- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
367

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkelege - Folkeliste (Søv.) - Folkelukaf (Søv.) - Folkemedicin - Folkeminder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

customs of the ancient Egyptians [London 1847];
Zettler, »Die Bewegungsspiele« [Wien og
Leipzig 1893]).
Fr. K.

Folkeliste (Søv.), d. s. s. Bemandingsliste.

Folkelukaf (Søv.), det Rum i et Handelsskib,
hvor Mandskabet bor. F. kan være anbragt
saavel under Dækket som over dette i Dækshuse.
F. skal iflg. Loven have et vist Rumindhold
afhængigt al Besætningens Størrelse, saa at der
sikres hver Mand det nødvendige Rumfang Luft.
H. E.

Folkemedicin. Omend Ordet F. ogsaa
betegner de vilde Folkeslags Helbredelseskunst,
bruges det dog særlig som Fællesbetegnelse for
Skikke og Handlinger, der har Afværgelse ell.
Helbredelse af Sygdomme til Formaal, og som
har holdt sig i Brug hos Lægmand, overleverede
fra Slægt til Slægt. I Følge F.’s Opfattelse
skyldes Sygdomme Indvirkning af onde
Væsener (Dæmoner, Vætter) af overnaturlig
Art. Disse kan tage Ophold i levende Væsener,
der da kan paaføre Sygdomme gennem Blikket
(det onde Øje) ell. ved »giftig« Aande,
magiske Stik, Skud ell. Slag. Tager Dæmonen
Ophold i Dyr (Hare, Ræv, Mus, Orm o. m. a.),
kan disse overføre Sygdomme ved Berøring ell.
ved at tage Ophold i det menneskelige Legeme
(Tudse, Orm [Fingerorm, Orm i Tænderne]).
Ogsaa specifikke Sygdomsvætter findes
(Besættelse). Sygdom kan for øvrigt ogsaa paaføres
af trolddomskyndige Fjender, Afdødes Aander
og Gengangere. Vætterne har særlige Sværmetider
(Foraars- og Efteraarsjævndøgn, Valborgnat
o. s. v.). Medens Lægekunsten opr. var i
Hænderne paa Præstekasten, synes dette ikke
at have været Tilfældet i Landene af germansk
Afstamning. Der varetoges den af Høvdingerne,
Stammens Ældste og navnlig Kvinderne
(nutildags: kloge Koner), senere udøvedes den af
saadanne, der gennem deres Kendskab til Dyr
var i Besiddelse af Kundskaber, der ikke var
Allemands Eje (Hyrder, Smede), ell. som var
fremmede af Nationalitet (Nordmænd, Lapper,
Finner, Zigeunere). Naar der i Nutidens F.
kan paavises Elementer fra mange forskellige
Kulturperioder og Lande, skyldes det, at F.
stadig har optaget Dele af den videnskabelige
Medicin i sig. Nattesøvnen ved hellige Kilder
har saaledes sit Forbillede i den antikke
Lægekunsts Tempelsøvn, Ofringerne genfindes i
babylonisk og gr.-rom. Medicin, at mange af F.’s
Midler stammer fra Dyr er en Arv fra arabisk
Medicin, visse Planter er opr. tagne i Brug af
Kelterne. En stor Forandring skete med F., da
Kristendommen indførtes, idet de gl.
Anskuelser omklædtes i kristent Klædebon. Kristus,
Jomfru Maria og Helgenerne traadte i St f.
hedenske Guddomme. Midler og
Fremgangsmaader kristnedes, men Grundtanken ændredes
ikke, og den Tanke, at Sygdom var Djævelens
Værk ell. Himlens Straf, kom først frem, da
den lærde Medicin var kommet helt i Kirkens
Hænder, og Munkemedicinen stod i fuld
Blomstring, men den betød dog kun den gl.
Dæmonologi i kristen Form. En Gang til, da de
første Universiteter oprettedes, skete der en
voldsom Omformning af F., idet den blev drevet
over til det lavere Folk og kom i Hænderne
paa dem, der tidligere havde arbejdet paa
Lægekunstens Yderværker (Barberer, Badere
o. l.), idet den videnskabeligt uddannede
Lægestand skilte sig ud. Grænsen har dog altid
været flydende (smlg. Nutidens Naturlæger).
Karakteristisk for F. er endnu dens
Vedhængen ved de middelalderlige Anskuelser og
Teorier (Astrologi, Humoralpatologi), og dens
Udøvere arbejder stadig paa gl Vis (Uroskopi,
Sympatikure). Paa et enkelt Omraade har F.
virket i høj Grad befrugtende paa den lærde
Medicin, idet Kurene ved de hellige Kilder har
dannet den første Beg. til vor Tids højt
udviklede Badekure. Urte- og Dampbade,
ledsagede af Strygninger, kendes særdeles langt
tilbage i Tiden.

F.’s Kure hviler i ældste Form paa Dæmonernes
Bekæmpelse. Disse maatte hverken trænge
ind i Huset ell. i Mennesket. Derfor sattes
tryllekraftige Urter ell. Amuletter over Døren og
magiske Tegn paa Skorstenspiberne (Eks. i
Dansk Folkemuseum). De personlige
Beskyttelsesmidler var Amuletter og Talismaner.
Førstnævnte kendes fra overmaade gl Tid. I
Stenaldergrave er der saaledes fundet Echiniter,
anvendte som Amuletter. De kurative Midler
hentedes fra den omgivende Natur. I
Bronzealderfundene i Maglehøj og andet Steds er
saaledes fundet Skeletdele af Dyr, Slangehamme,
Planter og Sten, altsaa ganske lgn. Ting
som hvad der i hist. Tid er kommet til
Anvendelse under symbolske Handlinger, som
Besværgelse (Trusel), Signen (Opfordring),
Forbandelser. Ofring (Gave for at opnaa Sundhed)
o. l., og som viser den nøje Sammenhæng
mellem Folketro og F. Planterne, F. anvender,
er dels saadanne, til hvilke Guddommene
regnedes som nært knyttede (Eg o. a.), dels fra
Syden indvandrede Urter, af hvilke mange opr.
i den klassiske Tid benyttedes til Udpyntning af
Offerdyrene (Salvie, Merian, Timian o. m. fl.).
Hviler F. saaledes paa et hedensk Grundlag, er
den dog ikke den ældste Form for Lægekunst.
Forud er gaaet en Urmedicin, omfattende
den Periode, i hvilken Mennesket kun ved
reflektoriske Handlinger (Kløen, Kradsen, Pusten
o. l.) har kunnet værge sig mod skadelige
Indvirkninger udefra (Insektstik, fremmede
Legemer, Slag o. s. v.). Urmedicin svarer altsaa til
Menneskets ældste Kulturperiode. (Litt.:
Isager, »Dänische Volksmedicin« [Janus 1905];
Höfler, »Die volksmed. Organotherapie«
[1908]; Samme, »Volksmediz. Botanik der
Germanen« [1908]; Lammert, »Volksmediz. in
Bayern« [1869]; Seligmann, »Der böse Blick«
[1910]; Hovorka og Kronfeld, »Vergleich.
Volksmedizin« [1908]).
J. S. J.

Folkeminder, Levninger af ældre Tiders
Aandsfrembringelser og Kultur, der er mundtlig
overleverede fra Slægt til Slægt, især inden for
de ikke boglig dannede Folkeslag ell.
Folkeklasser. Hertil regnes først og fremmest
Folkedigtningen, endvidere Folketro og gl. Skikke;
taget i videste Bet. omfatter F. tillige Folkets
Livsvilkaar og Folkets Karakter og Tænkemaade
saaledes, som de træder frem i alle Forhold.
Af disse Overleveringer findes der spredte,
større ell. mindre Optegnelser fra tidligere Tider,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free