Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foyn, Svend - F. p. a. - f. pil. - f. pulv. - Fra - Fra - Fraade, - Fraadsten - Fraanangersfos - Fra Angelico - Fraas, Eberhard - Fraas, Oskar Friedrich - Fraates
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imidlertid henvendt paa Ishavsfarten og dens rige
Muligheder, og 1844 tog han med en Sælfanger
fra Hammerfest for at sætte sig ind i
Forholdene i Nordishavet. Allerede Aaret efter havde
han færdig et Skib af egen Konstruktion, Norges
første egl. Ishavsfartøj, en Mønstertype for
talrige Efterligninger. Den første Færd kostede
F. hans opsparede Formue, men den svækkede
ikke hans Mod og hans Tro paa Ishavsfarten.
Forgæves søgte han en Statsunderstøttelse for
at fortsætte den. Det lykkedes ham dog at
faa et Skib udrustet 1846, og denne Gang blev
Resultatet særdeles tilfredsstillende; dermed var
en ny Erhvervskilde aabnet for Landet og
særlig for hans By, hvis Specialitet det længe blev
at udruste Ishavsfartøjer. F. byggede
efterhaanden fl. og stadig større og forbedrede Skibe
for denne vanskelige og farlige Fart, og ved
Dristighed og Udholdenhed lagde han Grunden
til sin efter norske Forhold dengang meget
betydelige Formue. 1865 indførte han
Dampfartøjer i denne Fart, efter at han Aaret i
Forvejen personlig havde trukket sig tilbage fra
den. Et Rigmandsotium var dog for hans
rastløse Virkelyst en Utænkelighed. Naar han
opgav Sælfangsten, var det kun, fordi han havde
indset, at Hvalfangsten var et saa meget mere
lovende Felt for hans Trang til at forene det
økonomiske med det hasardiøse, og det paa et
Omraade, hvor han selv maatte skabe alt saa
at sige fra nyt af. 1863 havde han ladet bygge
et Dampskib specielt indrettet for sit ny
Formaal. Men mange og store Vanskeligheder
mødte ham, især hvor det gjaldt at forbedre
Fangstmetoden. Eksperimenter kostede ham
megen Tid og betydelige økonomiske Ofre. Da
opfandt han Granatharpunen, og dermed var
Sejren vunden. Den besegledes ved, at han
for Tidsrummet 1873—83 fik Eneret til at skyde
Hval med sin Harpun. Hans Fangstudbytte gik
undertiden op til over 100 Hvaler aarlig, og
han blev Millionær. Naar denne Bedrift blev
saa indbringende for ham, bidrog meget hertil,
at han selv forædlede Raaproduktet; han
anlagde bl. a. Trankogerier og en Guanofabrik i
Nærheden af Vadsø med Filial i Tønsberg. 1888
forsøgte han uden Held at sætte en lgn.
Hvalfangstbedrift fra Island i Gang. 1889 deltog han
selv sidste Gang i Hvalfangstekspeditioner. 1892
gjorde han et sidste forgæves Forsøg paa at
drive Bottlenose-Fangst ud for Islands Kyster;
omtr. samtidig søgte han ogsaa at drive
Hvalfangst i den ydre Del af Kristianiafjorden, og
endelig udrustede han, ogsaa for at undersøge
Muligheden af Hvalfangst i Sydpolarhavet, en
Ekspedition til disse Farvande, med Skibet
»Antarctic« under Ledelse af Kaptajn H. J. Bull,
der har skildret Togtet i The Cruise of the
Antarctic (1895). Naar han saaledes Gang paa
Gang søgte ny Fangstfelter, var dette delvis at
tilskrive, at der under 19. Juni 1880, paa
Foranledning af Klager fra den i sin Bedrift
generede nordlandske Fiskerbefolkning, var
udfærdiget en »Lov ang. Fredning af Hval ved
Finmarkens Kyst«, som gjorde stort Afbræk i
den af F. drevne Fangst. Uden for hans
omfattende Bedrift og Deltagelse i andre
økonomiske Foretagender var F.’s Interesser væsentlig
optagne af at fremme Missionsgerning. Hans
Veldædighed søgte nærmest kirkelige Formaal.
Sin By skænkede han et Bedehus, en
Borgerskole og Arbejderboliger; i Kria oprettede han
1889 en Borgerskole, der bærer hans Navn. For
al Slags Missionsvirksomhed bestemte han i
sit Testament betydelige Summer anvendte. F.
var til sin høje Alder en utrættelig og
initiativrig Banebryder, lige saa villiestærk og
energisk, som han var fysisk udholdende. 6. Juni
1915 afsløredes i Tønsberg en Statue af ham,
modelleret af A. Svor. (Litt.: H. B. Klæboe,
»S. F., et Mindeskrift« [1895]; S. Risting, »S.
F.« i »Opfindernes Liv« [1914]).
K. V. H.
F. p. a. (free of particular average) (søv.),
uden væsentlig Beskadigelse.
Th. O.
f. pil. paa Recepter, Forkortelse af flant
pilulæ (lat.), lav (laves) heraf Piller.
E. K.
f. pulv. paa Recepter, Forkortelse af fiat
pulvis (lat.), lav (laves) et Pulver.
E. K.
Fra (ital., Forkortelse af fráte [Broder]),
bruges foran Navne paa Munke, f. Eks. F.
Bartolommeo, Broder Bartolommeo.
Fra, se Fre.
Fraade, se Spyt.
Fraadsten, d. s. s. Kildekalk.
Fraanangersfos, den Fos, hvor Loke skjulte
sig for Aserne.
Fra Angelico [-an↱dз’eliko], se Fiesole.
Fraas [fra.s], Eberhard, tysk Palæontolog
og Geolog, f. 26. Juni 1862 i Stuttgart, d. smst.
6. Marts 1915. Efter 1886 at have fuldendt sine
geol. Studier i Leipzig og München begyndte
F. geol. Undersøgelser i Alperne, men da han
1891 blev ansat som Assistent og fra 1894 som
Konservator ved den geol. Afdeling af
Naturaliekabinettet i Stuttgart, kastede han sig over sit
Hjemlands Geologi og offentliggjorde fl. geol.
Specialkort og beskrev bl. a. de i Württembergs
Huler fundne Pattedyr. Fra Rejser i Sydeuropa,
Ægypten og Syrien hjembragte han store
Samlinger af fossile Hvirveldyr. Ligeledes var det
F., der paa en Rejse i tysk Østafrika ved
Tendaguru 1907 gjorde den opsigtvækkende
Opdagelse af kæmpemæssige Dinosaurer. Foruden
fl. populære Afh. bl. a. om Hulefund og om
Indsamling og Bearbejdelse af Forsteninger
skrev F. talrige videnskabelige Værker, navnlig
om fossile Hvirveldyr.
J. P. R.
Fraas [fra.s], Oskar Friedrich, tysk
Geolog, f. 17. Jan. 1824 i Lorch (Württemberg),
d. 22. Novbr 1897 i Stuttgart. F. studerede
først Teologi og virkede derefter i nogle Aar
som Præst, men samtidig beskæftigede han sig
som Quenstedt’s Elev ivrig med Geologi og
Palæontologi og udnævntes saa 1854 til
Konservator ved den geol. Afdeling af Naturaliekabinettet
i Stuttgart, hvis Direktør han blev 1894. Tillige
var han allerede 1859 blevet Medlem af
Kommissionen for Württembergs geol. Undersøgelse.
Han foretog omfattende geol. Undersøgelser i
Württemberg og skabte en mønsterværdig geol.
Samling i Stuttgart. Desuden foretog han geol.
Rejser i Ægypten, Palæstina og Syrien, og som
Resultat heraf foreligger en Række
videnskabelige Afh. fra hans Haand.
J. P. R.
Fraates, Navn paa 4 parthiske Konger af
Arsakidernes Kongehus: F. I (181—174), som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
