- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
197

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyrvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fyrvippers svage Konstruktion, der medførte hurtig
Ødelæggelse af Storme, opførtes der ved Skagen
og Kullen Trætaarne med en Lanterne foroven,
hvori der brændtes Tran og senere Lys; men
denne Belysningsmaade blev atter hurtig forladt;
og i den Kontrakt, der oprettedes 1631 med Jens
Pedersen (Grove), Borger i Helsingør, om
Fyrenes Pasning ved Skagen, Anholt, Kullen,
Niddingerne og Falsterbo, omtales kun Kul
som Brændsel. En af Grove forbedret

Fyrvippe.
Fyrvippe.


Fyrvippe indførtes igen. — Fyrvippen paa Skagen beskrives
1695 af Søkortdirektør Jens Sørensen paa
følgende Maade: Bakken ell. Hympelens Højde
efter Vandet og Vaterpasset 13 Al. 2 Tm. høj.
Fyrestabben 6 1/2 Al. høj og Jern-Gaffelen 1 1/4
Al. høj, er 7 3/4 Al. høj, og Vippen lang for hen
til Fyrspanden 9 Al. og tilbage til Klumpen
(Kontravægten) og Tallien 11 1/2 Al., er 20 1/2 Al.
lang. Stabben er af Eg, 4 kantig, tyk i hver
Kant 2 1/2 Kvarter, staar paa en enkelt
Krydsfod af 2 Stkr 9 Al. lange Egetræer med doble
Stivere, 8 Stkr. Fyrvipperne holdt sig ved
Skagen til 1745, ved Anholt til 1788, da de afløstes
af Fyrtaarne med aabent Kulfyr paa Toppen.
Ved Slutn. af det 18. Aarh. havde Danmark
kun disse to Fyr; der var dog bygget et Kulfyr
ved Nakkehoved og indrettet et »Løgtefyr« paa
Kronborg 1772, men de blev atter slukkede
efter et Par Maaneders Forløb og først tændte
1801. Det første Fyr paa de norske Kyster
tændtes 1654 paa Lindesnes, hvor man lod et Baal
flamme umiddelbart paa Klippen; 1725 fik
Jørgen Michelsen fra Strømsø Privilegium paa »for
egen Regning at opføre en Vippefyr paa
Lindesnes, 50 Favne over Vandfladen«; dette
Privilegium gik 1758 over til Andreas Chrystie fra
Moss, som indehavde det til 1782, da Staten
igen overtog Fyret. 1696 fik Jacob Wølner fra
Drammen Privilegium til at tænde og
vedligeholde Norge’s næstældste Fyr paa Færder; det
bestod af en Fyrkurv stillet umiddelbart paa
Klippen. Endvidere var der 1700 indrettet en
Fyrvippe ved Hidingsø og 1767 et Kulfyr med
Fyr-Panden stillet paa et muret Fundament
paa Klippen paa Rundø samt enkelte
»Løgtefyr« i Skærgaarden. Norge havde ialt 8 Fyr
ved Udgangen af det 18. Aarh. I Sverige
tændtes det første Fyr 1669 ved Landsort, det var
et aabent Kulfyr paa Taarn.

I Slutningen af det 18. Aarh. begyndte
Staterne at tage fat paa Kysternes Belysning. Med
Frankrig, England og Nordamerika i Spidsen
kappes Nationerne om at præstere den bedste
Oplysning til Fremme for Søfarten. Opfindelser
paa Belysningens Omraade kommer i hurtig
Rækkefølge paa dette Tidspunkt. Det første var
Indførelsen af Spejle i Lampefyrene, for
hvilken forskellige Nationer tilskriver sig Æren. I
Sverige opstilledes allerede 1748 polerede
Staalspejle i Ørskær’s Fyr, og forgyldte Kobberspejle
anvendtes fra 1783 i Karlstens Fyr. I
Skotland brugtes fra 1763 forsølvede parabolske
Glasspejle i nogle Havnefyr. I Frankrig havde
sfæriske Spejle været i Brug i La Hève Fyr
siden 1765, og de første parabolske Spejle
konstrueredes 1783. De forskellige Lande synes at
have arbejdet uafhængig af hverandre, og
Indretningen af Spejlfyrene var ogsaa højst
forskellig. Nogle Steder, f. Eks. i Cordouan Fyr
i Frankrig, anvendtes 80 Lamper med
Reflektorer fordelte i flere Rækker hele Cirkelen
rundt; disse Fyr var vanskelige at passe,
Lamperne, der brændte Olie, havde flade Væger og
ingen Lampeglas og var derfor tilbøjelige til
at ose og tilsnavse Spejlene. Søfolkene klagede
idelig over disse Fyr og forlangte Tilbagegang
til Kulfyrene. Andre Steder anvendtes færre
Lamper med større Spejle. For at have samme
Nyttevirkning af Fyret i alle Retninger
anbragte man Lamper og Spejle paa et Stativ, som
man ved et Urværk gav en omdrejende
Bevægelse. Herved blev Fyret et Blinkfyr, uden at
der var tænkt paa at give det et fra det faste
Fyr forskelligt Udseende for at undgaa
Forveksling. Det første Fyr med Spejlapparat i
Danmark konstrueredes af Admiral Løvenørn
og opsattes 1805 paa Fæstningstaarnet paa

Christiansø Blinkfyrapparat 1805.
Christiansø Blinkfyrapparat 1805.


Christiansø. Det havde 3 Lamper, til hver
Lampe hørte 3 flade parabolske Spejle med fælles
Brændpunkt i Lampen. Den omdrejende
Bevægelse besørgedes af et Urværk med en
indstillelig Vingeregulator. Admiral Løvenørn
forbedrede ligeledes de danske Taarnkulfyr, der
havde afløst Vippefyrene, idet han anbragte en
Lanterne med Glasruder uden om Ilden, og ved
Luftkanaler med Spjæld sørgedes for Adgang
af frisk Luft og Afgang af Forbrændingsprodukterne;
fra Fyrristen førtes Asken gennem en
Aabning til Taarnets Fod, og Kullene hejstes
op ved mekaniske Midler. Disse Kulfyr var
særdeles kraftige, men kostbare; det sidste danske
Fyr af denne Art var Anholt Fyr, der først
1836 blev forsynet med et Spejlapparat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free