Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fønss - Fønss, Johannes - Fønss, Otto Carl Christian - Fønsskov Rev - Føns Vig - Fønus - fønus nauticum - Førdatid - Førde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Børn, optoges i den danske Adel med flg.
Vaaben: Skjoldet firdelt, 1. Felt en rød Rose
mellem to blaa Bjælker i Guld, 2. en
tilbageseende naturligfarvet Trane, holdende en
Stenkugle i højre Klo i rødt, 3. en paa en grøn
Ø liggende naturligfarvet K Løve med opløftet
Hale i blaat, 4. et paa grøn Jord staaende
Egetræ i Sølv; paa Skjoldet en Krone,
Skjoldholdere to brune Ørne med udslagne Vinger.
Nu blomstrer kun Afkommet efter den nævnte
Kammerherre N. B. F., der blev Besidder af
det iflg. hans ovenn. Fasters Testamente i 1815
af Hindsgavl (s. d.) oprettede Stamhus, som
senere tilfaldt hans Søn, Kammerherre,
Hofjægermester Niels Basse F. (1827—1907),
og Sønnesøn, Hofjægermester, Kammerjunker
Frederik Niels Basse F. (f. 1862). —
Denne Linies Medlemmer skriver sig Fønſs.
— Ovenn. Kammerherre P. S. F. blev
Vicelandsdommer i Nørrejylland 1787,
Generalkrigskommissær 1798, Direktør for Estvadgaard Kloster
1800 og Amtmand i Randers Amt 1805. Som
saadan udfoldede han en meget energisk
Virksomhed, navnlig vedrørende Jordemodervæsenet
og Vejanlæg, ligesom han tidligere som Chef for
østjyske Landeværnsregiment ivrigt havde
arbejdet for Oprettelsen af den jyske Kystmilits.
Han overtog Løvenholm efter Faderen og var
Ejer ell. Medejer af en Række jyske
Herregaarde. Ved sit Ægteskab med Nicoline
Anna Marie Ring kom han 1786 i
Besiddelse af det af hendes Morfader, Kommerceraad
Niels Sommer, oprettede Stamhus Todbøl,
under hvilket han 1793 henlagde
Bodumbisgaard; 28. Juni 1799 fik han imidlertid
Tilladelse til at substituere Stamhuset med en
Fideikommiskapital, nu c. 50000 Kr, der gennem
hans Sønnedatter overgik til Medlemmer af
Slægten Jermiin. Han optoges 29. Jan. 1801 i
Adelsstanden med samme Vaaben, som, det, der
senere tildeltes hans Brodersønner, dog at der
over Skjoldet staar en kronet Hjelm med en
femoddet Guld Stjerne mellem to sorte Vinger;
Skjoldholdere er to isabellafarvede
hvidmankede Heste, fremtravende bag Skjoldet. Hans
stadig blomstrende Afkom skriver sig Fønſs.
— Fra Sognepræst i Ude- og Oppesundby
Peder Pedersen F. (1725—1809), en yngre
Broder til Kancelliraad H. F. til Løvenholm,
stammer en borgerlig Linie af Slægten; den
har bl. a. talt fl. Præster; en af disse, Provst
Holger Lorenz Basse F. (1807—94), blev
Fader til Digteren Otto Carl Chr. F. (s. d.).
P. B. G.
Fønss, Johannes, Operasanger (Bas), f.
16. Jan. 1884 i Aarhus, blev Student, men
opgav Studierne til Fordel for Sangen, og
debuterede 1905 paa det kgl. Teater som Lorenzo
i Gounod’s »Romeo og Julie«. Efter et
Studieophold i Paris og senere i Frankfurt a. M. (hos
Viggo Forchhammer) blev F. ansat ved
Hofoperaen i Mannheim (1907—09), søgte endnu
en Gang yderligere Uddannelse hos Prof. Vanzo
i Milano og blev 1912 engageret ved Hofoperaen
i Frankfurt a. M., hvor han siden den Tid har
udført en Række af de store Baspartier som
Sarastro, Kong Henrik, Hagen, Hunding, Kong
Marke, Gurnemanz, o. s. v. Samtidig har han
optraadt som Gæst paa Covent Garden i
London, i Berlin, Wiesbaden, Dresden, Köln og
Zürich og medvirkede ved de store
Wagner-Opførelser i Paris 1914. I Kbhvn optraadte F.
som Gæst paa det kgl. Teater 1916 som Caspar
i »Jægerbruden« og Landgreven i »Tannhäuser«
og udførte Titelrollen i Verdi’s »Don Carlos«
ved denne Operas Opførelse paa det ny
Teater 1915.
S. L.
Fønss, Otto Carl Christian, dansk
Forf., f. i Middelfart 28. Septbr 1853,
dimitteredes 1872 fra Odense og tog 1879 teol.
Embedseksamen; 1882—1917 var han Lærer i Dansk
og Litteraturhistorie ved Fredericia Latinskole.
F. er væsentlig Lyriker og har udg. en Række
Digtsamlinger, bl. a. »Ad slyngede Stier« (1885),
»Stemninger og Studier« (1889), »Trækfugle«
(1892), »Angelina« (1894), »Hinsides Bjergene«
(1896), »Septemberdage« (1900), »Kongelys og
Snerler« (1910), »Den hvide Jul i Digte« (1913),
der alle vidner om en ikke almindelig
Formsans og indeholder fortræffelige
Naturskildringer. Ogsaa Fortællinger paa Vers og Prosa har
F. skrevet, bl. a. »Ung Lykke« (1904), »Tage’s
Læreaar« (1907).
V. V.
Fønsskov Rev, næsten tørt Stenrev, der
strækker sig et Par Kabellængder ud i nordlig
Retning fra Nordenden af Halvøen Fønsskov.
G. F. H.
Føns Vig, paa Vestsiden af Fyn, mellem
Fønsskov og Aalehoved, har jævnt aftagende
Dybde og god Ankerplads.
G. F. H.
Fønus [’fö.-], se Evaniidae.
fønus nauticum [’fö.-], se Bodmeri.
Førdatid, se Tempus.
Førde, Herred, Søndfjord Sorenskriveri,
Sogn og Fjordane Fylke, (1910) 2690 Indb.,
svarer til F. Præstegæld, er et omkr. den indre
Del af den paa Amtets Vestside indgaaende
Førdefjord og de fra denne opgaaende
Dalfører liggende Indlandsherred. Fjorden gaar
inden for F. Herred først c. 12 km i NØ. hen imod
Naustdal, hvor den bøjer i SØ. og fortsætter
endnu 6 km til Bunden ved Hovedkirken; den
har en gennemsnitlig Bredde af 1,5 km, som dog
paa enkelte Steder gaar ned til 0,7 km, og er
temmelig dyb, saaledes N. f. Helgeøen 428 m.
Kysten danner en Mængde Bugter og Næs, men
ingen egl. Sidearme, er bakkeformet og,
navnlig hvor Dalene munder ud, godt bebygget. De
Fjelde, som udfylder dette Herred, er den
vestlige Del af den Fjeldregion, hvorpaa den
store Jostedaisbræ hviler; de danner dog ingen
sammenhængende Masse, men er ved fl. dybt
indskaarne Dale delte i særskilte Partier, hvert
med sine høje, spidse Tinder og bratte
Styrtninger; de naar i Ø. ved Grovebræen en Højde
af 1550 m. Herredets Hoveddalføre F.-Dalen
skærer fra F.-Fjordens Bund i østlig og
sydøstlig Retning som en ganske bred, svagt stigende
og velbebygget Dal, der hører til Bergens Stifts
smukkeste Egne. Elven Jølstra, der
gennemstrømmer Dalen, udmærker sig ved sit stille
og jævne Løb, ved sine romantiske Slyngninger
og yndige Bredder. Jordbunden er god, men
grund, Græsgangene gode og Skovbestanden den
største i Søndfjord; Fyr og Birk er
almindeligst, men Gran og Eg heller ikke sjældne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
