Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fotografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligger til Grund for de forsk. Metoder, hvorefter
man kan fremstille Platinbilleder; men
Processen kan varieres paa mange forsk. Maader, og
Farven kan varieres noget. Foruden de egl.
Platinbilleder fremstiller man ogsaa
Imitationer af disse ved at behandle et Sølvbillede med
en fortyndet Opløsning af Kaliumplatinklorure
(Platintoning). Herved bliver Sølvet til Dels
erstattet med Platin, og det dannede Klorsølv
opløses i et Fikserbad. Paa den Maade kan
man behandle Billeder paa Albumin, Saltpapir,
Klorsølvgelatine ell. Kollodiumpapir. Disse
Billeder kan have en meget stor Lighed med de
ægte Platinbilleder, men de er næppe saa
holdbare, hvorimod de har det Fortrin fremfor
de ægte, at de er lettere og billigere at
fremstille.
For at adskille ægte Platinbilleder fra
platintonede Sølvbilleder behøver man kun at væde
Billedet et Sted (f. Eks. ved et Hjørne) med en
Opløsning af Kobberklorid ell. Cyankalium ell.
en Blanding af Fiksernatron og rødt
Blodludsalt; hvis Stedet herved bliver lysere, er
Billedet et platintonet Sølvbillede.
Af andre fot. Kopieringsmetoder kan nævnes:
Kul- ell. Pigmentfotografi,
Gummitryk, Bromolietryk, Katatypi,
Pinatypi, Kallitypi, Cyanotypi,
Ozotypi (se disse Art.). Om ortokromatisk F. og
Fotografering i naturlige Farver, se Farvefotografi.
Opklæbning af de færdige Billeder paa
Kartoner sker ved Hjælp af Klister ell. ved
Tøropklæbning (s. d.).
Fotografering ved kunstigt Lys
foregaar paa mange Maader i F., men her
skal særlig omtales Momentoptagelser ved
Magniumlys og Fotografering ved elektrisk
Belysning. Naar findelt Magniummetal pustes
ind i en Flamme, forbrænder det hurtigt og
frembringer et meget stærkt Lys, og ved Hjælp
af dette kan man gøre fotografiske Optagelser
paa Steder, hvor Dagslyset helt ell. til Dels
mangler, saasom Grotter eller Kældere eller
om Aftenen. Magniumpulveret bruges
sjældent rent, men derimod blandet med iltende
Stoffer, saasom klorsurt Kali. En saadan
Blanding forbrænder hurtigere og lyser stærkere
end det rene Magniumpulver; men den er
eksploderende og maa behandles med stor
Forsigtighed, og den maa kun afbrændes paa et
aabent Plan ell. i dertil indrettede Lamper,
men paa ingen Maade i de Magniumlamper,
der er bestemte til det rene Magniumpulver.
Fejltagelser i saa Henseende har fl. Gange
foraarsaget Ulykkestilfælde. En Lampe til rent
Magniumpulver bestaar gerne af en lille
Spirituslampe, en Beholder til Magniumpulveret,
en Gummislange og en Gummibold. Naar alt
er parat til Optagelsen, tænder man
Spirituslampen, tager Laaget af Objektivet og trykker
paa Gummibolden. Herved bevirkes, at
Metalpulveret pustes op i Spiritusflammen, hvor det
hurtig forbrænder. Man har ogsaa benyttet
Aluminiumpulver i St f. Magniumpulver. Det
lyser stærkt, men antændes ikke saa let som
Magniumpulveret og har ikke fundet stor
Anvendelse.
Magniumlamper til Magniumblandinger (Lynlys)
bestaar af en Metalplade, hvorpaa
Magniumpulverblandingen anbringes, samt en
Tændmekanisme. Denne kan bestaa af en elektrisk
Ledning, der bringes til at gløde (ad denne Vej
kan flere Lamper tændes samtidig), ell. af en
Tændsats, der bringes til at eksplodere, ell. et
Fyrtøj, der giver Gnist ved Hjælp af en
Udløser. For at hindre de generende
Forbrændingsprodukter i at komme ud i Lokalet, kan
Magniumlampen omgives med en stor Tøjpose, der
saa vidt muligt er gjort uforbrændelig.
Magniumlys anvendes kun sjældent i
fotografiske Atelierer; som kunstig Lyskilde bruges
her mest elektrisk Lys. Dette bestaar gerne af
et System af Buelamper, Halv-Watt-Lamper ell.
Kvægsølv-Lamper, hvis Lys afdæmpes og
reguleres ved Hjælp af Skærme og Forhæng.
Moment- ell. Øjebliksfotografi
bruges især ved Optagelser af bevægelige
Genstande. Under visse Forhold kan Optagelsen ske
saa hurtig, at Genstanden under denne saa at
sige ikke faar Tid til at bevæge sig og bliver
altsaa ligesom fastholdt. Hertil fordres godt
Lys, et lysstærkt Objektiv, meget følsomme
Plader og en Øjeblikslukker. Til Øjebliksoptagelser
bruges tit Rejseapparater ell. Haandapparater.
Man har ogsaa mere sammensatte
Øjebliksapparater og deriblandt forsk. Serieapparater, med
hvilke man i kort Tid kan gøre en stor Mængde
Optagelser af den samme Genstand med meget
korte, men lige store Tidsintervaller. Naar man
derefter ser de positive Billeder i den rigtige
Rækkefølge og det ene hurtig efter det andet,
kan de tilsammen give en meget naturlig
Fremstilling af bevægelige Genstande. Hertil
benyttedes tidligere et noget lgn. Apparat som
et Fænakistoskop ell. Stroboskop (s. d. samt
Kinetoskop og Kinematoskop), nu
anvendes saadanne Seriebilleder mest til
»Levende Billeder«. Ved saadanne Serieoptagelser
kan man komme til Kundskab om meget, der
ikke paa anden Maade kunde undersøges,
saasom om Menneskers og Dyrs Bevægelser i Løb
og Spring, om hvorledes det gaar til, at Katten
altid falder paa Benene, om faldende
Vanddraabers Form og utallige andre Ting. Dr. Londe
ved Hospitalet i Salpétrière i Paris har
indrettet Serieapparater til Undersøgelse af visse
Sygdomsformer. Fotografering af Seriebilleder er
blevet udviklet af Prof. Marey i Paris,
Amerikaneren Muybridge, Ottomar Anschütz i Lissa
o. fl. Sidstnævnte har bl. a. indrettet særegne
Apparater med meget hurtigvirkende Lukkere,
ved hvilke Belysningstiden kan afkortes til 1/1000
Sek. Spaltelukkeren, der er benyttet af
Anschütz o. a., er egl. opfundet af Edwards i
London. Anschütz har ogsaa indrettet en
saakaldet elektrisk »Hurtigseer« ell.
Elektrotachyskopet, i hvilket ethvert af Seriebillederne kun
ses i det Øjeblik, da det oplyses af en elektrisk
Gnist. Hans stroboskopiske Tromle ell. Zootrop
er et simplere og billigere Apparat, der er
indrettet omtr. efter samme Princip og bl. a. kan
give ret gode Fremstillinger af Mennesker og
Dyr i Bevægelse.
Forstørrelser og
Formindskelser benyttes i mange Tilfælde. Undertiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
