- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
838

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik VI, dansk-norsk, fra 1814 alene dansk Konge - Frederik VI's Kyst, se Kong Frederik VI's Kyst - Frederik VII, Konge af Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ingemann’s Digt i Anledning af Kongens Død:
Paa sin Ligseng ligger Kong F. hvid — Fra
Vuggen var hans Puder haarde). Derfor
vaagnede Kritikken over hans manglende Evner
kun langsomt, da politisk Røre indfandt sig,
og holdt sig, saa længe han levede, stærkt
tilbage. Paa Bunden af al den tomme Hyldest,
der var Tidens Svaghed og Mode at ofre ham,
klang der Toner af dyb Hengivenhed. Sandere
klang ogsaa nu Rosen over »vor F.« som den
retfærdige »Landsfader« end før. 1807 over
»Nordens Salomo« eller den »himmelgivne
Augustus«. Der blev Landesorg, da han døde, Folk
stod med Taarer ved hans Ligtog, og Bønder
bar hans Kiste ad Kongevejen ind i Roskilde
Domkirke.

1790 havde F. ægtet sin Kusine Marie Sofie
Frederikke af Hessen-Kassel (f. 1767), Datter af
Prins Karl af Hessen (d. 1836). Med hende
havde han 8 Børn, men mistede til sin dybe
Sorg de 6, deriblandt alle Sønner, ganske smaa.
2 Døtre, Karoline (f. 1793) og Vilhelmine (f.
1808) overlevede ham. Hans Husliv forløb uden
Storme, der sporedes udadtil, men der var
ringe Forstaaelse mellem ham og hans aandelig
interesserede, noget sarte Dronning. Han var
hende ikke tro, og mellem de Kvinder, til
hvem han stod i Forhold, er Grevinde
Dannemand (s. d.) bekendt. Hun fødte ham fl. Børn,
og i hendes Hjem tilbragte han i de senere Aar
næsten alle sine Aftener. — (Litt.:
Blangstrup, »Christian VII og Caroline Mathilde«
[1891]; L. Koch, »Kong Frederik VI’s
Barndom og Ungdom« [i »Hist. Tidsskr.«, 6. Rk., 3.
Bd, Kbhvn 1891—92]; »Regeringsskiftet 1784«,
udg. af Rigsarkivet 1888; »Meddelelser fra
Krigsarkiverne« I—VII, 1884—96; Thorsøe, »Den
danske Stats politiske Historie 1800—64«, I
(1800—14) [1873] og »Den danske Stats Historie
1814—48« [1877]; Rubin, »1807—14« [1892] og
»Frederik VI’s Tid« [1895]; »Danmarks Riges
Historie«, VI [A. D. Jørgensen, »Danmarks
Riges Hist. 1814—64«, 1896 ff.]; E. Holm,
»Danmark-Norges udenrigske Hist. 1801—14«, I—II
[1912]; Aage Friis, »F. VI og det andet sv.
Tronfølge valg« [»Hist. Tidsskr.«, 7. Rk., I); E.
Møller
, »England og Danmark-Norge 1807«
[»Hist. Tidsskr.«, 8. Rk., III [1912]).
L. K.

Frederik VI’s Kyst, se Kong Frederik
VI’s Kyst
.

Frederik VII, Konge af Danmark (1848—63),
f. paa Amalienborg 6. Oktbr 1808, d. paa
Lyksborg 15. Novbr 1863. Hans Forældre var Prins
Christian Frederik, den senere Kong Christian
VIII, og dennes første Hustru, Prinsesse
Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Han
døbtes Frederik Carl Christian. Allerede 1809
opløstes Ægteskabet mellem Forældrene p. Gr.
a. Prinsessens Utroskab, og den lille Prins’
Opdragelse blev kun lidet sammenhængende og
ensartet. Under Faderens Ophold i Norge og
senere under hans fleraarige Udenlandsrejse
var den overladt i Slægtninges og Fremmedes
Hænder, og selv i de Aar, hvor han efter
Faderens andet Ægteskab opholdt sig i hans Hus,
var der fra Hjemmets Side ingen fast Ledelse
at spore. Han modtog en lgn. Undervisning som
den. der i Datiden sædvanlig blev fyrstelige
Børn til Del, men ingen af hans Lærere forstod
i særlig Grad at vinde hans Interesse ell. at
opnaa nogen væsentligere Indflydelse paa hans
Karakterudvikling, og da han af Naturen var
lidet oplagt til
vedholdende
og stadigt
Arbejde, var
Undervisningens
Resultater ret
maadelige.
Hele sit Liv
igennem stod
han, hvad
Kundskaber
angaar, under
den alm.
Dannelses
Jævnmaal, og kun i
nordisk
Oldkyndighed
naaede han ad
halvt praktisk
Vej en Indsigt,
som var
ud over det sædvanlige. Efter sin Konfirmation
blev han, kun 17 1/2 gl, forlovet med Frederik
VI’s yngste Datter, Prinsesse Vilhelmine. Denne
Forbindelse skyldtes væsentlig Hensynet til det
ønskelige i en Forening af Kongefamiliens to
Grene, medens det unge Pars gensidige
Tilbøjelighed ikke spillede nogen synderlig Rolle
ved den. Kort efter sendtes han ud paa en
næsten 3-aarig Rejse til Schweiz og Italien, paa
hvilket det var Meningen, at han ved friere
Studier skulde perfektionere sig i Stats- og
Militærvidenskaberne. Rejsen gav dog i saa
Henseende ikke noget synderligt Udbytte. Ved
sin Hjemkomst 1828 fejrede han under stor og
alm. Deltagelse fra Befolkningens Side sit
Bryllup. De Forventninger, som knyttede sig til
denne Forbindelse, skuffedes dog fuldstændig.
Ægteskabet blev barnløst, og det unge Par
harmonerede kun daarlig. Prinsen savnede vel
ingenlunde naturlig Værdighed og kunde, naar
han vilde, særdeles vel gøre Fyldest i de
Kredse, hvor han hørte hjemme, men hans bredt
anlagte, udisciplinerede Natur bragte ham snart
til at sky Hoflivets Tvang og Etikette og søge
alle Haande uregelmæssige Glæder i Kredse,
hvor Selskabet ofte var af endog særdeles
blandet Art. Dette stemmede saa slet som vel
muligt med Prinsesse Vilhelmine’s stilfærdige og
korrekte Maade at være paa, og da Prinsen
tilmed af og til behandlede hende ret
hensynsløst, brast hendes Taalmodighed. Hun
beklagede sig til Kongen, og Følgen blev, at
denne pludselig 1834 sendte Prins F. bort i en Art
Forvisning til Jægerspris og senere paa Togt
med et af Orlogsskibene til Island. Under denne
Forvisning udtalte Prinsen selv Ønsket om
Skilsmisse, og Kongen gik straks ind derpaa.
Prinsen var fra nu af afgjort i Unaade, og ved sin
Tilbagekomst fra Island fik han anvist Bolig i
Fredericia, hvor han vel blev Chef for et
Infanteriregiment, men i Virkeligheden ikke
havde nogen selvstændig Myndighed og efter
Kongens Ønske stod under stadig Opsigt af

illustration placeholder
Frederik VII.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0879.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free