- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
803

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fransk-tyske Krig 1870—71 - Fransk Vestafrika - Fransk Ækvatorialafrika - Frants (Frands, Frans, tysk Frantz) - Frants I, Konge af Frankrig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tidsskriftslitteratur samt endelig i Revue des deux
mondes
).
P. Nw.

Fransk Vestafrika omfatter det store fr.
Kolonialrige, der strækker sig fra Atlanterhavet
til Tsad-Søen og fra Algiers Sydgrænse til
Guinea-Bugten. Det deles administrativt i flg.
Kolonier, hvortil der i øvrigt henvises:
km2(1911) Indb.
a) Senegal1916001250000
b) Øvre Senegal og Niger
(med Militærdistriktet)
21660006000000
c) Mauritanien893000250000
d) Guinea2390001927000
e) Elfenbenskysten3250001265000
f) Dahomey107000900000
I alt392160011592000

C. A.

Fransk Ækvatorialafrika, indtil 1910 Fr.
Kongo
, strækker sig langs Atlanterhavets Kyst
mellem den tyske Kamerunkoloni og Belgisk
Kongo og er ind i Landet begrænset af
Kongo- og Ubangi-Floderne samt længere mod N. af
Bahr-el-Ghazal og Tsad-Søen. 1479900 km2 med
(1912) 8950000 Indb. Det deles administrativt i
3 Kolonier: Gabun (Hovedstad: Libreville),
Mellem-Kongo (Brazzaville) og
Ubangi-Schari-Tsad-Kolonien (Bangui);
Tsad-Regionen er dog endnu administreret militært.
Generalguvernøren bor i Brazzaville. Til F. Æ.
hører desuden nogle mindre organiserede
Territorier, saaledes Riget Kanem, Ø. f. Tsad,
annekteret 1903, Hovedstad Mao, og Vadai
længere mod Ø., annekteret 1903, Hovedstad
Abeshr. — Den første Beg. til fr. Herredømme
i Kongo-Egnen skete 1841, da Gabun
annekteredes; Libreville blev grundlagt 1849. Kap
Lopez taget 1862. Siden da har Franskmændene
udstrakt deres Magtsfære ved Opdagelsesrejser
og milit. Ekspeditioner, og Grænserne er blevne
endelig fastsatte ved en Række af
internationale Konventioner. 1911 blev Frankrig nødsaget
til at afstaa til Tyskland betydelige Arealer,
hvorved Kamerun blev forlænget med to
Spidser, en til Kongo og en til Ubangi; herved blev
de fr. Besiddelser ved Kysten afskaaret fra
Ubangi-Schari-Tsad-Kolonien, til Gengæld afstod
Tyskland en lille Trekant SØ. f. Tsad-Søen.
C. A.

Frants (Frands, Frans; tysk Frantz),
Omdannelse af Helgennavnet Franciscus.

Frants I, Konge af Frankrig
(1515—47), f. 12. Septbr 1494 i Cognac, d. 31. Marts
1547 i Rambouillet, Søn af Karl af Valois og
Louise af Savoyen. Faderen nedstammede fra
den 1407 dræbte Hertug af Orléans og var
Fætter til Kong Ludvig XII; han døde allerede
1496, og F. opdroges nu af Moderen, der lige
til sin Død 1531 vedblev at øve en stor
Indflydelse paa ham. Da Ludvig XII ingen Søn
havde, var F. hans nærmeste Arving, og 1507
blev han forlovet med Ludvig’s Datter Claude.
Han levede fra nu af ved Hoffet, hvor han
førtes ind i den Blanding af middelalderlig
Ridderlighed og Renaissancekultur, der da raadede
i Frankrigs fornemste Kredse. Han passede
ganske dertil; hans Fantasier knyttedes til
Ridderidealerne, de Kundskaber, han fik, gik paa intet
Omraade til Bunds, og der fandtes hos ham
intet af den borgerlige Forsigtighed og
Udholdenhed, der havde skabt det fr. Kongedømmes
Storhed. Men han var samtidig det gode Hoved
med litterære og kunstneriske Interesser, der
forstod at stille Hoffet i Glans ogsaa for den ny
civiliserede Slægt, og da han var blevet Konge,
vidste han altid med største Værdighed at
hævde sin Kongemagt.

Som Konge genoptog F. den Kamp om Italien,
Ludvig XII havde maattet opgive. Mod ham stod
her Østerrig, Spanien, Paven og Maximilian
Sforza, Milanos Hertug, der støttedes af en
talrig schweizisk Lejehær. F. sluttede Forbund
med Venezia, og endnu 1515 drog han mod
Milano med en fortræffelig Hær paa 40000 Mand
og tvang Schweizerne til at forlade Italien.
Sejren fulgtes af en Række Fredsslutninger.
Maximilian Sforza overlod F. Milano mod en
Aarrente, Kejseren afstod Verona til Venezia,
og Schweizerne forpligtede sig mod en
Pengesum til ikke at kæmpe mod Franskmændene i
Italien, men fremtidig tilbyde den fr. Konge
deres Hære. Med Paven sluttedes 1516 et
Konkordat. Ved dette opgav Kongen Basel-Koncilets
Erklæring om Koncilernes Myndighed over
Paven; denne fik af de Afgifter, han gjorde Krav
paa, Lov at beholde Annaterne og fik Ret til at
sende Dommere til Frankrig som
Appeldommere i en Del gejstlige Sager. Derimod fik
Kongen uindskrænket Ret til at udnævne Bisper og
alle andre Gejstlige i Frankrig. Endelig opgav
England mod Penge Tournai m. m., der var
afstaaet under Ludvig XII, og 1516 sluttedes i
Noyon en Traktat med Spaniens unge Konge
Karl, hvorved Familien d’Albret fik Navarra
tilbage.

Da Kejser Maximilian døde 1519, ventede
F. at kunne vinde den tyske Kejserkrone.
Kronen tilfaldt imidlertid Karl V, og dennes Magt
var nu ubetinget større end F.’s. En
haardnakket Kamp mod Spanien fyldte med korte
Afbrydelser Resten af F.’s Liv. Franskmændene
forsømte 1520 den gunstige Lejlighed, en
Opstand i Spanien gav dem; først 1521 angreb de
Spanien, og Angrebet mislykkedes nu ganske.
S. A. tabte de Milano, og 1522 maatte de efter
Nederlaget ved Bicoque forlade Italien.
Imidlertid havde Heldet ogsaa i Diplomatien fulgt
Karl V. Milano overlod han til F. Sforza, Paven
og England vandt han for sig, og endelig
traadte han i Forbindelse med Karl af Bourbon, den
største Lensmand, der endnu fandtes i
Frankrig, og som af forsk. Grunde var ophidset mod
F. 1523 skulde nu Frankrig angribes fra alle
Sider, af Englænderne mod N., Tyskerne mod
Ø., Spanierne mod S. De blev alle Vegne drevne
tilbage, men derimod tabte Franskmændene
atter i Italien, og først da Karl af Bourbon 1524
angreb Provence, standsedes han her; hans
Hær ødelagdes, og F. besatte atter Milano. Selv
belejrede han nu Pavia, medens han sendte
en Del af sin Hær til Neapel. Karl af Bourbon
samlede imidlertid atter en Hær, og denne
sejrede Febr 1525 efter en haard Kamp uden for
Pavia. F. blev selv fanget, og efter næsten et
Aars Fangenskab gik han Jan. 1526 i Madrid
ind paa at afstaa Burgund, opgive
Suveræniteten over Flandern og Artois, genindsætte Karl

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0842.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free