- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
488

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Formstift - Formtal - Formue - Formueafstaaelse - Formuefællig - Formue- og Lejlighedsskat - Formueret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Formstift, lang og tynd Jernstift med et lille
Hoved, som ved Formning i Sand stikkes ned
i Formen ved skarpe Kanter for at forhindre
dem fra at falde ned.
F. W.

Formtal kaldes i Skovbruget det Tal,
almindeligvis en ægte Brøk, med hvilket man skal
multiplicere Produktet af Træets Højde og
Tværsnit for at finde Rumindholdet af hele
Træet ell. af dets Stamme alene; F. afhænger
altsaa af, hvor man maaler Træets Tværsnit,
og derfor er man blevet nogenlunde enig om
en bestemt Maalehøjde over Jorden:
Brysthøjde, 1,3 m, 5 Fod ell. en bestemt Brøkdel (f.
Eks. 1/20) af Træets Højde; det sidste medfører
nogle teoretiske Fordele, men lader sig kun
praktisere ved enkelte Træers Maaling, ikke i
Bevoksninger. — Man har forsk. Slags F.: Det
uægte F. gældende for hele Træet ell. hele
Stammen og svarende til en konstant
Maalehøjde, hvorimod det ægte F. svarer til
Maaling af Tværsnittet i en Brøkdel af Træets
Højde; det absolutte F. svarer vel til en
konstant Maalehøjde, men gælder kun for
Stammen over Maalestedet, hvorfor man til
det maa føje Stubformtallet gældende
for Stammestykket under Maalestedet og en
Grenemassekvotient som Udtryk for
Rumfanget af den Vedmasse, Træets Grene
indeholder.

Til Brug ved Bestemmelsen af en Bevoksnings
Vedmasse findes F. almindeligvis ved, at man
fælder nogle Prøvetræer, maaler deres Stamme
omhyggeligt samt vejer Grenene; har man
saadanne Maalinger fra et Antal Bevoksninger af
samme Træart, men af forsk. Alder, kan man
udjævne den hele Række enten grafisk ell. ved
Hjælp af en Formel og derefter bruge Tallene
ved alle Maalinger af den paagældende Træart
paa Distriktet. Denne Bestemmelse lider dog
under, at F. kan svinge stærkt fra Træ til Træ
i samme Bevoksning, og at man som Regel ikke
kan fælde mange Prøvetræer. Man er derfor
undertiden gaaet andre Veje: Paa et bestemt
lille Areal (0,2—0,6 ha) maaler man alle Træers
Tværsnit, hvorefter de fældes og opsættes i
Rumenheder, hvis Indhold af fast Vedmasse
man kender; den samlede Sum af Tværsnittene
divideret ind i den samlede Vedmasse giver da
den saakaldte Cylinderhøjde (=
Formtal X Højde), som derefter bruges ved
Udregning af Vedmassen i andre Bevoksninger, hvor
man har maalt Træernes Tværsnit. Denne
Bestemmelse er ret god, men gælder kun for det
enkelte Alderstrin og medfører desuden
skadelige Aabninger i Skoven. I St f. F. kan man
ogsaa bruge Diameterforholdet, d. e.
Forholdet mellem Stammens Tykkelse ved
Maalestedet og i det halve af Højden oven over
Maalestedet; Bestemmelsen af dette Forhold er
saa simpel, at den kan udføres paa et stort
Antal af de Træer, som hvert Aar fældes ved
Udhugning og Hovedskovning; man kan
saaledes i Løbet af faa Aar faa et paalideligt
Middeltal for omtr. enhver Afdeling i Skoven.
C. V. P.

Formue. Ved F. forstaas den Sum af
Værdier, som en Person, en Stiftelse, Staten o. s. v.
til en vis given Tid er i Besiddelse af. Ved
Værdier forstaas herved atter alle saadanne Goder,
der har Salgs-, ɔ: Pengeværdi, og ved hvis
Ombytning mod andre den Paagældende
formaar at skaffe sig sine Livsfornødenheders
Tilfredsstillelse. Uden for Formueværdierne og
altsaa ikke tællende med til Vedk.’s F. falder
derimod alle saadanne Goder, der ikke har
Pengeværdi, enten fordi de som tilfredsstillende
en rent individuel Interesse kun har saakaldet
Affektionsværdi, ell. fordi de som Lyset og
Luften (Retslærens saakaldte res communes) er
alle tilgængelige og derfor normalt haves for
intet. Ej heller kan den Kapital, en Person
besidder i sin Arbejdsevne, trods dens eminente
Bet. for Personens økonomiske Ve og Vel,
regnes med til hans ell. til andres F. i
nationaløkonomisk ell. retlig Forstand, da retlig ingen
kan afhænde hele sin udelte Arbejdskraft som
saadan for bestandig til andre — den moderne
Samfundslære anerkender jo ikke Slaveriet som
Institution. Derimod kan der vel i snævrere ell.
videre Omfang erhverves Krav paa bestemte
Arbejdsydelser fra andres Side, og saadanne
Krav tæller derfor med i den Berettigedes F.
og trækkes fra i den Forpligtedes.
K. B.

Formueafstaaelse, d. s. s. Cessio
bonorum
.

Formuefællig, se Ægtefællers
Formueforhold
.

Formue- og Lejlighedsskat, se
Lejlighedsskat.

Formueret. Ved F. i subjektiv Betydning ell.
Formuerettighed forstaas en Rettighed af
økonomisk Værd ell. et retlig beskyttet
Formuegode (se Formue), hvis retlige Ordning
væsentligst beherskes af de rent formueretlige
Grundsætninger ell. de Retsregler, der kun
tager Sigte paa Tingene som blotte Formuegoder.
Uden for Formuerettighedernes Kreds falder
derfor alle Rettigheder, ved hvis Ordning
andre retlige Hensyn end de rent formueretlige
er de fornemmeligst afgørende. En Persons Ret
til uhindret at udfolde sin Arbejdsvirksomhed
er saaledes ingen F., da hans Retsbeskyttelse
under denne Virksomhed ikke alene skyldes
dennes økonomiske Bet. for ham, men allerede
er givet med og absorberes af hans Krav paa
Beskyttelse for sin Person — for Liv og
Lemmer. Ej heller falder under
Formuerettighederne en Persons Rettigheder som Ægtefælle ell.
Barn, end ikke naar disse tillige er af ikke
ringe økonomisk Værdi som f. Eks. Hustruens
ell. Barnets Krav paa Underhold af Manden,
henh. Forældrene, thi det afgørende for den
retlige Ordning er her de rent familieretlige
Hensyn. Ligeledes falder udenfor: de
Rettigheder, der udspringer af den paa særlige
Hensyn grundede Arveretsordning, skønt disse i
Reglen tillige er af økonomisk Værdi, saavel
som de Krav paa Pengeydelser, der væsentligst
hviler paa offentligretlige Hensyn som
Embedsmænds Krav paa Lønning af Staten.

Tilbage bliver altsaa som faldende inden for
Formuerettighedernes Sfære: 1) en Persons Ret
til Raaden over en Ting (de tinglige
Rettigheder); 2) hans Ret til Krav paa en Ydelse fra
en anden Persons Side (Fordrings- ell.
obligatoriske Rettigheder) og 3) hans Eneret til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0523.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free