- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
59

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frivoliteter - Frixos - Frizzoni, Gustave - Froben, Johannes - Froberger, Johann Jacob - Frobisher, Martin, Sir

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et Slags Kniplinger. De er af Traad,
Bomuldsgarn ell. Silke og forarbejdes ved Hjælp af en
Skytte og en særegen Krog af Træ ell. Ben. En
hæklet Efterligning af disse Kniplinger
benævnes ogsaa, ofte F. I 18. Aarh. var F. meget
moderne; i Frankrig under Navn af frivolité,
i Italien occhi og i Orienten makouk.

R. H.

Frixos [’friksås]. Søn af Athamas og Nefele,
flygtede efter et gr. Sagn med sin Søster Helle
bort fra Hjemmet (Orchomenos i Boiotien) for
at undgaa sin Stifmoders Efterstræbelser (se
Athamas). En Væder med gyldent Skind
førte paa mirakuløs Vis begge Søskende over
Havet. Helle druknede i det Farvand, der efter
hende fik Navnet Hellespontos. F. naaede
derimod lykkelig Landet Aia ved Havets yderste
Grænse (se Argonauter). Her ofrede han
Væderen til Zeus; dens Skind blev ophængt i
Ares’ hellige Lund, hvor det vogtedes af en
Drage. I Aia ægtede F. en af Kongens Døtre
og forblev der til sin Død. — Flere Forskere
har, sikkert med Urette, søgt at opfatte Sagnet
som en omdannet Naturmyte; man har herved
bl. a. støttet sig paa en usikker Navnetydning.
F.’s Fart over Havet og Helle’s Død findes
fremstillede i gr. Terrakottarelieffer fra 5. Aarh.
f. Kr., i Vasebilleder og i pompejanske
Vægmalerier.

C. B.

Frizzoni [fri’t.soni], Gustave, ital.
Kunsthistoriker, f. 11. Aug. 1840 i Bergamo, sluttede
sig til Kunsthistorikeren Senator Morelli
(Lermolieff) og dyrkede dennes Metode i
skarpsindige litterære Arbejder: betydelige Afh. om
ældre ital. Kunst til eng., fr. og tyske
Kunsttidsskrifter, endvidere Arte italiana del
rinascimento
(1891), La galleria Morelli in Bergamo
(1892), Udgivelsen af Morelli’s kunsthistoriske
Værker og hans Biografi (Leipzig 1893) o. a. m.

A. Hk.

Frōben, Johannes, Bogtrykker, virkede
fra 1491 til sin Død 1527 i Basel og vandt sig
der et stort Navn ved sine smukke Arbejder,
hvor baade Antikva og got. Skr. er anvendte.
Hans første Arbejde var en Bibel i lille
Oktavformat, hvilket da var noget usædvanligt;
endvidere trykte han en prægtig Folioudgave af
Kirkefaderen Hieronymus’ Værker (9 Bd) og
den første gr. Udg, af det ny Test. F., der
havde været Korrektør hos den ansete baselske
Bogtrykker Joh. Amerbach, var en kundskabsrig
Mand og stod i nært Forhold til mange
lærde Mænd, bl. a. Erasmus af Rotterdam, som
boede hos ham, og hvis Skr han trykte. Ogsaa
Luther’s Skr begyndte han at udsende fra sit
Officin, men opgav det efter Erasmus’ Raad.
Hvad der bidrog til det smukke Udseende af
de F.’ske Tryk, var de Træsnitrammer o. l.,
hvormed han udstyrede dem efter Tegning af
Hans Holbein o. a. fortrinlige Kunstnere. Efter
hans Død fortsatte hans Søn Hieronymus
Virksomheden, bistaaet af Erasmus, bl. a. med en
Udg. af Augustin’s Værker.

(E. G.). C. S. P.

Froberger [’fro.bærgər], Johann Jacob,
tysk Orgelspiller og Komponist, d. 7. Maj 1667.
Om hans af ydre Tilskikkelser aabenbart stærkt
omtumlede Liv haves kun faa og spredte
Efterretninger; Det meste, der fortælles om ham
i forsk. ældre musikalske Haandbøger, er sikkert
nok upaalideligt. Sandsynligvis falder hans
Fødsel i Beg. af 17. Aarh. Gentagne Gange
(1637, 1641-45, 1653-57) beklædte han
Stillingen som Hoforganist i Wien; med
Understøttelse af Hoffet i Wien studerede han derhos
Orgelspil 1637—41 under den store Frescobaldi
i Rom. Desuden har han besøgt Paris, ligeledes
Hoffet i Dresden og sandsynligvis ogsaa
London. Opholdet i disse Midtpunkter for Datidens
Musikliv har uden Tvivl været af Vigtighed for
F. som Komponist. Hans Bet. ligger fornemmelig
i Udviklingen af en ny, friere Stil for
Klavermusikken, hvis snævre Grænser han
udvidede i sine Suiter og Danse-Partita’er for
Klavecin, hvoraf dog kun 2 Samlinger
foreligger trykte. Nyudgave i »Denkm. d. Tonk. in
Oesterreich«, Bd IV, VI og X. (Litt.:
Monografi af Fr. Beier i Waldersee’s »Samml.
musikal. Vorträge«, Nr 59—60).

A. H.

Frobisher [’fråbi∫ə], Martin, Sir, engelsk
Admiral og Søfarende, d. 22. Novbr l594, er
blevet berømt ved sine Rejser for at finde en
Passage NV. om Amerika. Efter at han i 15
Aar havde arbejdet forgæves paa at faa en
Ekspedition i Gang, lykkedes det ham 1576. 15.
Juni afsejlede han fra Blackwall med to
smaa Skibe, Gabriel og Michael, hvert
paa c. 25 t og en Dæksbaad paa 10 t med
i alt 34 Mand og provianteret for 12 Maaneder. Han
sejlede NV. paa, indtil han fik Grønlands
Østkyst i Sigte, men han antog, at dette Land var
den paa Zeni-Kortet tegnede Ø: Frisland. Snart
efter forliste Dæksbaaden, og Michael vendte
om og sejlede hjem, men F. fortsatte uforfærdet
sin Rejse i Gabriel. 21. Juli (31. efter ny
Tidsregning) kom han ind i et formentligt
Stræde, der opkaldtes efter ham (den nuv.
F. Bugt, af de Indfødte kaldt Tinikdjuarbiusirn),
ind i hvilket han sejlede c. 100 Sm. Han
antog, at Landet, han havde paa Nordsiden,
var Grønland.

M. Frobisher.
M. Frobisher.


F. hjembragte fra sin Rejse nogle sorte Sten.
Ved et Tilfælde mente man at opdage, at de
indeholdt Guld. Dette blev bekræftet ved nøjere
Undersøgelser, skønt Probermesteren i Tower
gav en modsat Dom over Malmen. Det var nu
ikke vanskeligt at faa oprettet« et
Handelskompagni, som det paafølgende Aar, 1577,
udrustede en ny Ekspedition, hvis Hovedformaal
var at søge Guld. Ekspeditionen afsejlede 26.
Maj fra Blackwall og kom 17. Juli til F.
Strædet. Skibene blev ladede med de formentlige
Guldmalme og naaede heldig tilbage til
England. Her blev F. modtaget med megen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free