Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring - Foreningsfrihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rundt omkring i Landet. Den har haft Bidrag
af Staten siden 1860 og blev støttet med stor
Liberalitet af Kong Oscar II. Som Foreningens
Formand fungerede gennem en lang Række af
Aar (1851—99) Antikvar N. Nicolaysen. Senere
har Rigsantikvarerne Herm. Schirmer og
Harry Fett været de ledende Kræfter i F. (Litt.:
»F. t. n. F. B. 1844—94« [ved N. Nicolaysen,
Kria 1894]; »1844—1914. Et bidrag til
foreningens historie« af Dr. A. W. Brøgger i
Foreningens Aarsberetning for 1914).
Edv. B.
Foreningsfrihed. Ved at slutte sig sammen
i Foreninger opnaar de enkelte at mangedoble
deres Kraft og at blive i Stand til til Gavn for
hele Samfundet at løse Opgaver, der vilde
overstige Enkeltmands Evne. I Nutidslivet er der
derfor en stærk Trang til, at der bestaar den
videst mulige F. Paa den anden Side kan de
enkelte ogsaa ved at slutte sig sammen fordoble
deres Magt til at skade den enkelte ell.
Samfundet og derfor blive en Fare for dette. Der
kan derfor heller ikke herske en helt ubunden
F., men der maa altid være Retsregler, der
hindrer, at ulovlige Foreninger dannes, ligesom
Staten maa have en saadan Tilsynsret med hele
Foreningslivet, der er forenelig med den
principielle Frihed, som bør herske paa dette
Omraade.
I Middelalderen herskede der opr. fuld
Frihed til at stifte Gilder og Lav, men
efterhaanden som disse Sammenslutningers Magt voksede
og blev en Fare for de øvrige Borgere, blev
det alle Vegne Reglen, at de ikke kunde stiftes
uden med Borgmester og Raads ell. vedk.
Fyrstes Tilladelse. Da de tilladte Lav snart fik
Eneret til at drive Erhverv og benyttede deres
Magtstilling til dels at hindre al Konkurrence,
dels at skrue Priserne op for Befolkningen,
blev det derhos en Nødvendighed for det
Offentlige at føre skarpt Tilsyn med dem. Om
nogen F. paa disse Omraader kunde der derfor
ikke være Tale, saa længe Lavsvæsenet
florerede. Og saa længe den absolutistiske Statsskik
herskede i de fleste Lande, kunde der heller
ikke paa andre Omraader bestaa megen Frihed
til at indgaa Foreninger ell. Klubber, hvoraf
Statsmagten kunde befrygte Konspirationer til
Fare for Samfundet ell. den absolutte
Fyrstemagt.
Det Land, hvor F. først gennemførtes, er
England. Her sejrede Borgerfriheden over
Kongemagten allerede ved den glorværdige
Revolution af 1688, og Lavene ophævedes her
allerede i Slutn. af 17. og Beg. af 18. Aarh. Her
har derfor i Aarh. hersket Frihed til at indgaa
Foreninger og politiske Klubber af enhver Slags
uden noget Tilsyn fra Politiets ell. Regeringens
Side. Friheden er dog her paa en
ejendommelig Maade begrænset, dels derved, at kun
Foreninger af visse Arter, navnlig Aktieselskaber
og Hjælpekasser (friendly societies), der til
Gengæld er underkastede Registreringspligt og
et vist Statstilsyn, uden særlig Bevilling kan
opnaa Anerkendelse som jur. Personer, dels
derved, at en Forening paadrager sig Straf og
Erstatningsansvar, hvis den gør sig skyldig i
ulovlig Sammenrottelse (conspiracy) over for
den Enkelte ell. over for Samfundet. Disse
Regler blev af Domstolene i lange Tider særlig
strengt haandhævede over for Fagforeningerne,
i hvis Kamp for Højnelse af Arbejdernes Kaar
Domstolene under den da herskende
nationaløkonomiske Opfattelse saa en Sammenslutning
rettet mod en ulovlig Indskrænkning af
Handelens Frihed. Antiforeningsloven af 1799 og
den supplerende Lov af 1800 fastsatte saaledes
streng Straf for Deltagelse i enhver Forening,
der havde til Formaal at opnaa højere Løn
ell. kortere Arbejdstid, ell. som tilsigtede at
hindre nogen i at tage i sit Arbejde, hvem
han fandt egnet dertil. Og vel hævedes disse
Love 1824, saa at Retten til at strejke for at
opnaa højere Løn ell. bedre Arbejdsvilkaar blev
anerkendt, men retlig Anerkendelse som jur.
Personer, gennem Indregistrering, opnaaede
Fagforeningerne dog først ved
Trade-Union-Akten af 1871, ligesom først Conspiracy-Akten
af 1875 og nyere Love af 1906 og 1913 har
anerkendt det for lovligt for Fagforeninger inden for
visse Grænser at anvende saavel Strejker af
enhver Art som Boykotting som Vaaben i
Arbejdskampen.
Medens Forholdene i Amerika formede sig
paa lgn. Maade som i England, er alm. F. først
langt senere blevet indført i Frankrig og
Tyskland. I Frankrig straffede code pénal og en Lov
af 1834 Indgaaelse af enhver Forening paa over
20 Personer, der befattede sig med religiøse,
litterære, politiske ell. andre Sager, hvis den
dannedes uden Regeringens Tilladelse og paa
andre Betingelser end de af Regeringen
fastsatte. Under dette Forbud faldt ogsaa
Dannelsen af Fagforeninger. En Lov af 1791 (Loi
Chapelier) straffede derhos enhver Aftale
mellem Arbejdere ell. Mestre om Fastsættelse af
Arbejdsløn, saaledes at altsaa ogsaa blotte
forbigaaende Aftaler om Strejker var ulovlige. 1864
hævedes vel denne sidste Lov, men først Loven
om Fagforeninger af 1884 hjemlede Frihed til at
indgaa Fagforeninger, og alm. F. indførtes først
saa sent som ved Loven af 1. Juli 1901,
hvorefter, bortset fra religiøse
Foreninger, alle Foreninger, der ikke har noget
utilladeligt Formaal ell. strider mod Loven ell.
gode Sæder ell. er dannede for at øve Anslag
mod Nationalterritoriets Integritet ell. den
republikanske Regeringsform, frit kan indgaas.
uden forudgaaende Tilladelse og ikke kan
opløses uden ved Dom af en alm. civil Domstol.
Ny religiøse Foreninger (congrégations) kan
derimod ikke dannes uden særlig Lovhjemmel,
og de allerede dannede blev opløste, naar de
ikke søgte og opnaaede særlig Anerkendelse.
I Tyskland bestemte vel Rigsforfatningen af
1871, at der kunde gives Bestemmelser om
Foreningsretten ved Rigslov, men lige indtil
1908 var dette ikke sket, og Forholdets
Ordning var derfor overladt til de enkelte Landes
Lovgivning, der i vidt Omfang stillede
Foreningslivet under Politiets Opsigt. Først efter
Rigsforeningsloven af 19. Apr. 1908 har nu alle
til Riget hørende Personer over 18 Aar Ret til
at indgaa Foreninger i ethvert Øjemed, der
ikke er i Strid med Straffeloven, og uberettiget
Opløsning af Foreninger kan paaklages for
Forvaltningsdomstolene. Enhver politisk Forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
