Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik VII, Konge af Danmark - Frederik VII's Kanal, se Løgstør Kanal - Frederik VII's Stiftelse, se Jægerpris - Frederik VIII, Konge af Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rotwitt, som dog ikke fortsattes ud over
Konsejlpræsidentens Død 2 Maaneder efter
Ministeriets Dannelse. Et Punkt, hvor Kongens
Personlighed spillede en væsentlig Rolle, var i
Forholdet til Norge og Sverige. Det personlige
Venskab mellem Nordens to Konger bidrog
meget til at knytte Baandene mellem deres Stater
fastere og til at udvikle den politiske
Skandinavisme til det Højdepunkt, hvortil den naaede
kort forinden Udbrudet af Krigen med de tyske
Stormagter. Paa den anden Side kunde
Kongens ejendommelige Personlighed og
Forholdene ved hans Hof vel have bidraget deres til
at hidføre en vis Fjernhed mellem ham og de
europ. Stormagtshoffer i Alm.
I de sidste Aar af F.’s Regering var hans
Helbred kendelig vaklende, og de Bekymringer,
som den sig nærmende Krig med Tyskland
voldte ham, bidrog ved Siden af hans til Tider
meget uforsigtige Levevis til yderligere at
undergrave det. Efteraaret 1863 blev han ved et
Besøg i Dannevirke-Stillingen angrebet af en
stærk Forkølelse, som efter hans Tilbagekomst
til Lyksborg Slot gik over til Ansigtsrosen. Han
døde 15. Novbr, og Dødsbudskabet modtoges
med dyb og ægte Sorg af hele Folket, en Sorg,
som yderligere skærpedes ved Følelsen af den
skæbnesvangre Bet., som dette Dødsfald havde
for Landets Stilling i det hele. (Litt.: A.
Thorsøe, »Kong F. VII’s Regering« [Kbhvn
1884 ff.]; N. Neergaard, »Under
Junigrundloven« [Kbhvn 1892 ff.]; C. F. Wegener,
»Mindeskrift« [i »Aarb. f. nord. Oldk. og Hist.«
1866]; Bardenfleth’s, H. N. Clausen’s,
Madvig’s og Rosenørn’s Livserindringer.
N. N.
Frederik VII’s Kanal, se Løgstør Kanal.
Frederik VII’s Stiftelse, se Jægerspris.
Frederik VIII, Konge af Danmark
(1906—12), Søn af Christian IX og Dronning Louise,
f. 3. Juni 1843 i det gule Palæ i Amaliegade i
Kbhvn, d. 14. Maj 1912 i Hamburg. Hans
teoretiske Undervisning lededes af Prof. L.
V. Petersen, og
samtidig fik
han en
praktisk milit.
Uddannelse, idet
han deltog i
Kadetkorpsets
Øvelser. 1860
blev F.
Sekondløjtnant
â la suite i
Infanteriet og
gjorde 1861
Tjeneste ved
19. Bataillon i
Nyborg;
derefter
uddannedes han
ved 4. Dragonregiment i Næstved til
Kavaleriofficer. 1863 begav han sig til Univ. i Oxford
for her at gennemgaa et akademisk Kursus,
men som Følge af de vigtige Begivenheder, der
indtraf i det danske Monarki, kaldtes han snart
tilbage. Ved Faderens Tronbestigelse 15. Novbr
fik han som Kronprins Sæde i Statsraadet.
Under den dansk-tyske Krig 1864 var F. ansat
i General Hegermann-Lindencrone’s Stab. Da
Forfatningskampen i Danmark, der fulgte efter
Hertugdømmernes Tab, var afsluttet, foretog
F. sin første større Udenlandsrejse. Han
besøgte under denne Napoleon III i Paris og
havde en Sammenkomst med Thiers. 2 Aar efter
gæstede han Athen og Konstantinopel og drog
derfra til England, hvor Univ. i Oxford gav
ham et Æresdiplom som Dr. jur. Bl. F.’s senere
Udenlandsrejser fremhæver vi her, at han 1873
begav sig til Verdensudstillingen i Wien, for
hvis danske Afdeling han var Protektor.
Efteraaret 1874 besøgte han i Forening med sin
Gemalinde, Kronprinsesse Louise, Hoffet i Berlin,
hvor han personlig traadte i venskabelig
Forbindelse med Kronprins Frederik Vilhelm, den
senere Kejser Frederik III.
F. stod fl. Gange, under Kong Christian IX’s
Ophold i Udlandet, i Spidsen for Regeringen.
I denne Egenskab virkede han fra Novbr 1871
til Maj 1872, altsaa paa det Tidspunkt, da
Kbhvn var Skueplads for et stærkt
Socialistrøre, der medførte Ledernes Fængsling. F.
førte ligeledes Regentskabet 1874, da Christian
IX besøgte Island i Anledning af dets
Tusindaarsfest.
F. udnævntes 1867 til General i Hæren uden
for Nr; 1874 og 1877 var han Chef for
Lejrdivisionen ved Hald. 18. Marts 1891 traadte han
som Hærinspektør i Spidsen for
Generalkommissionen, der skulde afgive Betænkning om
vigtige milit. Spørgsmaal.
28. Juli 1869 ægtede F. Prinsesse Louise af
Norge og Sverige, en Forbindelse, der hilstes
med den største Sympati i de 3 nordiske
Riger. I Ægteskabet fødtes 8 Børn.
Ved Christian IX’s Død 29. Jan. 1906 besteg
F. Tronen som Kong F. VIII. Han
proklameredes den flg. Dag fra Altanen paa Christian
VII’s Palæ af Konseilspræsident J. C.
Christensen og modtog Befolkningens Hyldest,
hvilken han besvarede i en personlig Henvendelse,
hvori han udtalte Haabet om, at Folket vilde
støtte ham i hans Bestræbelser for
Fædrelandets Velfærd. F. var ved sin Tronbestigelse en
Mand i det 63. Aar og havde under sin Faders
42-aarige Regering levet et Liv, rigt paa
Erfaringer baade i statsretlig og politisk
Henseende, ligesom han ogsaa gennem mangfoldige
Rejser var traadt i Forbindelse med en Række
europ. Hoffer. Hvad hans politiske Holdning i
Alm. angik, havde den fundet sit Udtryk i de
Ord, han havde rettet til Sønnen, Kong Haakon
VII, ved dennes Afrejse til Norge Novbr 1905.
»Kun i fast Tilslutning til Folket«, sagde han,
»kan en Regering finde Styrke til at udføre sit
ansvarsfulde Kald«. Hovedspørgsmaalet, der
forelaa ved Regeringsskiftet, var Forsvarssagens
Ordning, og m. H. t. Løsningen af denne
Opgave havde den ny Konge principielt arvet
Faderens Tænkemaade: han vilde, at
Hovedvægten skulde lægges paa Kbhvn’s Befæstning,
med Iagttagelse af den milit. Sagkundskabs
Krav og Folkets økonomiske Evne.
 |
| Frederik VIII. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
