- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
66

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frontīnus, Sextus Julius - Frotitispice - Frontlygter ell. -lanterner - Fronto, M. Cornelius - Fronton, se Frontispice - Front Range

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1841, med Overs. og Komm.) og Bücheler
(Leipzig 1858). (Litt: Lanziani, I commentari
di Frontino intorno le acque e gli acquedotti

[Rom 1881]).

A. B. D.

Frotitispīce (fr. af m.-lat. frontispicium af frons,
Pande, og spicere, se) ell. Fronton kaldes
enhver Gavl ell. gavlagtig Prydelse af klass. antik
Art. Grundformen er den lave, trekantede
Tempelgavl (smlg. Tympanon), som allerede
Antikken selv brugte dekorativt i mindre Format,
f. Eks. paa attiske Gravsteler og senere som
Prydværk over Døre og Vinduer, i hvilket
Tilfælde F. i St f. trekantet kunde gøres fLadbuet;
en Vægdekoration i Eumachias Hus i Pompeji
er et af de ældste Eksempler paa rundede
Gavlfelter. Renaissancen genoptog Motivet, især
i mindre Format, og fyldte gerne Gavlfeltet
med et Hoved ell. Ornamenter (f. Eks. paa
Christian IV’s Bygninger), og siden da har F.
været et næsten uundværligt Tilbehør i
arkitektonisk Dekoration. I 17.—18. Aarh. kronedes
Bygningernes Midtrisalitter regelmæssigt med
trekantede ell. runde, ofte relief smykkede F.,
og Barokstilens vilde Retninger varierede
F.-Motivet med talrige forkrøppede og splittede
Afarter, medens Nyklassicismen vendte tilbage
til roligere Former. — F. bruges ogsaa om
Titelbladet paa en Bog, især hvis det er
forsynet med et Titelkobber.

Frontispice (Michelangelo).
Frontispice (Michelangelo).


C. A. J.

Frontlygter ell. -lanterner kaldes de
store, stærktlysende, med parabolsk Hulspejl
forsynede Lygter, med hvilke ethvert
tjenstgørende Lokomotiv under Kørsel i Mørke (ell.
Taage) i Henhold til det for de danske
Statsbaner gældende Signalreglement skal være
forsynet forpaa og bagpaa. Medens et
Toglokomotiv altid skal føre mindst een F. foran og een
bag — har Lokomotivet Tender, anbringes
dennhe sidste F. bag paa denne - skal der paa
et Rangerlokomotiv være anbragt 2 F. i hver
af dets Ender. Til et Lokomotivs Udrustning
hører 3 à 4 F. Deres Opgave er en dobbelt,
nemlig dels at være Kendingssignal for Toget
(ell. Lokomotivet alene), dels at oplyse den
nærmest forud for Toget liggende
Banestrækning.

G. K.

Fronto, M. Cornelius, rom. Retor, f. i
Cirta i Afrika c. 100, d. efter 175 e. Kr., var
allerede under Hadrian ansat som Taler i Rom,
blev under Antoninus Pius Lærer for de senere
Kejsere M. Aurelius og L. Verus og opnaaede
Konsulatet 143. F. indtager en betydningsfuld
Stilling i Kejsertidens rom. Litt., idet han er
Føreren for den arkaiserende Retning, der
søgte at vække Interessen for de førklassiske
lat. Forf. (Ennius, Cato o. l.) og efterlignede
dem i Tale og Skrift. Hans Skr er først blevne
os bekendte 1815 ved Fundet af en Palimpsest,
der indeholder Stykker af en Brevveksling
mellem ham og M. Aurelius, L. Verus, Antoninus.
Pius, o. a., samt nogle Smaaskrifter af retorisk
Art. De viser os F. som en ganske vist
hæderlig og velmenende, men tillige affekteret,
forfængelig og pedantisk Person, over for hvem
Samtidens Beundring synes daarlig begrundet.
Interessant er det at se, hvilken Hengivenhed
han har vakt hos en saa betydelig Elev som
M. Aurelius. (Udg. af S. A. Naber [Leipzig
1867]; Karakteristik hos F. Roth i »Samml.
etlicher Vorträge« [Frankfurt 1851]; M. Hertz,.
»Renaissance u. Rococo in der röm. Litt.«
[Berlin 1865]; Brocks, Studies in F. and his age
[Cambridge 1911]).

A. B. D.

Fronton [dansk fråŋ’tåŋ, fransk frå~’tå~], se
Frontispice.

Front Range [’frånt-’reind3] eller Colorado
Range, en Del af Rocky Mountains i Staten
Colorado i U. S. A.

H. P. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free