Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vestjylland. I Købstæderne er de saakaldte
Betalingsskoler ophævede, og Alménskoleloven af
24. Apr. 1903 har fremkaldt kommunale
Mellemskoler som en Overbygning paa
F. Som Regel føres Undervisningen gennem
Realklassen frem til Realeksamen.
Undervisningen i F. omfatter følgende
tvungne Fag: Dansk, Religion, Skrivning,
Regning, Historie, Geografi, Sang og for
Drengene Gymnastik; i Købstæderne desuden
Tegning samt for Pigernes Vedk. Gymnastik og
Haandarbejde. I dette Fag skal der ogsaa
undervises i de Skoler paa Landet, ved hvilke
der er ansat en Lærerinde; dette er Tilfælde
i c. 20 % af Landsbyskolerne. Frivillige
Fag er Naturvidenskab og Sløjd i alle Skoler,
Pigegymnastik i Landsbyskoler og kvindelig
Husgerning i Købstadsskoler samt, hvor
videregaaende Undervisning tilsigtes, Matematik og
levende Sprog. Fortsættelsesskoler
findes nogle Steder som en privat Sag.
Aftenskolerne udfører et fortjenstfuldt
Arbejde i denne Retning. De
Undervisningsmidler, der bruges paa Skolen,
anskaffer Kommunen, som ogsaa til Børn af
fattige Forældre giver de Hjælpemidler,
de behøver til Forberedelsen i Hjemmet.
De store Byer udstyrer deres Skoler
upaaklageligt, men i mange Landsbyskoler er
Forsyningen med Kort, Billeder o. s. v. ret mangelfuld.
»Dansk Skolemuseum« udfolder et stort
Arbejde for at udbrede Kundskab til godt
Undervisningsmateriel. — Den, der vil søge fast
Ansættelse i F., maa have bestaaet »Prøven for
Lærere og Lærerinder i F.« ell.
Forskolelærerindeeksamen, bekende sig til Folkekirkens Lære,
være 25 Aar gl og iflg. Skolekommissionens
Vidnesbyrd have virket tilfredsstillende i
Skolens Tjeneste i 2 Aar. F.’s Lærere lønnes
med Pengeløn, der stiger med Tjenesteaarene.
Kommunerne udreder Grundlønnen, Staten
Løntillæggene. I Købstæderne fastsættes Lønnen
efter en af to Skalaer: for Lærerne 1500 (1600)
Kr, stigende til 2800 (3000) Kr, for
Lærerinderne 1400 (1500) Kr, stigende til 1900 (2000 Kr).
Højeste Løn naas efter 24 Aar. Der tillægges
Overlærerne (Skoleinspektørerne) en
Begyndelsesløn af 3000 (3200) Kr, der stiger til 3900
(4200) Kr. Paa Landet er Grundlønnen for
Første- og Enelærere 900 (1400) Kr, for
Andenlærere og Lærerinder 700 (900) Kr og for
Forskolelærerinder 550 (700) Kr; Løntillæggene er
for Første- og Enelærere 200 Kr hvert 4. Aar
indtil 1000 Kr, for Andenlærere og Lærerinder
150 Kr hvert 3. Aar indtil 600 Kr samt
for Andenlærere yderligere 2 Tillæg af
200 Kr efter henh. 16 og 20 Aars Tjenestetid
og for Lærerinder et Tillæg af 200 Kr efter en
20-aarig Tjenestetid. Forskolelærerindernes
Løntillæg er 100 Kr hvert 3. Aar indtil 400 Kr. (I
Kbhvn og Frederiksberg er Lønnen for Lærere
1600—3600 Kr og for Lærerinder 1600—2600
Kr. Højeste Løn naas i 18 Aar).
Pensionsretten indtræder efter 5 Aars Tjenestetid.
Ved Fastsættelsen af Pensionen medregnes ikke
de Tjenesteaar, der ligger forud for Lærerens
30. Aar. Højeste Pension (2/3 af
Embedsindtægten) naas efter 30 Aars Tjeneste. Med
Lærerens fyldte 70. Aar kan Kommunen forlange,
at han skal søge sin Afsked, ligesom ogsaa
Læreren selv kan kræve sin Afsked med Pension.
Enhver fast ansat Lærer skal sikre sin Enke
1/8 af Embedets Indtægt i Overlevelsesrente,
hvorhos hun ligeledes faar 1/8, i Pension, altsaa
1/4 af Embedets Indtægt.
Den øverste Bestyrelse af Skolevæsenet er hos
Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet. Under dette staar i
hvert Provsti en Skoledirektion,
bestaaende af Amtmand, Provst og et Medlem af
Skoleraadet, medens den for hvert Amt oprettede
Skolefond bestyres af samtlige Skoledirektioner
i Amtsraadskredsen
(Amtsskoledirektionen) under Samvirken med
Skoleraadet, der bestaar af Amtsraadet og nogle
Repræsentanter for Købstæderne. De kommunale
Skoleautoriteter er By- og Sogneraadene
samt Skolekommissionerne, i hvilke
Sognepræsten og nogle af det kommunale Raad
valgte Medlemmer har Sæde. Det inspicerende
Tilsyn udøves af Provsterne og Biskopperne.
Særlige Skoletilsynsmænd findes i Kbhvn,
Frederiksberg, Odense og Aarhus. I andre større Byer
er en Del af Tilsynet overdraget Lærere under
Navn af Skoleinspektører ell. Overlærere. For
hele Landets Skolevæsen fandtes 1855—65 en
Overskoledirektør. For Sang og Gymnastik er
ansat 2 særlige Inspektører. — I Ordningen af
Seminarierne, der har et 3-aarigt Kursus
foruden et Præparandaar, tilvejebragte Monrad
1857 en grundig Reform, men efter Oprettelsen
af en alm. Eksamenskommission for alle
Lærerkandidater 1867 gik Læreruddannelsen tilbage
og kom for en stor Del i Hænderne paa
ukontrolerede Privatanstalter. Ved L. af 30. Marts
1894 er Læreruddannelsen højnet og
betryggende Kontrol indført med den private
Forberedelse, der endnu omfatter alle Lærerinder og
Flertallet af Lærerne. For Lærerinder til
Forskolen har Staten dog 1893 oprettet et
Seminarium. Et værdifuldt Supplement til
Læreruddannelsen er de Feriekursus og længere
Kursus, opr. 2 1/2-aarige, nu 1-aarige, som Staten
har indrettet siden 1856 (nu Statens
Lærerhøjskole).
Udgifterne til F.-Væsenet udredes
hovedsagelig af Kommunerne (Bygninger,
Inventarium, Undervisningsmidler og Lærernes
Grundløn), dernæst af Skolefondene (Pensioner,
Tilskud til Vikarløn, Understøttelse til Aftenskoler
og Haandgerningsskoler m. m.) og endelig af
Staten (Løntillæggene og en mindre Hjælp til
Nybygninger m. m.). Den samlede Udgift til
Danmarks F.-Væsen udgør f. T. (1917) c. 21
Mill. Kr, hvoraf c. 2/3 falder paa Kommunerne.
I Norge bestod den ved Frd. af 1739
tilvejebragte Skoleordning indtil 1827, da den
første Lov om Skolevæsenet paa Landet udkom;
senere fulgt af fl. Love, især af 1860 (efter
Forslag af Hartvig Nissen) og 1889. For Byerne
er der udstedt Skolelove 1848 og 1889. De
ældste Bestemmelser om Seminarierne er fra 1827,
de nyeste fra 1890, da den første egl.
Seminarielov udkom. Siden 1869 har Kvinder haft Ret til
Ansættelse ved Skolerne paa Landet; endnu
tidligere anvendtes de i Byerne. Statsbidrag til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
