Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 271 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fødselshjælp - Fødselshjælper - Fødselshjælperfrø - Fødselshjælperske - Fødselslinie - Fødselsmærke, d. s. s. Modermærke - Fødselsoperationer - Fødselsstatistik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa den for Moderdyret mindst generende
Maade. Men derfor er ogsaa den veterinære
Embryotomi i Løbet af det sidste halve
Hundrede Aar udviklet til en beundringsværdig
Fuldkommenhed, baade hvad Teknik (subkutane
Afløsninger) og Instrumenter (Kædesaven)
angaar. G. S.

Fødselshjælper, Accoucheur, en Læge,
der beskæftiger sig med at yde Fødselshjælp.
I Danmark erhverves Retten hertil ikke alene
ved lægevidenskabelig Embedseksamen, men
der kræves yderligere en vis Tids Ophold paa
Rigshospitalets Fødeafdeling A., efter at denne
er bestaaet. I Norge er enhver udeksamineret
med. Kandidat berettiget til at være F.;
men til med. Eksamen kræves i Norge
obligatorisk et 2 Maaneders Kursus paa
Kvindeklinikker. Lp. M.

Fødselshjælperfrø (Alytes), Slægt af
Springpadder (s. d.).

Fødselshjælperske, en Betegnelse, som af
og til af nogle danske Jordemødre foretrækkes
fremfor Titlen Jordemoder. Lp. M.

Fødselslinie, Begyndelseslinie kaldes
den Linie, som danner Grænsen mellem en
Hvælvings indre Flade og den Mur ell. Pille,
som bærer Hvælvingen, og hvorfra den udgaar.
Denne Linie markeres i Reglen ved eet ell. fl.
profilerede Led. (E. S.). C. B-r.

Fødselsmærke, d. s. s. Modermærke.

Fødselsoperationer, de Indgreb, der kan
udkræves, for at Fødslen kan tilendebringes paa
den for Moder og Foster heldigste Maade.
Saadanne Indgreb er f. Eks. Vending,
Fremtrækning, Fremtrækning ved Tang, Embryotomi,
Kejsersnit, Reposition af Navlesnor, Løsning og
Udtagelse af Efterbyrd o. s. fr. Lp. M.

Fødselsstatistik. Hovedopgaven for F. er
ikke blot at tilvejebringe paalidelige
Oplysninger om Antallet af fødte Børn og fødende
Mødre, men F.’s Tal kan ved passende
Bearbejdelse give Oplysning om en Del andre herhen
hørende Forhold, og navnlig fysiol. og sociale
Undersøgelser kan drage Nytte af en vel
tilrettelagt F. — Paa faa af Statistikkens
Omraader foreligger der saa paalidelige og
gennem saa lange Tider indsamlede Oplysninger
som paa Befolkningsstatistikkens, og inden for
denne danner F. atter et af de vigtigste Led.
I de allerfleste ordnede Samfund findes
Anmeldelsespligt om Fødsler enten til
Kirkebøger o. l. ell. til Civilstandsregistre.

Hovedtallet i F. er det samlede Antal Fødte
i et vist Tidsrum (f. Eks. 1 Aar); dette Tal kan
p. Gr. a. de forekommende Dobbeltfødsler ikke
falde sammen med Antallet af Fødsler; man
ser i F. i Reglen endvidere bort fra det for
Befolkningsforøgelsen ligegyldige Moment:
Dødfødslerne.

Det samlede Antal Fødte i 1 Aar udgør i Alm.
den allervæsentligste Del af det Tal, der
angiver Aarets Tilvækst i Folkemængde; ved at
sammenstille Fødselstallet med Befolkningstallet,
hvad der hyppigst sker ved Udregning af
en Fødselsprocent, faas et Udtryk for
den relative Fødselshyppighed; selv om en fuldt
korrekt Sammenligning burde ske derved, at
man sammenlignede Antallet af Fødte med
Antallet af kønsmodne Kvinder, har den omtalte
Fødselsprocent dog sin foreløbige Værdi;
saaledes viser der sig allerede ved en
Sammenligning mellem Landenes Fødselsprocenter
ejendommelige Forskelligheder; nedenstaaende
Oversigt giver Oplysning om det gennemsnitlige
aarlige Antal Fødte, og om den %, dette Antal
udgør af Middelbefolkningen, dels i Femaaret
1896—1900, dels i Aaret 1913:

	Antal fødte i
	1896—1900		1913
	Antal	%	Antal	%
Danmark	71000	3,00	72000	2,56
Norge	65000	3,03	61000	2,54
Sverige	135000	2,69	130000	2,31
Storbrit. og Irland	1158000	2,86	1103000	2,41
Nederlandene	161000	3,22	174000	2,82
Frankrig	849000	2,20	746000	1,88
Tyskland	1957000	3,60	1839000	2,74
Schweiz	92000	2,86	90000	2,31
Italien	1085000	3,39	1122000	3,17
Østerrig-Ungarn	1682000	3,81	1630000	3,20
Rusland	4714000	4,94	-	-
Japan	1356000	3,10	1757000	-

Som det vil ses, bevæger Procenterne sig fra
Land til Land inden for ret snævre Grænser;
alligevel er der dog relativ betydelig Forskel.
Ordnes Landene efter Fødselsprocenternes
Størrelse, bliver Ordenen omtr. den samme, hvad
enten man lægger Tallene for 1896—1900 eller
for 1913 til Grund, et Forhold, der tyder paa,
at Forskellighederne, selv om de er smaa,
virkelig er til Stede. For 1896—1900 udviser
Rusland det største Procenttal, Frankrig det
mindste; det vil endvidere ses, at Procenttallene for
1913 alle er mindre end de tilsvarende Tal for
1896—1900, og ved at tage en større Aarrække
i Betragtning (jfr hosstaaende Tabel).

	Danmark	Tysklan	Frankrig
1866—70	3,06	3,75	2,59
1871—75	3,08	3,89	2,65
1876—80	3,21	3,92	2,53
1881—85	3,25	3,70	2,47
1886—90	3,16	3,65	2,31
1891—95	3,04	3,63	2,24
1896—1900	3,00	3,60	2,20
1901— 05	2,89	3,43	2,12
1906— 10	2,82	3,16	1,99
1911— 15	2,58	2,81	1,88

ses det, at Fødselshyppigheden i det mindste
i de sidste 30—40 Aar har været aftagende, et
Fænomen, som genfindes i saa godt som alle
Lande. Newsholme og Stevenson har
beregnet Nedgangen fra 1880—81 til 1901—04
for forsk. Lande, idet de dog ikke indskrænker
sig til at benytte de ret summariske
Tilnærmelsesværdier, man faar ved blot at benytte
Fødselsprocenterne, og har derved fundet, at
Nedgangen i Fødselshyppigheden i det nævnte
Tidsrum andrager: for Danmark 15 % af, hvad den
var ved Tidsrummets Beg., for Norge og
Sverige 6 %, for Italien 9 %, for Preussen 10 %,
for England-Wales 18 %, for Frankrig 14 %
og for Sachsen 23 %.

For det egl. Danmarks Vedk. stillede Forholdene
sig i de enkelte Hovedlandsdele, saaledes
som nedenstaaende Fødselsprocenter for de 3
sidste Femaar angiver:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>