- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
647

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankenwald - Franker - Frankerbjerget (djebel furêdîs, »Paradis- elle. Parkbjerget«) - Frankerdolomit - frankere - Frankervine, Würzburgervine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Frankenwald [↱fraŋkənvalt], skovklædt
Højdedrag i det nordøstlige Bayern, danner
Forbindelsen mellem Thüringerwald og
Fichtelgebirge. Som Grænse mod Thüringerwald
sættes ofte Rodachthal. Nær Grænsen mod
Fichtelgebirge fører Jernbanen fra Hof til Bamberg
over F. — F. udgør et 40—50 km bredt Plateau
med en Middelhøjde af 600 m, skraaner mod
N. og Ø. næsten umærkelig til Saale, men
falder mere stejlt af mod V. De højeste Punkter
er Döbraberg (794 m) samt Kieferle (868 m) og
Wetzstein (785 m), hvilke to sidste Punkter dog
ofte regnes til Thüringerwald.
G. Ht.

Franker er en Stammegruppe i Nordvest- og
Mellemtyskland. Navnet, som ikke kendes før
3. Aarh. e. Kr., tydes enten som »de grumme«
eller »de frie« (jfr »frank og fri«). I 9. Aarh. var
F. paa Nippet til at blive enstydigt med
»Tyskere«; Munken Otfrid af Weissenburg digtede
paa »frenkisca zunga«. Gennem de fr. Korsfarere
er F.’s Navn i Østerland blevet et Fællesudtryk
for »Europæere«. Et ældre Navn for F. var
Istaevoner; det var allerede forældet paa Kristi
Tid. F.’s Nationalvaaben var en lang Økse,
francisca, der iflg. nogle Forskeres Mening gik
over i de fr. Kongers Skjoldmærke og blev til
Heraldikernes »franske Lillie«. En Rigsmønt
med dette Vaaben fik Navnet »Frank«. — F.’s
gl. Inddeling omfattede talrige Stammer,
saasom Salier i Salland, Chamaver i Hamaland,
Bruktrer i Borahtra Gau, Sugambrer, Ubier,
Usipier, Tenchtrer, alle opr. paa højre Side af
Nedre- ell. Mellemrhinen; i videre Forstand
kan man ogsaa medregne Chatterne i Hessen,
der i sin Tid havde udsendt Bataverne, d. v. s.
Indb. af Øen Betuwe i Rhindeltaet.
Middelalderens F. omfattede 1) Salier mellem Rhinen
og Somme, 2) Ripuariere omkr. Köln, 3) Hesser
i Hessen, 4) Mosel-F., 5) Øst-F. i Main-Egnene.
— Nationalt og sproglig hører F. opr.
nærmest til Nedertyskerne og de har ogsaa hævet
denne Afdeling til Rang af en særskilt
Nationalitet, nemlig i Nederlandene. Imidlertid bragte
Erobringen af Allemannernes og Thüringernes
Riger F. til at strække sig ind paa højtysk
Grund, saa der ved Blanding opkom en
højtysk Afdeling; dertil hører de ovenn.
Underafdelinger 4 og 5. — Et Særkende for F.’s
Religion var Dyrkelsen af en Række
Aandevæsener, som kaldtes »Matroner«, efter keltisk
Mønster. Man mener ogsaa, at fra Kelterne
stammer Dyrkelsen af Odin, der skal have haft
sit Hovedsæde hos F. inden den videre
Fremrykning til Longobarder, Angelsachser og
Nordboer. Indbyggerne af det opr. frankiske
Landskab Tuenthe dyrkede Mars Thingsus, der
sædvanlig tydes som Tyr, Retstingets Gud, medens
andre opfatter ham som en Tordengud; til ham
viede Tyskerne deres Dingstag ell. Dienstag
(Tirsdag). Indskrifter hos F. nævner
Gudinden Hludana, der optoges hos Nordmændene
som Hlodyn. Hos de saliske F., ligesom hos
Kimbrerne, findes Dyrkelse af en Gud i
Tyreham; fra ham afledede Merovingerætten sin
Herkomst. — Lex Salica, de saliske F.’s
Lovbog, er en af Europas ældste Barbarlove,
optegnet i 5. Aarh.; de medfølgende frankiske
Retsgloser er vigtige ved Ordenes ældgamle
Former. En rig Heltedigtning udvikledes hos F.
i Gallien. Derfra stammer Sagnet om
Hug-Dietrich, Overvinderen af den fra
Beovulf-Kvadet (s. d.) kendte nordiske Viking Hygelak.
Ogsaa Nibelung-Sagnet har modtaget stærke
Tilskud fra F., se Nibelungenlied. — I
Historien optræder de senere som F. kendte
Stammer første Gang paa Cæsar’s Tid; de
trykkedes den Gang af de nordøstfra
fremtrængende Sveber. Senere trængtes F. af Sachserne,
der endnu 697 tilrev sig Landskabet Borahtra i
Westfalen. Romerne overflyttede paa Kristi Tid
forsk. F. til venstre Rhinbred, f. Eks. Ubierne
ved Köln, hvor de hurtig romaniseredes. Senere
blev F.’s Indtrængen saa stærk og stadig, at
de ikke mere kunde opsluges. Under
Folkevandringen tilegnede de sig hele Mellem- og
Nederrhinens venstre Bred og det aabne nordlige
Belgien; forstærkede med Sachser og Friser
bredte de sig langs Kysten lige til
Somme-Floden. 496 knuste F.’s Konge Chlodovech
Alamannernes Rige og udstrakte derved sit Vælde
til Main-Egnene og Øvre-Rhinen. Han blev
Grundlægger af Staten Frankrig. Se i øvrigt
Franken, Frankiske Rige og
Frankrig, »Historie«.
G. S-e.

Frankerbjerget (djebel furêdîs,
»Paradis- ell. Parkbjerget«), et 759 m højt Bjerg,
liggende SØ. f. Betlehem, hvor Korsfarerne
efter Sagnet øvede den sidste udholdende
Modstand mod Muhammedanerne efter Jerusalems
Fald. Rimeligvis er F. identisk med det
Bjerg, hvor Herodes ifølge Josefos Aar 40 f.
Kr. forsvarede sig; han byggede senere paa
Toppen, som han afrundede, Borgen Herodeion
og ved Foden Byen Herodias, der blev
Hovedstad i et Toparchi. Paa F. begravedes Herodes.
Endnu findes Rester af 4 Taarne og en
Ringmur paa Toppen samt af den Trappe, hvis 200
Trin førte ad Nordsiden op til Borgen.
J. P.

Frankerdolomit, en navnlig i Egnen mellem
Regensburg og Heidelberg forekommende, til
Juraformationens yngste Afdeling (Malm)
hørende, undertiden som Bygningssten anvendt
Dolomit, i hvilken der ofte ved Forvitring er
opstaaet større og mindre Huler, og som
indeholder talrige Forsteninger (Echinodermer,
Koraller, Brachiopoder, Ammonitter).
J. P. R.

frankere, frigøre (om Breve), betale Porto
forud (jfr. Franko).

Frankervine, Würzburgervine,
fortrinlige, navnlig hvide Vine fra Main-Dalen
mellem Mainz og Schweinfurt. Til de fineste
Sorter hører Mærkerne Steinwein fra
Bjerget Stein ved Würzburg og Leistenwein
fra den sydlige Side af Marienberg, et Areal
paa kun 25 ha. Navnlig førstnævnte forsendes
paa særegne Flasker af Form som en
sammentrykket Kugle, Bocksbeutel, og kaldes ofte
ligesom Vinen fra Bjergkæden Harfe o. a. F.
»Heiligergeistwein«. Af andre F. kan nævnes
Pfälber, Rödelseer, Escherndörfer, Volksacher,
Sommeracher, Schlosssaalecker, Klingenberger,
Karlsburger, Hörsteiner o. fl.; F., der er meget
holdbare, opnaar ved Lagringen en
overordentlig fin Buket. De kommer derved Rhinskvinene
meget nær i Smag, og sælges ikke sjælden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0684.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free