Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederiksstad (Friedrichstadt), By i det sydvestlige Sønderjylland - Frederikssted. By paa Vestsiden af Skt Croix, Virginia Øerne - Frederikssund, Købstad i Nordsjælland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
midt i Marsken paa en Banke mellem Eider og
dens Biflod Trene, hvor denne udmunder i
Eider, og som omflyder Byen med sine Arme
og gennemskærer den med fl. Kanaler. F., der
ligger ved den vestlige Længdebane ned til
Hamburg og ligeledes staar i Jernbaneforbindelse
med Byen Slesvig, har (Decbr 1910) c. 2600 Indb.,
der driver nogen Handel og Industri,
saaledes i Svovlsyre, Sæbe, Parfume, Sennep,
Læder, Træ m. m., samt Flod- og Kystfiskeri.
Byen er anlagt i en næsten regelmæssig
Firkant, og de snorlige Gader skærer hverandre
i rette Vinkler ligesom i Fredericia, med
hvilken den i det hele har meget tilfælles i
Skæbne, men den gør et langt mere tiltalende
Indtryk ved sit holl. Præg, sine mange Gavlhuse
og sine Kanaler, langs hvilke der ligesom
i de ydre Gader er plantet Lindetræer; ogsaa
enkelte gamle Huse af Interesse er bevarede
trods Bombardementet 1850, der ødelagde det
meste af Byen. Den er et kendt Færgested
over Eider og har en god Havn, en luthersk
Kirke (opført 1644—47), en reformert
(remonstrant), mennonitisk og kat. Kirke, en
Synagoge og et Raadhus paa Torvet midt i Byen,
opf. efter Bombardementet. Der er Mindesmærker
for Bombardementet 1850 og den fr.-tyske
Krig 1870—71. — F. er anlagt 1621 af holl.
Arminianere (Remonstranter) under den
holsten-gottorpske Hertug Frederik III, som gav den
store Privilegier, bl. a. udstrakt Religionsfrihed,
for at den skulde vokse sig til en stor By; men
det blev ikke til noget ligesom med Fredericia;
midt i 18. Aarh. havde den næsten lige saa
mange Indb. som nu. F. er især kendt fra den
første slesvigske Krig (se ndf.). Ved den
2. slesvigske Krigs Udbrud var den endnu
befæstet; men den blev forladt samtidig med
Danevirkestillingen, efter at Forskansningerne
var blevne demolerede.
H. W.
Ved sin Beliggenhed havde Byen Bet. som h.
Fløj af Danevirke-Stillingen (se dansk-tyske
Krige), og blev derfor 7. Aug. 1850 efter
1 Times Kamp besat af Oberstløjtnant Helgesen,
som lod anlægge 3 Forsvarslinier, tværs over de
3 eneste Adgange Ø. fra, Eider-Diget, Chausseen
og Trene-Diget. Besætningen udgjorde
7 Kompagnier og 6 Kanoner, 1. Oktbr tilkom
6 Kompagnier og 2 Kanoner.
Forsøget paa at tilbageerobre Byen overdroges
Oberst v. d. Tann og udførtes 29. Septbr— 4. Oktbr;
det indlededes med et Artilleriangreb
Ø. og S. fra, hvorefter 1 1/2 Kompagni forgæves
gik frem til Storm; 1. Oktbr genoptoges
Beskydningen med 18 Kanoner N. og 6 Kanoner
S. f. Eider foruden Morterer, hvorved den danske
Stilling blev saa betænkelig, at 5. Brigades
Chef ansaa den for uholdbar, hvis ikke
Tropperne i Byen blev afløst. Helgesen tænkte
dog ikke paa at opgive den. 2. Oktbr vedblev
Beskydningen, som 3. Oktbr blev svagere af
Mangel paa Ammunition; men Fjenden nærmede sig
de danske Værker og opstillede om Natten 2 svære
Pjecer paa Eider-Diget. 4. Oktbr forsøgtes Stormen,
forberedt ved 1 Times heftig Artilleriild —
hvori Kanonbaade deltog — fra Kl. 5 Eftermiddag.
I alt formeredes 4 Stormkolonner og en Reserve
paa 18 Kompagnier og 4 Kanoner.
Hovedangrebet rettedes mod Mølleværket
og Gooshof af 1. og 2. Kolonne; det
lykkedes at plante en Fane paa Værkets
Brystværn, men efter 1 1/2 Times Forløb maatte
Fjenden gaa tilbage. 3. og 4. Kolonne gik uden
synderlig Kraft frem ad Chausseen og
Trene-Diget. Da Stormen var afslaaet, aabnede
Fjenden en heftig Gevær- og Artilleriild imod Byen,
som næsten helt kom i Brand. De Danskes hele
Tab var 5 Officerer og 332 Mand, Fjendens 40
Officerer og 680 Mand.
P. Nw.
Frederikssted, By paa Vestsiden af Skt
Croix, Virginia Øerne, ligger 22 km V. f.
Christianssted. (1911) 3203 Indb., langt overvejende
Negre. Til Trods for, at den kun har en aaben
Red, gaar den største Del af Skt Croix’
Handel, navnlig den paa Nordamerika, herover.
M. V.
Frederikssund, Købstad i Nordsjælland,
Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg
Amt, under 55° 50′ 19″ n. Br. og 0° 30′ 24″
v. L. f. Kbhvn (Kirketaarnet), c. 38 km NV. f.
Kbhvn og 19 km SV. f. Hillerød i en flad Egn
ved Roskilde Fjord. Byen, der er i
Opkomst i de senere Aartier,
havde 1. Febr 1916 272 Huse og 2666 Indb.
(1801: 262, 1860: 763, 1870: 1306, efter at
Landsbyen Udesundby med 5—600 Indb. i 1867
var blevet forenet med den, 1901: 2302).
Den har intet Særpræg fremfor andre danske
Købstæder og ingen gamle Bygninger af
Interesse; Husene samler sig hovedsagelig om
Hovedgaderne Strand- og Østergade, der gaar
i en nordlig Bue fra Jernbanegaarden til Havnen.
Af offentlige Bygninger nævnes Kirken,
deri tidligere Udesundby Kirke, der ser ud som
de alm. danske Landsbykirker, det 1887 opførte
Raadhus, den ny store Borgerskole (der er
ogsaa en Mellem- og Realskole), tekn. Skole,
Amtssygehuset, Posthuset og Jernbanegaarden,
der er Endestation for den 1879 aabnede
F.-Bane fra Kbhvn. Af milde Stiftelser er der et
Alderdomsasyl og et Børneasyl. Der er Vandværk
(først anlagt 1907), Gasværk og Elektricitetsværk,
en Bank for F. og Omegn (oprettet 1907),
en Spare- og Laanekasse (1868) og en
Spareforening. S. f. Byen langs Fjorden er der
et lille Lystanlæg »Kalvøen« (anlagt 1895); mod
NV. fører en Vej ud til Fjorden, over hvilken
en 1868 bygget Pontonbro, »Kronprins
Frederiks Bro«, fører til Horns Herred og
Jægerspris. Foruden Jordbrug, Handel, især med
Korn, og Skibsfart, navnlig paa Norge, driver
Byen lidt Haandværk og Industri; der er
saaledes Andelssvineslagteri, Maskinfabrik,
Cementvarefabrik, Dampmølle, Savværk,
Ølbryggeri, Baadebyggeri m. m. Havnen, der er
udvidet i de sidste Aar, har en Dybde af indtil
3,7 m, den lille mod S. liggende Baadehavn er
indtil 3,1 m dyb. Handelsflaaden bestod ved
Udgangen af 1915 af 10 Skibe med 69 t Drægtighed
samt 120 mindre Fartøjer og Baade; der indløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
