Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederiksberg, Handelspladds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forretningsdrivende søgt derud for at faa luftigere
Boliger og i det hele billigere Levevilkaar,
medens de beholdt deres Forretningslokaler inde i
Kbhvn. I de sidste Aartier har dog F.’s Præg
af Villaby mere og mere tabt sig, og den Tid
er forbi, da man kunde kalde den de udtjente
Præsters o. a. Pensionisters By; mange af
Hovedvejene har nu helt Gadekarakter, til Dels
asfalterede, med sammenhængende Husrækker
og høje, 4—5 Etages Bygninger, som Gl. Kongevej,
Ørstedsvej, Falkonerallé og Godthaabsvej
(den folkerigeste Gade), og store Dele er
forvandlede til tætbebyggede Arbejderkvarterer
(ved særlige Love har man dog søgt at holde
igen paa Opførelsen af Huse med 2 Værelsers
Lejligheder). Ogsaa de mange elektriske
Sporvognsruter, det livlige Handelsrøre og den
store, stadig stigende industrielle Virksomhed har
bidraget til at udslette det tidligere landlige
Præg. 1911 var c. 11300 Personer beskæftigede
med Handel og 36300 med Haandværk og Industri.
Der er industrielle Anlæg af den forskelligste
Art som Ølbryggerier, Mineralvandsfabrikker,
Maltekstraktfabrik, Eddikebryggeri,
Dampmøller, Jernstøberier og Maskinværksteder,
Teglværker, kem. Fabrik, Fabrikker i Lys,
Sæbe, Lim, Sennep, Chokolade, Sukkervarer,
Tobak, Porcelæn, Fajance, Glas og Papir,
Væverier, Net- og Garnfabrik, Trikotagefabrik,
Skotøjsfabrik. Træskærerier, Korkvarefabrik,
Cigarkassefabrik, Tændstikfabrik m. m. Til
Støtte for Handel og Omsætning har F. en egen
Bank (oprettet 1898), en Sparekasse for F. og
Omegn (1894) og mange Filialer af kbhvn’ske
Banker og Sparekasser. Kun Egnen omkr. den
gl., ottekantede, 1734 opførte Sognekirke og
omkr. F. Slot (s. d.) med dens store Parker,
F. Have (med Statue af Frederik VI) — ved
hvilke Zoologisk Have og Haveselskabets Have
ligger —, og Søndermarken (Statue af C. Hall),
som stadig er Maalet for den kbhvn’ske
Middelstands Søndagsudflugter, har endnu noget af
Fortidens Duft over sig. Ellers har Byen helt
Storstadens Fysiognomi med sine mange Kirker,
kommunale Bygninger og Institutioner for
Undervisning, Hygiejne, Velgørenhed o. s. v.
Foruden den gl. Sognekirke er der nu 6
andre Sognekirker: Skt Lukas (indviet 1897,
Arkitekt: V. Koch), Skt Thomas (1898, C. Lendorf),
Skt Markus (1902, C. Lendorf), Mariendals
(1908, Th. Jørgensen), Solbjerg (1908,
C. Warming) og Godthaabs (1910, G. Tvede);
af andre nævnes Diakonissestiftelsens Emmaus
Kirke (1876, Hans J. Holm),
Valgmenighedens Immanuels Kirke (1893,
A. Clemmensen), de Døvstummes Kirke (1904, Emil
Jørgensen) og den kat. Rosenkranskirke (1892,
V. Friedrichsen) samt Missionshuset Siloam (1894,
O. Beck). Raadhuset er opført 1885—86. Der er
9 store kommunale Skoler, 3 Latinskoler, flere
højere Almenskoler foruden mange andre Privatskoler
og Opdragelsesanstalter, deriblandt det
Wærn’ske Institut; af højere Undervisningsanstalter
er der, foruden Officersskolen paa F. Slot,
Veterinær- og Landbohøjskolen paa Bülowsvej
(Bygningen 1856—58, Bindesbøll, udvidet
1893—95, Gnudtzmann) med det landøkonomiske
Forsøgslaboratorium (opført 1882—85,
L. P. Fenger) og Seruminstituttet (1907—08,
C. Warming). Idiotanstalten (opf. 1859—60) ligger
ogsaa til Dels paa F.’s Grund. Ved Nordre
Fasanvej ligger det 1900—3 opførte store
kommunale Bygningskompleks (H. Meyer og C. L.
Thuren), der indbefatter Hospital (udvidet 1907)
og Forsørgelsesvæsenets Bygninger (Fattighus,
Alderdomshjem og Børneoptagelseshjem);
samme Sted ligger Kbhvn’s Amts Sygehus (1891—94,
Th. Smidt); ogsaa Fødehjemmet paa Howitzvej
(1896, udvidet 1903) og Diakonissestiftelsen
ved Peder Bangs Vej (1874—76, H. J. Holm)
maa fremhæves. Af milde Stiftelser er der
desuden Kjøbenhavn’s Sygehjem (opført
1857—59, C. Stilling, udvidet 1877 og 1903),
der 1918 er solgt til Staten for at tjene
til Udvidelse af Landbohøjskolen, Hjemmet for
blinde, arbejdsdygtige Kvinder (1900), et
Arbejderhjem, Hvilehjem for Lærerinder (1878),
fl. Børnehjem og Asyler m. fl. F. har Gasværk
(anlagt 1895, det første anlagt 1860), to
Elektricitetsværker, to Vandværker (det første
anlagt 1870), en Forbrændingsanstalt for
Dagrenovation (1903, Wenck), 7 Apoteker,
Politistation, Banegaard (Frederikssundsbanen) og
Postkontor. Af Monumenter nævnes en 1897 rejst
Bronzestatue af Oehlenschläger (J. Schultz)
ved Allégade.
F. danner i gejstlig Henseende et eget Provsti,
delt i 7 Sogne. Kommunalbestyrelsen bestaar
af Birkedommeren for F. Birk, der som Formand
indtager samme Stilling som Magistraten ell.
Byfogden i Købstæderne, og den af 19 valgte
Medlemmer bestaaende Kommunalrepræsentation.
F. hører til 1. Landstingskreds og er
Valgsted til Folketinget for 3 Afstemningskredse;
den hører til Kjøbenhavns Amtstuedistrikt og
Kbhvn’s Amtslægekreds (en egen Lægekreds)
samt 1. Udskrivningskreds.
F.’s Historie begynder først ved Midten af
17. Aarh. Dens Jorder hørte i gl Tid dels til
Landsbyen Solbjerg, som omtr. har ligget, hvor
nu Allégade og Smallegade er, og dels til Skt
Jørgen’s Hospital for Spedalske, der havde en
Plads uden for Skt Jørgen’s Sø omtr. ved nuv.
Vodroffsvej, og som efter Reformationen kom
ind under Kronen og senere af Christian IV til
Dels lagdes ind under Kbhvn’s Slots Ladegaard.
Beg. til F. skete 1651, da Frederik III lod
Jorderne udstykke og bortfæste til 20 Bønder af
holl. Afstamning fra Amager, som opførte deres
Gaarde paa begge Sider af den nuv. Allégade,
og Byen fik da Navn af »Ny-Amager« ell.
»Ny-Hollænderby«. Men det gik tilbage for
Beboerne, dels p. Gr. a. de Ulykker, som overgik
deres By under Svenskekrigen 1658—60, dels
ved Misvækst og Ildebrand, og da de ikke kunde
svare deres Skatter, blev Jorderne fratagne
dem 1698 og for største Delen lagte ind under
»Prinsens Gaard« (se F. Slot). Byen sank
nu ned til en lille Husmandsby, som efter
Slottets Opførelse fik Navnet F. og efterhaanden,
som dette mere og mere blev Ophold for
Kongefamilien, opnaaede nogle Begunstigelser;
1734 fik den sin egen Kirke, og 1736 blev den
et eget Sogn sammen med Vesterbro; fra Midten
af 18. Aarh. fik den mere og mere Karakter
af Landliggerby for Københavnerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
