Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fugtighedsmaaler - Fugtighedsmaaling - Fu-hi - Fuimus Troes - Fuiren, Didrik - Fuiren, Jørgen og Henrik og Thomas og Diderik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter at have fjernet Lærredsskærmen, stiller en
Skaal med et Udtørringsstof ind i Kassen —
Viseren skal da staa paa 0 %. Dette Apparat
viser Luftens Fugtighedsgrad og har fl. Fordele
fremfor de ovf. nævnte F. Saaledes er det nemt
at passe, let at transportere og let at aflæse;
navnlig til Brug i Frost egner Apparatet sig
godt fremfor de andre Arter af F.
D. la C.
Fugtighedsmaaling (Hygrometri),
Bestemmelsen af Luftens Indhold og Fugtighed,
kan ske paa fl. Maader, hvoraf flg. skal nævnes:
1) Direkte Bestemmelse af Luftens
Fugtighedsindhold kan foretages ved at lade
et stærkt vandsugende Stof udtørre et kendt
Rumfang ell. en kendt Vægtmængde Luft.
Stoffets Vægtfylde er da den søgte Vægt af
Vanddampen. Metoden er ret omstændelig og
benyttes sædvanligvis kun til Kontrol af de
simplere indirekte Metoder.
2) Dugpunktbestemmelser. Hertil
særlig egnede Instrumenter (Hygrometre) er
angivet af Daniell (se Fugtighedsmaaler),
Regnault, Crova og Alluard.
Metoden bestaar i det væsentlige i, at
man ved Hjælp af en Afkølingsanordning
afkøler en blank poleret Metaloverflade, indtil
Luftens Vanddamp netop beslaar den med
»Dug«. Dugpunktet er da naaet (egl.
overskredet), og den Temp., hvorved dette er sket,
fører ved Hjælp af en lille Tabel hurtigt til
Kendskabet til Luftens absolutte Fugtighed.
3) Volumenmaaling. Metoden bestaar
i Volumenbestemmielser af en Luftprøve før og
efter en fuldstændig Udtørring af Prøven.
Tørringen fremkaldes som Regel ved, at
Luftprøven bliver bragt i Berøring med Svovlsyre.
(Apparater hertil: Schwakhöfer og
Edelmann’s Volumhygrometre).
4) Psykrometermaalinger (vaadt og
tørt Termometer). Befugtes en Termometerkugle
med Vand, vil — alt efter Luftens større
ell. mindre Tørhed (Mætningsrest, se
Fugtighed) — Vandet fordampe hurtigere ell.
langsommere fra denne Kugle. P.Gr.a.
Fordampningen vil Termometret afkøles, og ved Hjælp af
særlige Tabeller, Psykrometertabeller, kan man
finde, hvilken Fugtighed i Luften der ved den
forhaandenværende Lufttemperatur svarer
til den fundne Afkøling af det vaade
Termometer. Afkølingen af det vaade Termometer er
naturligvis afhængig af forsk. Omstændigheder,
navnlig af Vinden, og det spiller ligeledes en
vigtig Rolle, om Vandet paa det vaade
Termometer er frosset. Den førstnævnte
Usikkerhed undgaar man praktisk talt ved at benytte
Termometre med kunstig Ventilation
(Aspirationspsykrometret), medens der i Tabellerne kan
tages Hensyn til, om Vandet er frosset ell. ikke.
Skønt Psykometret efter sit Princip kun ad
Omveje og i Realiteten kun tilnærmelsesvis kan
angive Luftfugtigheden, har dette Apparat dog
p. Gr. a. sin store Simpelhed vundet betydelig
Udbredelse. Ved lave Temp., hvor det drejer
sig om at maale smaa Temperaturdifferenser,
forsager Metoden.
5) Haarhygrometre. Denne Art af
Maalinger beror paa den Egenskab hos forsk.,
navnlig organiske Stoffer, at de indsuger
Fugtighed fra Luften og derved ændrer deres
Volumen (navnlig Længde). Den indsugede
Vandmængde og den fremkaldte Volumenændring er
i Reglen paa det nærmeste proportionale med
den relative Fugtighed, men disse Instrumenter
maa altid inddeles empirisk. Særlig bekendt
er Saussure’s Haarhygrometer (fra 1783).
Det arbejdende Organ heri er et affedtet
Menneskehaar, der udspændt er lagt om en Akse,
der bærer en Viser. Ved bifilare Ophængninger
kan tilvejebringes meget letbevægelige og
driftssikre Apparater (Bifilarhygrometret).
Denne Art af Hygrometre er meget let
anvendelige og har fundet stor Udbredelse. Ved
lave Temp. er de bedre end Psykrometrene.
6) Spektroskoper. Undertiden foretages
et samlet Skøn over Atmosfærens Indhold af
Vanddamp ved Hjælp af et Spektroskop, idet
en større ell. mindre Mængde Vanddamp i
Atmosfæren fremkalder mere ell. mindre
udprægede Absorptionsbaand i Solspektret
(»Regnbaand«).
D. la C.
Fu-hi (Fohi, P’aohi), Kinas ældste
Sagnkonge, der regnes som Indfører af Civilisation
(Ægteskab, Jagt, Kvægavl, Skrift m. m.).
F.de F.
Fuimus Troes (lat.) ɔ: »vor Tid som
Trojanere er forbi«; Citat af Vergil’s Æneide II,
V. 325; bruges i Bet.: alt er tabt.
H. H. R.
Fuiren [’fy´rən] (Fyring), Didrik, dansk
Guldsmed, d. 1604, var Borger i Odense, kom
1581 i Kongens Tjeneste og flyttede c. 1596 til
Kbhvn, hvor han boede de sidste Aar af sit
Liv. Han leverede mange Arbejder til Frederik
II og Christian IV, bl. a. Kostbarheder til
Prinsessernes Brudeudstyr 1588—89 og Medailloner
med Kongens Kontrafej. Hans Dygtighed
stadfæstes af hans eneste bevarede Hovedværk:
Christian IV’s Krone, hvorfor han 1596 fik 5000
Dalere à Konto. Det pragtfulde
Renaissancearbejde (se Tavle til Danske
Kronregalier) er foruden med Perler og Ædelsten
smykket med fine Emailler, i hvis Udførelse
den tyskfødte Corvinianus Sauer, som senere
blev Mester i Kbhvn, synes at have haft Del.
C. A. J.
Fuiren [’fy´rən], 1) Jørgen, dansk Læge
og Botaniker, f. 31. Maj 1581 i Kbhvn, d, 25.
Novbr 1628. Allerede i sit 12. Aar sendtes han
udenlands for at studere og gav sig navnlig af
med Medicin og Matematik. 1606 blev han Dr.
med. i Basel (Afh.: De Syncope). Først 1610
vendte han hjem og praktiserede som Læge i
Kbhvn. 1623 berejste han efter kgl. Befaling,
til Dels ledsaget af Otto Sperling, hele det
danske Rige for at opsøge, indsamle og
bestemme de indenlandske Planter. Hans Index
Plantarum Indigenarum udgaves 1662. Han var
gift med en Datter af Thomas Fincke og derved
nær beslægtet med Bartholin’erne og Ole Worm.
En af hans Døtre var gift med Ærkebisp Hans
Svane.
2) Henrik, dansk Læge og Legatstifter,
foreg.’s Søn, f. i Kbhvn 28. Maj 1614, d. 8. Jan.
1659. Efter at være blevet Student i Kbhvn
1628 rejste han 1633—46 i Udlandet for at
studere Medicin og blev 1645 Dr. med. i Basel
sammen med sin Fætter Thomas Bartholin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
