Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frimureri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Logens øverste Styrer (»ordførende Mester«,
tysk »Meister vom Stuhl«, fr. le vénérable, eng.
master) overalt har en temmelig udstrakt
Myndighed, men der er dog ogsaa et stærkt
demokratisk Element til Stede, da han vælges af
Medlemmerne, om end Bekræftelse fra den
øverste Styrelse forlanges. Styreren har til sin
Hjælp forsk. Embedsmænd; de har gerne alle
faste Medhjælpere ell. Vikarer. Logerne
udgiver i Reglen aarlig Fortegnelser over deres
Embedsmænd og øvrige Medlemmer. De
kaldes »Matrikler«, men trykkes kun som
Manuskript.
F. fortælles at naa tilbage til ældgamle Tider.
Der er gjort Forsøg paa at vise, at F. staar i
Forbindelse med Ægypternes og Grækernes
Mysterier, med Pythagoræerne, med Essæerne,
med Romernes Collegia og Sodalitia, med
Tempelherrerne o. s. v. En vis Sandhed kan der
siges at være i disse Sammenstillinger,
eftersom de omtalte Samfund ligesom F. var
sluttede Samfund, der ikke optog alle og enhver,
og hvis Medlemmer kendte hverandre paa visse
Tegn e. l.; ja Symbolikken maa ogsaa have
spillet en vis Rolle i nogle af disse Samfund
(som naar den rom. Ypperstepræst kaldtes
pontifex ɔ: Brobygger) o. s. v., men heraf
følger dog ingenlunde, at der skulde være en
virkelig Sammenhæng mellem disse Samfund og
F. En saadan er aldeles ubevislig og ikke
meget rimelig. Særlig maa det
fremhæves, at et Samfund som F. med sin
Broderkærligheds Aand kan siges at være helt
utænkeligt i den forkristelige Tid, hvor egenkærligt
Nationalhad og Slaveriets Aand var eneraadende
overalt. F. kan kun være spiret frem i
kristen Jordbund. Derimod kan Roden til F.
spores i Middelalderen med dens Korporationer,
Broderskaber, Gilder, Lav o. desl. Disse havde,
som saa meget andet i Middelalderen, et stærkt
religiøst Præg, havde gerne en Helgen til
Beskytter. Ved Sammenkomsterne, særlig naar ny
Medlemmer optoges, foretoges Ceremonier, som
kunde minde om, hvad der foregik i Kirken.
Dette hindrede ikke, at man derefter samledes
til et lystigt Maaltid. Saadanne middelalderlige
Haandværkersamfund, der havde visse
Kendetegn (Hilsen), Symboler o. l. var nærmest
Mestersamfund; men for at blive Mester maatte
man først optages til Lærling og derpaa til
Svend ell. Medhjælper (Middelalderen havde
ogsaa sine Arbejder-Fagforeninger, som de fr.
Compagnonnages). Haandværkslavene var
stedfæstede i Byer, hvor de ofte havde deres egne
Gilde- og Lavshuse. Kun de Mestersamfund, der
byggede de store Kirker, baade Murerne og
Stenhuggerne, var ikke saa fast knyttede til et
enkelt Sted. Naar en stor Kirke var færdig,
drog de et andet Sted hen. I St f. som de andre
Haandværkere at have deres Lavshuse, nøjedes
de med mere interimistiske Bygninger,
Hytter ell. Loger, som de rejste paa
Byggepladsen, og hvor de gemte deres Redskaber og
holdt deres Møder. Slige Organisationer fandtes
vist i alle store Linde. Vi kender dem bedst
fra Tyskland, hvor de kaldes »Bauhütten«
(Byggehytter), der ofte samledes om en »Haupthütte«
som Midtpunkt. Vi har nogle Aktstykker
fra Middelalderen om tyske Stenhuggeres
Forbindelser ell. Hytter, saaledes en Art
Reglement, vedtaget 25. Apr. 1459 i Strassburg
(Heldmann, »Die drei ältesten Denkmalen der
Freimaurer« [Aarau 1819]; Winser, »Die deutschen
Brüderschaften« [Giessen 1859]; Heideloff,
»Bauhütte des Mittelalters« [Nürnberg 1844];
Janner, »Die Bauhutte« [Leipzig 1876]). Efter
Reformationen byggedes kun sjælden større
Kirker; derfor tabte disse »Hytter« ell. »Loger«
deres praktiske Bet. De vandrede ikke mere;
Resterne slog sig ned i enkelte Byer. En særlig
Udvikling fik disse Loger paa de britiske Øer.
Her var det tidlig blevet Skik, at Haandværkslav
o. desl. optog rige og fornemme Folk som
Beskyttere ell. Æresmedlemmer. Saaledes skete
det ogsaa i Logerne. Den bekendte Bygmester
Inigo Jones, der 1607—18 var Formand for
Logerne i Sydengland, søgte med de gl. Loger at
forbinde en Art Skoler med Undervisning i
Bygningskunst. Hans Efterfølger blev
Lord Pembroke (1618), altsaa ikke nogen virkelig
Bygmester. Stadig kom fl. gentlemen ind; de
kaldtes (i alt Fald henimod Slutn. af Aarh.): free
and accepted Masons (fri og antagne Murere).
Selv Kong Vilhelm III skal være optaget 1697.
Ved den Tid byggedes Poulskirken, og dens
Bygmester, Sir Christoph Wren, skal have
været Logernes Styrer i fl. Aar. Uheldigvis
stammer de Meddelelser, vi har om Loger i 17.
Aarh., næsten alle fra 18. Aarh., og maa derfor
benyttes med Varsomhed, da man let siden kan
have set Forholdene i sin egen Tids Lys. Kun
af Oldgranskeren Ashmole har vi en Meddelelse
om, at han optoges i en Loge i Lancashire 16.
Oktbr 1646. I 16.—17. Aarh. synes der i Logerne
at have udviklet sig Forestillinger om, at de
havde høj Ælde. Ved at læse i Biblen om
Salomo’s Tempelbygning kom man ikke blot til
heri at se et Forbillede for sin egen
Virksomhed, men til at betragte sig serv som
Tempelbyggernes Efterfølgere. For øvrigt var Logerne
fra 1700 næsten ved at uddø, da der pludselig
blæstes nyt Liv i dem. Tre Mænd, den skotske
Præst James Anderson, Oldgranskeren Payne og
Naturgranskeren, Hugenotten Theoph.
Desaguliers, søgte ved at tage de gamle Logers
Symboler til Udgangspunkt at grunde et
Samfund, hvor Mænd af alle Trossamfund
kunde mødes som Brødre til et aandeligt
Byggearbejde i Broderkærlighed. Med Sorg havde
alvorlige Mænd jo længe maattet være Vidne
til, at Religionen, der henvender sig til det
dybeste og bedste i Mennesket og er dets
bedste Eje, i St f. at knytte Menneskene
sammen i Fred havde ført til de blodigste Krige.
Deismen havde søgt at samle alle Kristne, men
havde i Stedet ført langt bort fra Kristendommen.
Aristokratiet stillede sig venligt til Sagen.
Man forenede 4 Loger, der fandtes i London,
idet man helt opgav alt virkeligt
Byggearbejde, og saaledes
stiftedes det egl. F. Johannes Døberen
vedblev at være Logernes Beskytter. Skt Hans Dag
24. Juni 1717 aabnedes den ny Loge, der snart
optraadte som Storloge, idet der fra den
hurtig grundedes mange lgn. Loger, saavel paa de
britiske Øer som i Kolonierne (1729 i Bengalen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
