- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
565

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fosforsyreanhydrid - Fosforsyrling - Fosforsyrlinganhydrid - Fosfortrijodid - Fosfortriklorid, - Fosfortrioxyd - Fosfortændstikker - Fosforundersyre - Fosforundersyrling - Fosfosiderit - Fosgen - Fosgenit - Fosheimsæteren - Fosie, Johanne Marie - Foslie, Mikael Heggelund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Fosforsyreanhydrid (Fosforpentoxyd),
P2O5, dannes ved Forbrænding af Fosfor i
Overskud af Ilt ell. tør Luft; det er en hvid
voluminøs Masse, der opløses i koldt Vand
under Dannelse af Metafosforsyre. F. er det
stærkest vandsugende Middel, man kender, kan f.
Eks. udtørre Luft saa stærkt, at der i 40000 l
kun findes c. 1 mgr Vanddamp; det finder
derfor ogsaa Anvendelse som Tørringsmiddel.
(O. C.). R. K.

Fosforsyrling, H3PO3, dannes samtidig med
Fosforsyre og Fosforundersyrling, naar Fosfor
iltes langsomt i fugtig Luft; lettest fremstilles
den ved Sønderdeling af Fosfortriklorid (se
Fosforklorider) med Vand. F. er en
farveløs henflydende Krystalmasse, der
smelter ved 70°, og som ved stærkere Ophedning
spaltes i Fosforbrinte og Fosforsyre. Den iltes
let til Fosforsyre og virker derfor som et
stærkt Reduktionsmiddel. Som tobasisk Syre
danner den to Rækker Salte, normale og sure
Fosfitter; disse ilter sig ikke i Luften, men
ved Indvirkning af stærke Iltningsmidler; ved
Ophedning spaltes de fleste af dem i Brint,
Pyrofosfat og Fosformetal.
(O. C.). R. K.

Fosforsyrlinganhydrid (Fosfortrioxyd),
P2O3, faas ved at lede tør Luft over svagt
opvarmet Fosfor, idet det skilles fra samtidigt
dannet Fosforsyreanhydrid ved sin større
Flygtighed, ell. ved svag Opvarmning af
Fosforsyrling med Fosfortriklorid:
H3PO3+PCl3=P2O3+3HCl,
som en hvid Masse ell. som farveløse
Naale, der smelter ved 22,5° og koger ved 173°;
det sublimerer let. Dets Damptæthed er 109,7
svarende til Formlen P4O6; ved 400°
sønderdeles det i Fosfor og Fosfortetraoxyd,
P2O4, der krystalliserer. Af koldt Vand opløses
F. langsomt under Dannelse af Fosforsyrling,
af varmt Vand sønderdeles det heftigt under
Dannelse af rødt Fosfor, Fosforbrinte og
Fosforsyre.
(O. C.). R. K.

Fosfortrijodid, se Fosforjodider.

Fosfortriklorid, se Fosforklorider.

Fosfortrioxyd, se Fosforsyrlinganhydrid.

Fosfortændstikker, se Tændstikker.

Fosforundersyre, H2PO3, dannes ved den
langsomme Iltning af Fosfor i fugtig Luft
sammen med Fosforsyre og Fosforsyrling, og
adskilles fra disse, idet man danner dens
tungtopløselige sure Natriumsalt, NaHPO3.3H2O, der
omdannes til Blysalt, som atter ved
Sønderdeling med Svovlbrinte giver den fri Syre.
Endnu lettere faar man den ved at fremstille
Sølvsaltet, der dannes ved Indvirkning af
Salpetersyre paa Fosfor i Nærværelse af Sølvnitrat,
og derpaa at sønderdele Sølvsaltet med
Svovlbrinte. Syren faas i Opløsning, og denne kan
under 30° inddampes til en Sirup, der ved
fortsat Inddampning i Vakuum giver
Krystaller, men ved højere Temp. sønderdeles den i
Fosforsyre og Fosforsyrling. I vandig
Opløsning er Syren stærkt associeret. F. virker ikke
reducerende, men iltes af Kaliumpermanganat
til Fosforsyre.
(O. C.). R. K.

Fosforundersyrling, H3PO2, er en enbasisk
Syre, hvis Alkalimetalsalte faas samtidig med
Fosforbrinte ved Behandling af Fosfor med
Alkalimetallernes Hydroxyder; koges Fosfor med
Barytvand, faas Baryumsaltet
(Baryumhypofosfit), hvoraf Syren frigøres med Svovlsyre. Dens
vandige Opløsning kan inddampes i
luftfortyndet Rum; under 0° kan den krystallisere og
danner da store hvide Blade, der smelter ved
17,4°. Ved Ophedning spaltes F. i Fosforbrinte
og Fosforsyre: 2H3PO2=PH3+H2PO4. F.
optager let Ilt fra andre Forbindelser og gaar
derved over til Fosforsyre; den virker
altsaa som et stærkt Reduktionsmiddel og
afilter Svovlsyre til Svovlsyrling, ja endog til
Svovl; af mange Metalsaltes Opløsninger
udskiller den Metallet; af en
Kobbersulfatopløsning udfælder den Kobberbrinte, Cu2H2. F.’s
Salte (Hypofosfitter) er letopløselige i
Vand og ilter sig i Luften til Fosfater. Ved
Glødning giver de Pyro- og Metafosfater
under Udvikling af Brint og Fosforbrinte; nogle
efterlader dog derved Fosformetal.
(O. C.). R. K.

Fosfosiderit, et klart rødt Mineral fra
Siegen i Tyskland, bestaar af vandholdigt
fosforsurt Jerntveilte (Fe2O3.P2O5.3 1/2H2O).
(N. V. U.). O. B. B.

Fosgen, d. s. s. Karbonylklorid.

Fosgenit (Hornbly, Blyhornerts,
Klorblyspat), et temmelig sjældent
Mineral, som bestaar af Bly i Forbindelse med
Klor og Kulsyre (P6CO3.PbCl2). Det danner
farveløse, graalige ell. gullige, diamantglinsende
Krystaller, der tilhører det tetragonale
System. Det optræder som et
Omdannelsesprodukt af Blyglans, bl. a. paa Monte Poni i
Sardinien og ved Cromford i Derbyshire.
(N. V. U.). O. B. B.

Fosheimsæteren [↱fåshæ^im↱sætərən] paa
Fjeldet mellem Valdres og Hallingdal, er nu
et af de større Højfjeldssanatorier i Valdres,
med et stort Hotel med egen Læge, Post og
Telefon. Sanatoriet er meget besøgt; god
Kørevej fører dertil fra den i Dalen liggende
Station Fosheim, hvor der ligeledes er bygget
et større Hotel.
(J. F. W. H.). M. H.

Fosie [↱fo´siə], Johanne Marie, dansk
Kunstnerinde, (1726—64), malede nette
Akvareller og Pastelbilleder, stak i Kobber og
raderede og nød i sin Tid Paaskønnelse langt
ud over, hvad hendes spinkle Talent og
tarvelige Uddannelse gav hende Krav paa.
S. M.

Foslie [↱fåsli], Mikael Heggelund,
norsk Botaniker, f. 1855 i Borge i Lofoten, d.
1909 i Trondhjem, var først ved Handelen og
dernæst Telegrafist, men begyndte tidlig at
interessere sig for Naturhistorie og førtes
derved ind paa Studiet af Havalger, hvormed
han senere udelukkende beskæftigede sig. 1880
og senere understøttedes hans Studier ved
Stipendier fra den norske Stat, 1885—92 var han
Konservator ved Museet i Tromsø og fra 1892
til sin Død ved Videnskabsselskabet i
Trondhjem. Han har udg. en Mængde Arbejder over
Havalgernes Systematik; særlig arbejdede han
med de vanskelige Kalkalger og var en
verdenskendt Autoritet i Kendskabet til disse; han
bearbejdede Kalkalgerne fra de fleste Landes
videnskabelige Ekspeditioner i Slutn. af forrige
og Beg. af dette Aarh. Hans fleste Arbejder er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0602.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free