Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franklin, Benjamin - Franklin, Sir John
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
F. havde ogsaa den Lykke at se den endelige
Frugt af sin Virksomhed. 1782 var han en af
Fredsunderhandlerne og gjorde et sidste
Forsøg paa at vinde Kanada; 1783 underskrev han
den endelige Fred og aftalte endnu 1785 fl.
Handelspagter, bl. a. med Preussen. Ogsaa fik
han 1784 af den fr. Konge det Hverv at
undersøge Mesmer’s dyriske Magnetisme og
afslørede Bedrageriet. Ludvig XVI skænkede ham
sit Billede, omgivet af Diamanter.
Efter fuldendt Gerning vendte F. Septbr 1785
hjem og hilstes med Jubel af sine taknemmelige
Medborgere. Han blev Formand baade for
Philadelphias Byraad og for Pennsylvanias
Regering 1785—88, samt 1787 Medlem af den
Forsamling, som udarbejdede Unionsforfatningen
og saaledes virkeliggjorde, hvad han selv en
Menneskealder tidligere havde foreslaaet. Han
udtænkte den sindrige Ordning for de enkelte
Staters Repræsentation i Unionskongressen,
nemlig lige mange Stemmer i Senatet og
efter Folketallet i Repræsentanthuset. Han
stiftede ogsaa 1787 baade Abolitionisternes
Samfund og det første Fængselsselskab. Hans sidste
offentlige Handling var Affattelsen af et
Andragende til Kongressen Jan. 1790 om Slaveriets
Afskaffelse. Da et Medlem fra Slavestaten
Georgia søgte at forsvare Negerslaveriet med
Paakaldelse af Biblen, skrev F. som Modskrift
en politisk Satire (han havde tidligere skrevet
fl. saadanne), hvorefter Barbareskstaternes
Sørøverier forsvaredes med Citater af Koranen.
Faa Uger senere døde han og hædredes i
Nordamerika med en Maaneds Landesorg; efter
Mirabeau’s Forslag vedtog den franske
Nationalforsamling at bære Sorg for ham i
3 Dage.
F. var ikke troende Kristen, men hyldede
den kristne Sædelære og satte Jesus og
Sokrates op som Forbilleder. Han havde 1730
ægtet Deborah Read (d. 1774), Datter af hans
Principal, Bogtrykkeren i Philadelphia; deres
Datter Sarah (1744—1808) ægtede den Mand,
der 1776 blev F.’s Efterfølger som Staternes
Generalpostmester. Hans uægte Søn William F.
(1729—1813) var 1763—76 Guvernør i New Jersey
og ivrig Tilhænger af England, drog 1782 selv
derover. Mange Byer i Nordamerika bærer F.’s
Navn. 1856 rejstes en Statue af F. i hans
Fødeby Boston og 1906 en Genpart af den i Paris.
Hans samlede Værker udgaves af Sparks i 10
Bd, deraf 4 Bd Brevveksling (1836—40, samt
paa ny 1882 ff.), fremdeles af Bigelow (10 Bd
1887—89) og af A. H. Smyth (10 Bd 1905—07).
Deriblandt er en History of Pennsylvania (1756)
og en mærkelig Selvbiografi, som gaar til 1757,
og som er blevet udg. mange Gange og overs.
paa fl. Sprog. (Litt.: Parton, Life and times
of B. F. [2 Bd, New York 1864]; Mignet,
Vie de B. F. [Paris 1873]; J. Bigelow, Life
of B. F. [3 Bd, New York 1874, 5. Udg. 1905];
I. B. Mac Master, B. F. as a man of letter
[Boston 1887]; Morse, B. F. [New York 1889];
S. G. Fisher, The true B. F. [Philadelphia
1899]; Paul J. Ford, The manysided F.
[New York 1899]; E. Hale, F. in France [2
Bd, Boston 1887]; J. Marstrand, »En
Borgers Historie« [Kbhvn 1887]).
E. E.
Franklin [↱fräŋk£in], Sir John, eng.
Søofficer og Polarfarer, f. 16. Apr. 1786 i Spilsby
i Lincholnshire, d. 11. Juni 1847 om Bord i
»Erebus«. F. gik til Søs 1800 og deltog Aaret
efter om Bord
i »Polyphemus«
i Slaget paa
Kbhvn’s Red
2. Apr. Ved
Hjemkomsten
til England
kom han om
Bord i
»Investigator«, under
Kommando af
hans Slægtning
Matthew
Flinders, paa en
Opdagelsesrejse i Sydhavet,
særlig til de
ukendte Kyster
af det store
Land, som
Flinders gav Navnet Australien. Flinders var
netop den Mand, som kunde vække den unge
F.’s Interesse for geogr. Undersøgelser og
Opdagelser. Skibet maatte efter 2 Aars Forløb
forlades, og Besætningen havde en meget
besværlig og eventyrlig Hjemrejse. F. kom nu om Bord
i »Belerophon« og deltog som Signalkadet i
Slaget ved Trafalgar 1805. Han avancerede
derefter til Løjtnant, og var med i den uheldige
Ekspedition mod Vlissingen og i fl. Træfninger
under Kysten af Nordamerika; han blev saaret
1814 i Angrebet paa New Orleans. — Efter at
den lange Krig var sluttet, og Scoresby havde
henledt Opmærksomheden paa de arktiske
Farvande, lykkedes det John Barrow at
genopvække Regeringens Interesse for Opdagelsen af en
nordlig Gennemfart til Indien, og to
Ekspeditioner blev 1818 udrustede, hver bestaaende af to
Skibe. Den ene under John Ross’ Kommando
skulde søge Nordvestpassagen gennem Davis
Stræde, medens den anden under Kaptajn
Buchan skulde søge at naa Bering Stræde ved
at trænge frem direkte over Nordpolen. Den
sidstnævnte Ekspedition, i hvilken F. deltog
som Chef for Briggen »Trent«, medens Buchan
førte »Dorothea«, forlod England i Apr. og
havde aftalt Mødested med Ross i det Store
Ocean. »Dorothea« og »Trent« forsøgte at
trænge frem V. f. Spitsbergen, men maatte efter
skrækkelige Kampe mod Storm og Polaris, i
hvilke Skibene led meget, vende tilbage i Oktbr
med uforrettet Sag. Aaret efter sendtes F. ud
for at bestemme Nordgrænsen af Amerikas
Fastland. F. rejste sammen med Dr. Richardson, to
Kadetter og en Matros over Fort York ved
Hudson Bugt til Store Slavesø og Fort
Enterprise, hvorfra de i Baad trængte frem til
Kobbermine Flodens Munding og Ø. efter til Kap
Turnagain (c. 108° v. L.). Rejsen varede fra
1819 til 1822, og Medlemmerne led forfærdelig
Nød; men alligevel begav F. sig paa en lgn.
Rejse 1825—27 til Mackenzie Flodens Udløb,
hvorfra han berejste Kysten V. efter til Return
Reef (c. 149° v. L.), medens Richardson
 |
| J. Franklin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
