Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 274 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fødselsstatistik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Alder ved Nedkomst	Hovedstaden Byerne Landdistrikterne Hele Landet
16—19 Aar	2,88	1,74	1,46	1,80
20—24 —	6,18	3,55	3,61	4,27
25-29 —	5,85	3,51	2,80	3,91
30-34 -	4,17	2,93	2,06	3,01
35-39 —	2,69	2,37	1,56	2,15
40—45 —	0,19	0,87	0,62	0,74

Medens det, som det ovf. blev paavist, er
Reglen, at Frugtbarheden bl. gifte Kvinder er
størst i de yngste Aldersklasser og derefter
uafbrudt faldende med Alderen, vil det her ses,
at den relative Fødselshyppighed bl. ugifte
Kvinder i Alderen 20—24 Aar er større end bl.
saavel yngre som ældre Aldersklasser. Denne
Forskel mellem Gifte og Ugifte fremtraadte i
øvrigt tidligere endnu skarpere, idet Maksimum
for Femaarene 1901—05 og 1896—1900 faldt paa
Aldersklassen 25—30 Aar; da ugifte Kvinder
under i øvrigt lige Forhold maa antages at have
samme Fødedygtighed som gifte, tyder
Forholdet paa, at der bl. disse ikke helt unge
Kvinder findes større Tilbøjelighed til at indlade
sig i illegitime Forbindelser end bl. de ganske
unge, formentlig fordi de i mindre Grad føler
sig bundne af Hjem og Slægt. — Ses Moderens
Alder mere fra Børnenes Synspunkt, idet man
ikke sammenligner med det tilstedeværende
Antal fødedygtige Kvinder, finder man ved at
fordele de fødende Mødre efter Alder flg. Tal:

De fødende Mødres Alder	Fødsler i Ægteskab	Fødsler udenfor Ægteskab
Under 20 Aar	2 %	21 %
20-24 -	20 -	43 -
25-29 -	30 -	20 -
30-34 -	25 -	9 -
35-39 -	16 -	5 -
40 Aar og derover	7 -	2 -
Tilsammen....	100 %	100 %

Godt Halvdelen (52 %) af de gifte, fødende
Mødre var under 30 Aar, medens omtr 3/4
(74 %) af de ugifte var under denne Alder;
og indskrænker man sig til de fødende Mødre
under 20 Aar, viser det sig, at langt over
Halvdelen af disse var ugifte; for Hovedstaden
alene var over 2/3 af Kvinder, der fødte i en
Alder af under 20 Aar, ugifte, medens dette
paa Landet kun var Tilfældet med godt
Halvdelen; naar ikke desto mindre Frugtbarheden
bl. Ugifte som ovf. nævnt er betydelig større i
Alderen op mod 30 Aar, beror dette naturligvis
paa; at Antallet af ugifte Kvinder p. Gr. a.
de netop paa disse Alderstrin stedfindende,
hyppige Giftermaal er stærkt aftagende.

Spørgsmaalet om de fødte Børns Køn
har været Genstand for Undersøgelser, saa
længe man har haft statistisk Materiale til
Raadighed, uden at man den Dag i Dag er kommet
Løsningen synderlig nærmere. Allerede
Süssmilch gjorde 1741 opmærksom paa
Drengefødslernes Overtal. I Danmark var af de i
Femaaret 1906—10 fødte Børn 513 promille Drenge,
og tilsvarende Forhold finder man med
forskellig Styrke i alle Lande; i Danmark har
Forholdstallet været omtrent konstant gennem hele
det 19. Aarh. Denne overraskende Regelmæssighed,
der har givet Anledning til Fremkomsten af en
Mængde forskellige Teorier, ophører dog, naar
man undersøger mindre Befolkningsgrupper —
ikke at tale om, at der inden for de enkelte
Ægteskaber er alt andet end en ensartet
Fordeling af Drenge- og Pigefødsler. Af
Undersøgelser vedrørende dette Spørgsmaal
skal nogle enkelte her berøres.

Gaar man ud fra, at det er almindeligt, at
Forældre snarere ønsker en Søn end en Datter,
kunde det tænkes, at Børneavlen oftere ophørte
efter Fødselen af en Søn end efter Fødselen af
en Datter; hvis dette var Tilfældet maatte man
vente, at Seksualproportionen (Forholdet
mellem Antallet af fødte Drenge og Piger) vilde
vise mindre Overvægt af Drenge, naar man kun
betragtede Forholdene ved Førstefødsler, end
om man tog samtlige Fødselsresultater med i
Beregningen; dette har den ungarske Statistiker
Körösy paa Grundlag af et omfattende
Materiale paavist ikke finder St., idet
Drenge-Overskudet ved Førstefødsler ikke er mindre,
snarere lidt større, end ved samtlige Fødsler.

Efter den meget bekendte, af Hofacker i
Tyskland og Sadler i England fremsatte
Teori skulde Sandsynligheden for en Drengefødsel
yære desto større, jo mere Faderen var ældre
end Moderen, en Variant af den af Düsing
opstillede, efter hvilken der under saadanne
Forhold, som gør en forholdsvis større
Frembringelse af det ene Køn betydningsfuld for
Dyrs og Planters Formering, ogsaa vil
fremkomme et større Antal af dette Køn, hvilket
Forhold for Menneskets Vedkommende skulde
indtræde, naar Faderen var svagere (d. v. s.
meget ældre ell. yngre) end Moderen. Paa
Grundlag af det ovennævnte Materiale finder
Korosy flg. Tal:

Forældrenes Aldersforskel	Af 1000 fødte var
Faderen 16 Aar ældre eller mere	530 Drenge
—          10—15 Aar	506 —
—          6—9 Aar	514 —
—          2—5 Aar	517 —
Forældre omtr. jævnaldrende	503 —
Faderen 2—5 Aar yngre	536 —
—          6—10 Aar yngre	517 —

Disse Tal kunde maaske siges at give en
Støtte for Teorien; men Seksualproportionen
varierer dog saa langtfra regelmæssig med
Aldersforskellen, at Tilfældigheders Indflydelse
synes at være for stor til, at man kan drage nogen
sikker Slutning. For Berlin faar man for
Ægtefødte i Aarene 1907—09 flg. Tal:

Forældrenes Aldersforskel	Af 1000 fødte var
Faderen 8 Aar ældre eller mere	518 Drenge
—         3-7 Aar	514 —
Forældrene omtr. jævnaldrende	517 —
Faderen 3 Aar yngre eller mere	516 —

Selv om disse Tal er beregnede paa Grundlag
af Erfaringerne fra over 122000 Fødsler,
kommer der ingen tydelig Tendens frem; ganske det
samme gælder, hvis man vil prøve at
undersøge Teorien om Afhængigheden mellem Køn
og Fødselsnummer, hvorefter de senere fødte
i højere Grad skulde være Drenge. En
Forklaring paa denne Materialets Træghed mod i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>