- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
809

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frants Josef

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Oktbr-Diplomet 1860) med Genoprettelse af de
enkelte Landes hist. Rettigheder, men Skridtet
gjordes ikke fuldt ud og vakte kun saa meget
stærkere Krav. Derefter kundgjordes Febr 1861
en konstitutionel Helstat med afgjort Overvægt
for Tyskheden; men derimod rejste Ungarerne
en saa haardnakket Modstand, at til sidst hele
Forfatningslivet standsede 1865. Ikke bedre gik
det udadtil. Forgæves søgte han at styrke sin
Stilling i Tyskland ved at knytte Forbund med
Mellemstaterne, og skønt Fyrstemødet i
Frankfurt Aug. 1863 syntes at love ham en Fornyelse
af den tyske Kejsermagt, var Preussens
Modstand dog stærk nok til at gøre det aldeles
frugtesløst. Han lod sig derefter trække med til
Krigen mod Danmark 1864, men gavnede
derved alene Preussen uden at opnaa et varigt
Forbund med denne gl. Medbejler. Mødet i
Gastein Aug. 1865 med Kong Vilhelm I afgjorde
vel foreløbig Tvisten om Elbhertugdømmernes
fremtidige Stilling, men den brød snart ud igen
og førte 1866 til en Krig baade med Preussen
og Italien, fordi F. J. haardnakket havde
vægret sig ved at afstaa Venetien, skønt dets
Besiddelse ikke længere var holdbar. Krigen blev
et endnu større Nederlag end 1859 og medførte
Tabet baade af Venetien og af Stillingen i
Tyskland.

Nu erkendte han endelig Nødvendigheden af
at føje Ungarernes Krav om Monarkiets
Tvedeling og at gennemføre det konstitutionelle
System ogsaa i Østerrig. 8. Juni 1867 kronedes
han i Budapest til Ungarns Konge og skænkede
den vanlige Kroningsgave, 100000 Gylden, til
Understøttelse for Enker og Børn efter faldne
Deltagere i den ung. Frihedskamp. Senere har
han ogsaa bøjet sig for dets parlamentariske
Statsskik og godkendt dets Stilling som
selvstændigt Rige. I Østerrig hældede han i de første
12 Aar efter 1867 fortrinsvis til Tyskerne, men
under hans Barndomsven Grev Taaffe’s
Styrelse, 1879—93, naaede de slaviske Folkeslag
stedse længere frem mod national Ligestilling. Ogsaa
opgaves 1871 Konkordatet som Følge af
Kundgørelsen af Pavens Ufejlbarhed. Udadtil
svajede hans Politik ret betydelig. Mødet i Salzburg
Aug. 1867 med Napoleon III bebudede en
Tilnærmelse til Frankrig (F. J. deltog ogsaa 1869
sammen med Kejserinde Eugenie i Sueskanalens
Aabning). Da Krigen 1870 udbrød, holdt han
sig dog tilbage, og 1871 kom i Gastein en
Udsoning i Stand med den tyske Kejser, hvorefter
der Septbr 1872 i Berlin sluttedes
Trekejserforbundet mellem de tre østlige Stormagters
Herskere, altsaa en Tilbagevenden til Forholdene
1830—47. 1873 modtog han i Wien Besøg af
Kong Victor Emmanuel og gengældte det n. A.
i Venedig, hvor han hædredes med megen
Hjertelighed af sine tidligere Undersaatter. Da
Trekejserforbundets Inderlighed kølnedes under
den russ.-tyrk. Krig 1877—78 og især ved den
derefter følgende Tilknytning af Bosnien og
Herzegovina til Østerrig-Ungarn, sluttede han
1883 det ny Tremagtsforbund med Tyskland og
Italien, og dette dannede indtil 1915
Grundlaget for Monarkiets Holdning.

Fra tidlig Tid øvede han stor personlig
Indflydelse paa Monarkiets Styrelse og stræbte
med Klogskab og Maadehold at løse den
vanskelige Opgave at opretholde Ligevægten dels
mellem Østerrig og Ungarn, dels mellem de
indbyrdes stridende Folkeslag. Han kunde
dog ikke undgaa mere end een Gang at
maatte gøre overordentlige Skridt for at holde
det sammensatte Regeringsmaskineri i Gang,
især i Østerrig ved Fastsættelsen af Finansloven
1902 og 1904, men ogsaa i Ungarn 1905—06 ved
et Aars Tid at styre uden for Loven. Ogsaa
lykkedes det ham først 1907 efter 10 Aars
frugtesløse Forhandlinger at opnaa Fornyelse af
den økonomiske Forbindelse mellem Østerrig og
Ungarn samt Forhøjelse af dettes aarlige
Tilskud til Fællesudgifterne. Haardnakket vægrede
han sig ved at løsne Hærens Enhed og
indrømme ung. Kommandosprog for de ung.
Afdelinger, idet han stærkt hævdede det tyske
Begreb »Krigsherre«. Medens han 1905 gav
Stødet til, at Indførelsen af alm. Valgret kom til
alvorlig Drøftelse i Østerrig (den blev virkelig
indført til Rigsraadets Underhus 1907), stræbte
han forgæves at tilvejebringe en Udsoning
mellem Tyskere og Tschecher i Böhmen, men
gav dog til Kende, at han var villig til at gøre
større Indrømmelser til de slaviske Folks
nationale Krav, end det hidtil havde været muligt at
opnaa. Det faldt ogsaa i hans Lod at have en
længere Regeringstid (68 Aar) end nogen
samtidig Fyrste, end ikke den eng. Dronning
Victoria undtaget. Medens hans første Jubilæum
1873 for 25 Aars Regering fejredes med stor
Højtidelighed, mindedes det andet 1888 efter
hans eget udtrykkelige Ønske kun ved
Grundlæggelsen af mange milde Stiftelser, og ved det
tredje 1898 bortfaldt alle Festligheder p. Gr. a.
Kejserinde Elisabeths Mord knap 3 Maaneder
forinden. Desuden kunde han Maj 1896 indvie
Ungarns Tusindaarsfest og April 1898 fejre
Halvhundredaarsdagen for dets Statsordnings
Omdannelse, samt Juni 1907 40-Aarsdagen for
sin Kongekroning, samt endelig Decbr 1908 sit
eget 60-Aars Regerings-Jubilæum. Mange af
Europas Fyrster gæstede ham i Løbet af dette
Aar, alle de tyske Fyrster med Kejser Vilhelm
i Spidsen 7. Maj, og den danske Konge Frederik
VIII paa selve Højtidsdagen.

Knap 2 Maaneder forinden, Oktbr 1908,
overraskede han Verden ved at kundgøre Bosniens
Indlemmelse i Monarkiet, uden nærmere at
fastsætte dets statsretlige Stilling. Denne
egenmægtige Tilsidesættelse af Berlin-Traktaten 1878
vakte vel straks Uvilje hos fl. Regeringer og
syntes en Tid lang at skulle fremkalde Krig
med Serbien, men godkendtes i Apr. 1909 af
alle Stormagterne, efter at et Forlig var
kommet i Stand med Tyrkiet. Endnu større var dog
Overraskelsen, da F. J. Juli 1914 — efter at den
østerr. Tronfølger Frants Ferdinand var
blevet myrdet af et Par serbiske Fanatikere —
stillede de videstgaaende Krav til den serb.
Regering, uden ringeste Hensyn til dens
statsretlige Selvstændighed, omtr. i Lighed med
hans Optrædien over for Sardinien 1859, og
derved gav Stødet til Verdenskrigen, hvis
endelige Udgang han ikke oplevede.

F. J. ægtede 24. Apr. 1854 Elisabeth (s. d.),
Datter af Hertug Maximilian af Bayern, født

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0848.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free