- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
166

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fusicladium - fusiform - Fusijama - Fusinato, Arnoldo - Fusinato, Guido - Fusion - Fusionist - fuske - Fuss - Fussing, Andreas Kerrn - Fussing, Hans Nielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Spidsen tenformede, i Reglen encellede,
grønlige ell. brunlige Sporer. F. er et
Udviklingsstadium af Kernesvampeslægten Venturia, se
i øvrigt Pæreskurv og Æbleskurv.
F. K. R.

fusiform, tendannet, tenformet; siges om
Svulster, om Misdannelser af Knogler, om visse
langagtige Celler især af Bindevævscellernes
Gruppe. Ved fusifiormt Sarkom forstaas
ikke et tendannet Sarkom, men et Sarkom
opbygget af tendannede Celler.
E. A. T.

Fusijama (Fusi Yama ell. Fusi-no-jama),
Vulkan i Japan paa Hondo, c. 30 km fra
Kysten. F. er, 3792 m, Japans højeste Bjerg,
havde sit sidste Udbrud fra Novbr 1707 til Jan.
1708. Dens regelmæssige Kegle hæver sig med
rene, smukke Linier i en skøn Egn. Den
betragtes af Buddhisterne som hellig, dens
Skraaninger er rige paa Templer, og om Sommeren,
naar Toppen er snefri, valfarter mange derop.
Et Vidnesbyrd om F.’s Betydning er dens
stærke Anvendelse som dekorativt Motiv paa
Porcelæn, Lakvarer og Papir.
M. V.

Fusinato, Arnoldo, ital. Digter, f. i Decbr
1817 i Schio ved Vicenza, d. i Verona 29. Decbr
1888. Sin Undervisning modtog han for en
væsentlig Del i det biskoppelige Seminar i Padua
og studerede derefter Retsvidenskaben. 1848
deltog han i Kampen mod Østerrigerne, og han
optraadte allerede tidlig med satiriske Digte,
som indbragte ham Forfølgelser fra det
østerrigske Politis Side i Venedig og andensteds.
Disse Digte er dog af mindre Værd end hans
upolitiske, hvori han med hyggeligt Lune
skildrer Figurer af det daglige Liv og godmodigt
spøger over mangen national og menneskelig
Skrøbelighed, Saaledes Il Laureando, Abbasso il
Bloomerismo, Un buon diavolo
(om den
skikkelige Spidsborger »Hr. Agapito«, et af hans
morsomste Digte) og især den fornøjelige Skildring
af ital. Studenterliv, kaldet Lo studente di
Padova
, der slog ypperlig an hos F.’s Landsmænd
og fortjente det. Denne elskværdige Humorist,
som ikke er ulig Giuseppe Giusti, men mindre
kraftig, holdt imidlertid tidlig op med sin
poetiske Virksomhed, der for øvrigt ogsaa
omfattede den alvorligere Digtning; i denne Retning
fik han ikke saa megen Bet., men nogle
romantiske Ballader af ham modtoges dog med alm.
Bifald. Efter at F.’s første Hustru var død 1850,
ægtede han 1856 Digterinden Erminia Fuà,
bosatte sig 1864 i Firenze, hvor han oprettede
Teatro delle Logge, flyttede 1870 til Rom, hvor
han blev Hovedrevisor ved de stenografiske
Parlamentsreferater, og levede sine sidste Aar
i Verona. Hans »Poesie« udkom i 2 Bd i
en smukt udstyret Udgave (Venedig 1853),
derpaa hans Poesie patriotiche inedite (Milano 1871)
og Poesie complete (3 Bd, smst. 1881 og oftere).
(E. G.). E. M-r.

Fusinato, Guido, ital. Politiker, f. 15
Febr 1860 i Castelfranco (Treviso), blev Prof. i
Folkeret ved Univ. i Turin, 1892 Medlem af
Deputeretkammeret, var 1903—06 Understatssekretær
i Udenrigsministeriet og Maj—Aug. 1906
Undervisningsminister i Ministeriet Giolitti.
P. L. M.

Fusion (lat.), Sammensmeltning. F. af
Aktieselskaber er en saadan Sammensmeltning af to
(ell. fl.) Aktieselskaber, at enten det ene gaar
op i det andet, ell. begge opløses samtidig med,
at et nyt, dem begge optagende Aktieselskab
dannes. Nyere Tiders »Ringe« afgiver
Eksempler paa, at Aktieselskaber saaledes slutter sig
sammen enten for at beherske Markedet ell.
bedre modstaa overmægtige Konkurrenter. For
i slige Tilfælde at betrygge de opløste
Selskabers Kreditorer mod at miste deres Udsigt til
Fyldestgørelse ved F., bestemmer fremmede
Lovgivninger ofte, at F. ikke maa finde Sted,
før Indkaldelse af Kreditorerne er sket og de
anmeldte Kreditorers Krav derefter
fyldestgjorte, saa vidt Aktiverne rækker, saaledes at i
modsat Fald Selskabernes Bestyrelser bliver solidarisk
ansvarlige for al den ved Ikke-Overholdelsen
af disse Regler forvoldte Skade — jfr som
Eksempel den tyske Handelslovbogs Art 247. I
dansk Ret er dette derimod ikke foreskrevet,
idet den nye L. om Aktieselskaber af 29. Septbr
1917 i § 40 kun bestemmer, at en Beslutning
om F. alene kan vedtages af Generalforsamlingen
og senest 8 Dage efter dens Vedtagelse skal
anmeldes til Aktieselskabs-Registeret. Det
opløste Selskabs Kreditorer, der ikke er blevne
fyldestgjorte inden F., kan derfor her kun i
det Tilfælde faa F. omstødt, hvis deres
Debitorer — det opløste Selskab — ved selve F. har
gjort sig insolvente ell. i endnu højere Grad ude
af Stand til at betale deres Gæld.
K. B.

F. brugtes polit, siden 1850 om den
paatænkte Sammenslutning af det franske Kongehus’
tvende Grene (den bourbon’ske og den
orleans’ske), som først kom i Stand 1873 og kun tildels.
E. E.

Fusionist (lat.), Tilhænger af en Fusion.

fuske, give sig af med et Arbejde, som man
ikke rigtig har Forstand paa, udføre sjusket
Arbejde, kludre; brugtes opr. om dem, som i
Smug udførte Arbejder, som kun tilkom de
fagmæssig udlærte Lavsmestre. Endnu hos det 19.
Aarh.’s ældre Forf. hed det alm. at fuske
paa
(et Haandværk, en Kunst o. s. v.), nu: at
fuske i (noget). Deraf: en Fusker,
Bønhas, Kludrer. Ordet stammer fra tysk
pfuschen ell. fuschen, hvis opr. Bet.
rimeligvis er: lade Hænderne gaa hurtig og hemmelig
hen over noget.
V. D.

Fuss, tysk Længdemaal indtil Udgangen af
1871, af forsk. Størrelse i de forsk. Stater og
Byer samt i de forsk. Øjemed.
Th. O.

Fussing, Andreas Kerrn, dansk
Arkitekt, nedenn.’s Søn, f. 28. Juni 1871 i Kbhvn,
gennemgik Kunstakademiet, hvorfra han fik
Afgangsbevis 1897, og vandt 1901 Akademiets
mindre Guldmedaille. I Aarene 1893, 1899 og
1902 foretog han Studierejser i Udlandet. F.
har for Kbhvn’s Kommune opført Bygningerne
ved Valby Gasværk, Vandværket ved Thorsbro
og Højdereservoiret paa Brønshøj Bakke. Af
andre Bygninger kan nævnes »Welanderhjemmet«
og Bygningen for »Arbejderforeningen af
1860« i Kbhvn. 1912—17 var F. Medlem, af
Kbhvn.’s Borgerrepræsentation.
C. B-r.

Fussing, Hans Nielsen, dansk
Arkitekt og Murermester (1838—1914), lærte
Murerhaandværket, gennemgik Kunstakademiets
Arkitekturskoler og udfoldede som Murermester

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free