- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
470

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forli - Forli - Forlig - Forliget af 1894 - forliggende - forligge sin Vind - Forligsklage - Forligskommissioner - Forligsmand - Forligsmægler - Forligsmægling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

313600 Indb., 166 paa 1 km2. Da Prov. strækker
sig fra Apenninerne til Adriaterhavet, omfatter
den baade en bjergrig Dal, et Bakkelandskab
og en veldyrket, meget frugtbar Kystslette.
Kystfloderne er Montono, Ronco, Savio og
Marecchia. De vigtigste Ernæringskilder er
Agerbrug (navnlig Hvede, Majs, Vin og Hamp),
Kvægavl, Silkeavl og Bjergværksdrift paa Svovl.
Prov. deles i 3 Kredse, Cesena, F. og
Rimini. — Hovedstaden F., Romernes
Forum Livii, ligger 26 km SV. f. Ravenna ved
Roncos Tilløb Montone og har (1914) 48200 Indb.
F. er en velbygget By med et smukt af
Søjlegange omgivet Torv, ved hvilket ligger Palazzo
comunale og fl. anselige Paladser, endvidere den
imponerende Domkirke Santa Croce med
berømte Kuppelmalerier af Carlo Cignani,
Kirkerne San Girolamo og San Mercuriale. Den er
Sædet for en Præfekt, en Biskop, har et
Industrikammer, et kgl. Industriinstitut og et
Bibliotek paa over 50000 Bd. Som Industriby er den
betydelig, der fabrikeres Silketøjer, Skotøj og
Hatte. Det er en af de vigtigste Stationer paa
den gl. Via Œmilia mellem Bologna og Rimini.
C. A.

Forli, se Melozzo da F.

Forlig (jur.), mindelig Overenskomst om
Løsningen af en Retstvist. Hvis et saadant F. er
indgaaet rent privat, har det kun Virkning som
en alm. Kontrakt; hvis det derimod enten er
indgaaet ell. godkendt (ratihaberet) for en
Forligskommission ell. en Ret, har det efter dansk
Ret Eksekutionskraft paa lgn. Maade som en
Dom.
E. T.

Forliget af 1894, se Danmark »Historie«
Side 735.

forliggende kaldes i Fødselsvidenskaben den
Del af Fosteret ell. Ægget, som først viser sig i
Modermunden ell. senere er forrest ved
Fosterets Passage ud gennem Fødselsvejen. Man
taler saaledes om f. Isse, Ansigt, Sæde,
Navlesnor, Moderkage o. s. v. Ang. f. Moderkage,
se Moderkage.
Lp. M.

forligge sin Vind (Søv.), forsømme at sejle
med første gunstige Vind. Sejlskibsførere kan
for denne Forseelse — naar ingen Grunde kan
anføres til deres Undskyldning — drages til
Ansvar saavel af Ladningsejerne som af
Assurandørerne.
H. E.

Forligsklage kaldes den i Reglen skriftlige
Klage, hvorved den, der vil begynde Proces,
begærer Modparten indkaldt for Forligskommissionen
paa det Sted, hvor Modparten har Bopæl
ell. Ophold, for at den foreskrevne Forligsmægling
(s. d.) kan finde Sted. F. maa med
tilstrækkelig Tydelighed angive Parterne og det
Retsforhold, der er Spørgsmaal om. Morarenter
løber i Alm. fra F.’s Dato, medens en
Hævdserhvervelse først antages at blive afbrudt ved
Forligsindkaldelsens Forkyndelse.
E. T.

Forligskommissioner, de Myndigheder, der
er beskikkede til at lede den tvungne
Forligsmægling (s. d.). Den alm. F. i Kbhvn bestaar
af en Overretsassessor, et af Magistratens
Medlemmer ell. en af dens Embedsmænd samt af en
Borgerrepræsentant. (Naar Retsplejeloven af 11.
Apr. 1916 træder i Kraft, skal iflg. dens § 269
i St f. en Overretsassessor træde »en af
Justitsministeriet beskikket Mand uden for Retterne«).
Derhos findes der i Kbhvn en særlig F.,
bestaaende af 2 af Sø- og Handelsrettens
Medlemmer, hvilken mægler i Sø- og Handelssager.
Uden for Kbhvn, hvor hver Købstad med dens
naturlige Opland udgør en Forligskreds,
medens Landsognene i øvrigt er forenede til egne
Forligskredse, bestaar hver alm. F. af to
Medlemmer, valgte henh. af Købstadens
Kommunalbestyrelse og Amtsraadet og af dette sidste
alene. Tillige findes der i hver Sogneraadskreds
en særlig Forligsmægler til Tyende- og
Aftægtssager. — Forligsmæglere faar ingen fast
Løn, men oppebærer uden for Kbhvn de
lovbestemte Gebyrer. De er fritagne for andre
borgerlige Ombud, naar andre dertil egnede Folk
kan faas, og Loven stiller dem i Udsigt efter
8 Aars god Tjeneste at blive udmærkede »med
en passende Rang«.
E. T.

Forligsmand, se Arbejdsstridigheders
Bilæggelse
, Side 33.

Forligsmægler, se Forligskommissioner.

Forligsmægling. Frd. 10. Juli 1795
foreskriver, at der som alm. Regel skal prøves Forlig
ved dertil beskikkede Forligskommissioner,
inden nogen Proces begyndes, for Domstolene; og
dette gælder stadig i dansk Ret. Undlades kan
F. kun i Vekselsager, Sager, der anlægges af
ell. imod overordnede offentlige Myndigheder,
paatrængende Sø- og Handelsretssager og
enkelte andre Sager. I Gæsteretssager, Sager ved
Gældskommissionen i Kbhvn, private Politisager,
Auktionssager og Skiftesager er F. henlagt til
Retten selv. Til Fremme af F.’s Formaal foreskriver
Loven, at Parterne ordentligvis skal
møde personlig til samme (uberettiget Møde ved
Fuldmægtig medfører dog ingen ubehagelige
Følger, hvis Modparten gør sig skyldig i samme
Forseelse), at Mæglingen foregaar for lukkede
Døre, at det er aldeles forbudt enten at udstede
Attester ell. at føre Vidner om det, der af
Parterne tilstaas ell. foreslaas under Mæglingen,
undtagen for saa vidt det vedtages af begge
Parter og udgør Led i selve Forliget, samt at
et for Ret, Forligskommission ell. visse særlige
Myndigheder indgaaet Forlig har Eksekutionskraft.
— Retsplejeloven af 11. Apr. 1916, Kap. 26,
opretholder i det væsentlige de hidtilgældende
Regler ang. F.

Regler lgn. de danske er givet for Norge, dog
at der tillige tillægges Forligsmyndigheden en
vis Adgang til at afgøre Sagen ved Kendelse,
nemlig dels i Aastedssager, dels i Gældssager
under 500 Kr, naar Indklagede udebliver eller
vedgaar Forpligtelsen, uden dog at være villig
til Forlig. Ved den ny norske Civilproceslov af
13. Aug. 1915 er denne »Forligsraadets«
Domsmyndighed betydelig udvidet. Saaledes er
Grænsen i sidstnævnte Tilfælde nu sat ved 1000 Kr.
Endvidere kan Forligsraadet, naar blot en af
Parterne forlanger det, afsige Dom i Tvistemaal
om fast Ejendoms Grænser, om Servitutter og
om Erstatning for Skade paa fast Ejendom, naar
Tvistegenstandens Værdi blot ikke overstiger
1000 Kr samt i andre Tvistemaal om
Formuekrav inden for en Grænse af 250 Kr. Endelig
kan Forligsraadet, om det vil — som en Slags

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free