger
fattedes om Krig og Fred og om andre politiske
Spørgsmaal af større Bet. Retlig set havde alle
Deltagere i Forsamlingen, Kongen ikke
undtaget, samme Indflydelse paa Beslutningerne,
men faktisk laa Afgørelsen altid hos en
snævrere Kreds af ansete Mænd, der ved deres
Byrd, Rigdom ell. særlige Indsigt, navnlig paa
Rettens Omraade, ragede op over Mængden,
og var Kongen selv til Stede, havde ogsaa hans
Ord som Regel stor Vægt. Allerede i
Folkevandringstiden forsvandt F. hos fl. af de
germanske Folk, saaledes i det frankiske
Erobringsmonarki, hvor Erobringen havde skabt en
stærk Kongemagt, ell. den afløstes i hvert Fald
af en mere aristokratisk sammensat Forsamling,
saaledes som Tilfældet var hos Angelsachserne.
Længst holdt den sig i de nordiske Lande, hvor
der dog efter de mange mindre Stammers
Forening til større Stater ikke længere fandtes en
enkelt F., men en Flerhed af saadanne, der
var hinanden sideordnede. Saaledes havde
Danmark og Sverige hver en Række Landsting,
alle med Ret til at deltage i Kongevalget, om
end saaledes, at der tilkom et enkelt af dem
en Forvalgret, og alle udstyrede med
Lovgivningsmagt og med Myndighed til endelig at
afgøre de største Retssager. Denne Ordning,
under hvilken Rigsenheden kun fandt et
ufuldkomment Udtryk, holdt sig til Dels hele
Middelalderen igennem, men siden 13. Aarh. gled
den øverste politiske Myndighed, derunder
ogsaa Lovgivningsmagten og den dømmende
Myndighed i øverste Instans, dog mere og mere
over til Kongen og de nye aristokratisk
sammensatte Rigsforsamlinger, som dannede sig om
ham (se Danehof og Landsting).
Ogsaa i Oldtidens gr. og ital. Bystater
spillede F. overalt en fremtrædende Rolle og
kunde her p. Gr. a. Staternes ringe
Udstrækning i territorial Henseende bevare sin Bet.
ogsaa paa mere fremskredne Kulturtrin (se
herom nærmere Comitium og Ekklesia).
I Nutidens demokratiske Stater vil der som
Følge af Staternes Størrelse kun undtagelsesvis
kunne blive Spørgsmaal om at lægge den
øverste politiske Magt i Hænderne paa en F.
Eksempler paa en saadan Ordning forekommer dog
i visse smaa Schweizerkantoner. Ellers er F.
overalt erstattet af en Folkerepræsentation.
P. J. J.
Folkeforsikring. Dette Udtryk finder man
vel undertiden anvendt paa den et helt Folk
omfattende ved Lov gennemførte
Statsborgerforsikring (f. Eks. Alderdoms- og
Invaliditetsforsikring), men det har i
Forsikringsterminologien og tillige i den alm. Opfattelse vundet
Hævd ved F. slet og ret at forstaa den Form
for — væsentligst ved private Selskaber
gennemførte — Livsforsikring, der særlig
er beregnet paa de mindre bemidlede
Befolkningslag, hvor den alm. Livsforsikring med sine
forholdsvis høje Forsikringssummer, sine for
længere Perioder (hel-, halv- ell. kvartaarlig)
beregnede og opkrævede Præmier og sine af
Lægeundersøgelsen flydende Ulemper og
Omkostninger vanskeligt vil kunne vinde Indpas.
Det for Folkeforsikringen særlig karakteristiske
er i Overensstemmelse hermed de smaa
Forsikringssummer, de for korte Tidsrum (Uger,
Maaneder) beregnede og ved Inkassatorer i de
Forsikredes eget Hjem opkrævede Præmier
samt — som Regel — Mangelen af
Lægeundersøgelse før Forsikringens Tegning.
F.’s Hjemland er England. Fra Midten af
forrige Aarh., efter at det 1848 grundlagte, nu
verdenskendte Forsikringsselskab Prudential
havde begyndt sit Arbejde bl. Englands
Arbejderbefolkning, fik F. i England en hidtil
uanet Bet. Navnlig efter 1864, da en
Diskussion om et af Gladstone fremsat Forslag om
Indførelsen af en Stats-F. havde gjort
F.-Tanken populær i vide Kredse, tog Udviklingen
Fart. Mange andre eng. Selskaber har siden
optaget F.-Virksomheden, men Prudential har
stadig bevaret Førerstillingen og stod 31. Decbr
1914 med en Forsikringsbestand af saadanne
Forsikringer paa over 80 Mill. £, fordelt paa
over 20 Mill. Policer; under Krigen er disse
Tal næppe voksede. — Ved Siden af England er
U. S. A. m. H. t. F. det mest fremskredne
Land; her oprettedes 1877 et F.-Selskab med
det samme Navn — Prudential — som det eng.;
det havde 31. Decbr 1915 en Bestand af F.
paa c. 1700 Mill. Doll., fordelt paa c. 13 Mill.
Policer. Et senere oprettet amer. Selskab
Metropolitain har endog overtruffet Prudential’s
Resultater, idet det 1. Jan. 1914 havde en
Bestand af F. paa c. 2816 Mill. Doll. fordelt paa
c. 14 Mill. Policer.
Paa Europas Fastland er det i Østerrig,
at man med Selskabet »Patria« gør det første
Forsøg med F. Herfra kom Bevægelsen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
