Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friant, Louis - Friaul, Hertug af, se Duroc - Friaul (ital. Friuli) - Fribad - Friballon (Ballon), se Luftsejlads - Fribert, Frederik Louis Trojel - fri Bevisteori, se Bevis, S. 147 - fribladet, se Blomst, S. 459 - Fribord (Søv.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udmærkelse en Bataillon ved Arlon og Fleurus,
udnævntes 1794 til Brigadegeneral og gjorde
efterhaanden Tjeneste under Championnet,
Jourdan, Kléber og Bernadotte, indtil han 1798
fulgte Bonaparte til Ægypten. P. Gr. a. udvist
Tapperhed ved Chebreiss, Pyramiderne og fl. St.
udnævntes han 1799 til Divisionsgeneral og
ansattes senere af Kléber som Højstbefalende i
Øvreægypten efter Desaix. Han viste særlig
Energi i Kampen ved Heliopolis 1800 og Aaret
efter ved Kairo, men nødtes til Kapitulation af
Alexandria, hvorefter han med sine Tropper sendtes
til Frankrig og udnævntes til Generalinspektør
i Infanteriet. I de paafølgende Felttog
udmærkede han sig særlig ved Austerlltz, Jena
og Eylau og fik 1808 Grevetitlen. Ved Eckmühl
opholdt han 1809 med sin Division betydelige
fjendtlige Kræfter og bidrog væsentlig til
Sejren ved Wagram. 1811 sattes han i Spidsen for
Gardens Grenaderer og deltog med sædvanlig
Dygtighed i Kampene ved Smolensk og Moskva,
hvor han saaredes 2 Gange. 1813 er han
imidlertid igen ved Hæren som Chef for en
Division af den unge Garde, hvilken han førte
med fremragende Dygtighed ved Dresden, Leipzig
og Hanau og særlig under Felttoget i Frankrig
1814 ved Champeaubert og Caronne. Ved Napoleon’s
Fald gik han i Apr. over til Restaurationen
og blev Chef for de kgl. Grenaderer i Metz,
men sluttede sig igen til Napoleon i de
100 Dage og saaredes ved Waterloo. Han
traadte ikke senere ind i Hæren.
B. P. B.
Friaul [fri↱a^ul], Hertug af, se Duroc.
Friaul [fri↱a^ul] (ital. Friuli) deles nu i
det ital. F., der omfatter Prov. Udine samt
Distriktet Portogruaro, og østerrigsk F. ell.
Grevskabet Gradisca og Görz, tilsammen c. 9000 km2.
Det begrænses mod S. af Adriaterhavet, mod
V. af Floden Livenza, mod N. af de karniske
og juliske Alper og gaar mod Ø. et Stykke ud
over Isonzo-Dalen. Landet er gennemstrømmet
af forsk. Floder, af hvilke den betydeligste er
Tagliamento. Af Byer kan nævnes: Udine,
Cividale, Campo Formio, bekendt fra
Fredsslutningen 1797, samt det østerr. Görz.
F. producerer meget Korn og Vin; det har et sundt
Klima og en kraftig, haardfør Befolkning, der
forhen var bekendt som ypperlige Skytter.
Hovedmassen af Indbyggerne i venetiansk F. er
de saakaldte Furlaner, hvis Sprog Furlansk vel
er en ital. Dialekt, men har bevaret en Mængde
keltiske Reminiscenser. Landet, der i Oldtiden
var beboet af Karner, erobredes i 2. Aarh.
f. Kr. af Romerne, som senere anlagde Kolonien
Forum Julii (nu Cividale di Friuli), efter
hvilken det sikkert har faaet Navn. Da Alperne
paa denne Side af Italien i Modsætning til
Vestkysten gaar mere jævnt over i det flade Land
og ikke naar helt ud til Havet, blev F. baade
under Folkevandringen og senere den Port, ad
hvilken Barbarerne strømmede ind paa Halvøen.
Det erobredes 569 af Longobarderne og
var et af de 36 Hertugdømmer, i hvilke de
besatte Lande deltes. Kong Alboin betroede det
til sin Brodersøn Gisulf, der 610 faldt i Kampen
mod Avarerne, som ødelagde Landets Hovedstad,
og hans Sønner mistede store Dele af
Hertugdømmet til Byzantinerne. I hele det flg.
Aarh. er de friuliske Hertugers Regering en
fortsat Kamp mod Avarer, Slaver og Grækere;
fl. af dem bar ogsaa den longobardiske Krone,
saaledes Ratchis (744—49) og dennes Broder
Aistulf (749—56), der erobrede Eksarkatet i
Ravenna. Da Karl den Store 774 havde styrtet
det lombardiske Rige, beholdt F. en kort
Tid sin egen Hertug, men i hans Sted traadte
snart en frankisk Markgreve, der tillige havde
Ledelsen af de omliggende Prov. i sin Haand.
Ludvig den Fromme afsatte 828 Markgrev
Balduin, der havde lidt et stort Nederlag mod
Bulgarerne, og delte Landet i fire Grevskaber:
F., Istrien, Kärnthen og Markgrevskabet Treviso
ell. Verona. Ved de karolingiske Delinger
tilfaldt det Kongeriget Italien, og i Slutn. af
8. Aarh. lykkedes det Markgrev Eberhard og
Ghisela’s Søn, Ludvig den Fromme’s Dattersøn
Berengar af F. at faa Kongenavnet (888), som han
bar til sit Mord 924. Ved Otto I’s Erobring af
Italien 952 knyttedes F. og Verona en Tid lang
til Bayern, der tillige fik Nabolandet Kärnthen,
men 1077 forlenede Henrik IV Patriarken af
Aquileja dermed. Den friulske Adel var
misfornøjet med det gejstlige Herredømme og
indkaldte ofte Venetianerne til Hjælp, og
1420 erobrede disse endelig hele Landet med
Undtagelse af Grevskabet Görz, der 1500 ved
Arv tilfaldt Huset Habsburg, da Greveslægten
uddøde med Leonhard. Det ital. F. blev 1511
næsten fuldstændig erobret af Kejser Maximilian,
der dog atter maatte give det tilbage til
Republikken Venezia, med hvilken det delte
Skæbne ved Freden i Campo-Formio (1797), da
det tilfaldt Østerrig. Ved Freden i Pressburg
(1805) forenedes det tillige med en Del af
østerrigsk F. med det af Napoleon stiftede
Kongerige Italien, og 1809 maatte Østerrig afstaa
Resten af sin Del af F., der knyttedes til de
illyriske Prov. Wien-Kongressen gav det 1814
tilbage til Østerrig, der ved Freden i Nikolsburg
1866 afstod venetiansk F. med Fiume som
Østgrænse til Kongeriget Italien. (Litt.:
Manzano, Annali del Friuli [7 Bd, Udine 1856—79];
Samme, Compendio di Storia Friulana [smst.
1876]).
(M. M.). J. L.
Fribad, gratis Bade for Fattige, indstiftede
i Middelalderen (se Bad, S. 487).
Friballon (Ballon), se Luftsejlads.
Fribert, Frederik Louis Trojel,
dansk Musiker, f. 1. Juli 1859 i Watertown,
U. S. A., Elev af kgl. Konservatorium i Kbhvn
1876—78 (Ant. Rée, Neupert og G. Matthison-Hansen),
Lærer ved kgl. Blindeinstitut 1893,
Organist ved Sundby Kirke, senere ved Hellig
Kors Kirke 1901, Lærer ved kgl.
Konservatorium 1901. Udgav »Lidt om moderne
Pianomusik« (1892).
A. H.
fri Bevisteori, se Bevis, S. 147.
fribladet, se Blomst, S. 459.
Fribord (Søv.). Et Skibs Fribord er den
lodrette Afstand fra Lastevandlinien til
Skæringslinien mellem Skibssiden og
Overfladen af Hoveddækket maalt paa Midten af
Lastevandlinien. Fribordshøjden er af den
største Bet. for et Skibs Sødygtighed, fordi det
væsentligst afhænger af denne Højde, hvor
meget Skibet kan krænge over, og hvor meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
