Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Kammer - Førster - Förster, August - Förster, Caspar - Förster, Ernst Joachim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saavel som i Frankrig, hvor Senatet dog
er uopløseligt; det samme gælder de valgte
Førstekamre i de eng. Kolonier, hvilke Kamre
dog regelmæssigt er mere ell. mindre
uopløselige.
Ogsaa m. H. t. de valgte Førstekamre gælder
det, at de oftest paa enkelte Punkter, navnlig
hvad Finansloven angaar, ikke er helt
ligestillede med det andet Kammer, idet Finansloven
regelmæssigt først skal forelægges det sidste
Kammer. Dette gælder dog ikke hverken i
Sverige ell. i Schweiz, og i Amerika og i Frankrig
hævder Senatet fuldt ud sin Ret til at ændre
Finansloven, lige saavel som alle andre Love.
Men bortset herfra er disse’ valgte Overhuse
ellers regelmæssigt ganske ligestillede med det
andet Kammer, og har som Regel ogsaa rent
faktisk og politisk formaaet at hævde deres
Ligestilling, selv om det andet Kammer i
parlamentarisk regerede Lande betragtes som det
førende, hvad Dannelsen af Regeringen
angaar.
I øvrigt er Problemet, hvorledes et F. K. skal
dannes uden paa den ene Side at blive alt for
ligt det andet Kammer, og uden paa den
anden Side at blive alt for forsk. fra dette, saa
at der let opstaar vedvarende Konflikt mellem
dem, stadig under Debat. Saadanne Konflikter
har fundet Sted i mange Lande, baade, hvor
F. K. bestaar af udnævnte og selvskrevne
Medlemmer, og hvor det er folkevalgt. I det første
Tilfælde vil en Udnævnelse af ny Medlemmer,
hvor dette i ubegrænset Omfang kan ske, kunne
bringe Konflikten til Afslutning, men derved vil
let Overhusets Modstandskraft i alt for høj Grad
blive svækket. I det andet Tilfælde vil en
Opløsning af F. K., hvor en saadan er hjemlet,
undertiden kunne hjælpe, men ogsaa her vil
Overhusets Selvstændighed let derved lide
Skade. Dertil kommer, at Kravet om
Demokratisering ogsaa af Førstekamrene stadig stærkere
gør sig gældende, ikke blot over for de
aristokratisk udnævnte Førstekamre, men ogsaa
over for de valgte. Men jo mere dette Krav
sker Fyldest, des mere udviskes Forskellen
mellem de to Kamre. Medens tidligere alle valgte
Førstekamre i monarkiske Lande, det danske
Landsting af 1866 mindst, udgik af en snævrere,
»privilegeret« Valgret, er nu alm. Valgret,
endog baade for Mænd og Kvinder, i 1915 indført
til det danske Landsting, og alm. Valgret, dog
foreløbig alene for Mænd, i 1917 indført til det
holl. »F. K.«. Til Gengæld for denne væsentlige
Formindskelse af Forskellen mellem de to
Kamre har man dog i Danmark dels — efter belg.
Mønster — indført en noget højere
Valgretsalder til Landstinget (35 Aar mod 25 til
Folketinget), dels efter australsk Mønster gjort
Landstinget uopløseligt undtagen i Tilfælde af
vedvarende Konflikt mellem de to Kamre.
K. B.
Førster er den tyske Betegnelse for
Skovfoged, undertiden med forsk. Tilføjelser;
saaledes bet. »Revierførster« oftest en Mellemting
mellem Skovfoged og Skovrider.
C. V. P.
Förster, August, tysk Skuespiller, f. 3. Juni
1828 i Lauchstädt, d. 22. Decbr 1889 paa Semmering.
Han studerede opr. Teologi og Filosofi
i Halle, men efter i 1851 at have erhvervet
Doktorgraden debuterede han s. A. i
Naumburg som Seckendorf i »Zopf und Schwert«.
Efter nogen Tids Omflakken blev han af Laube
knyttet til Burgteatret, hvor han hurtig svang
sig op og 1860 blev Sceneinstruktør. Efter i
1876 at have fejret sit 25 Aars Jubilæum, blev
han Direktør for Stadtteatret i Leipzig og
1883 Medstifter af Deutsches Theater i Berlin,
hvor han ogsaa virkede som Skuespiller til 1888,
da han blev udnævnt til Direktør for
Burgteatret. Hans bratte Død afbrød hans med
mange Forhaabninger modtagne Direktorat.
Som Skuespiller udførte F. .baade komiske og
alvorlige Karakterroller, og hans humane
Dannelse, naturlige Fremstillingskunst og
følelsesfulde Varme i Diktionen gjorde fl. af hans
Fremstillinger, især Miller, i »Kabale og
Kærlighed«, Kong Lear, Mester Anton i »Maria
Magdalene« og Pedro Crespo i »Dommeren fra
Zalamea« til monumentale Præstationer. Han
har overs. og bearbejdet en Række fr. Skuespil.
C. B-s.
Förster (Forster), Caspar, Musiker, f.
1617 i Danzig, d. 1673. Som ung blev han ansat
i Kongen af Polen’s Kapel, begav sig derfra til
Italien, til Rom og Venedig, hvor han studerede
Musik og vandt megen Berømmelse. Særlig
Interesse har F. for Danmark i sin Egenskab af
kgl. dansk Kapelmester, til hvilken Stilling han
udnævntes 1652 og først 1667 definitivt forlod,
dog med en Afbrydelse under Krigsaarene
1657—61. I denne Mellemtid gik han efter hans Biograf
J. Mattheson’s Udsagn i venetiansk
Krigstjeneste, udmærkede sig der som Kaptajn og blev
dekoreret med S. Marco-Ordenen. I sin
Virksomhed som dansk Kapelmester forsynede F.
Frederik III’s Kapel med en Del udenlandske,
navnlig ital. Kunstnere, bragte i det hele
Kapellets Renommé, der var sunket efter
Christian IV’s Død, atter for en Tid paa Fode (Op.
»Il Cadmo«, Kbhvn 1663). Bl. hans Kompositioner
nævner Mattheson med Anerkendelse flere
instrumentale Trioer; som Sanger var F. en
ualmindelig Kapacitet; hans bløde og fyldige
Basstemme havde et sjældent Omfang (3
Oktaver, fra Kontra A til ā). Efter at have
forladt Kbhvn 1667 (ikke som det alm. angives
1661) drog F. over Hamburg og Dresden til
Danzig, hvor han henlevede sine sidste Aar i
det nærliggende Kloster Oliva. Af hans Værker
findes Manuskripter i Univ.-Bibl. i Upsala,
enkelte ogsaa i Königsberg.
A. H.
Förster, Ernst Joachim, tysk Maler og
Kunstskribent, f. 8. Apr. 1800 i Münchengosserstädt
a. S. nær ved Altenburg, d. 29. Apr.
1885 i München. Han virkede først som Maler,
Elev af W. Schadow i Berlin og Cornelius i
München og stod bl. a. denne bi med
Udsmykning af Hofgarten-Arkaderne og Königsbau,
optoges samtidig af en Levnedsskildring
(1827—33) om sin Svigerfader Jean Paul (Richter) og
derefter af Udgivelsen af dennes litterære
Efterladenskaber. En Rejse til Italien for Prins
Max for at tegne efter de gl. Mestre førte ham
ind paa den kunsthistoriske Forfattervej
(»Beiträge zur neueren Kunstgeschichte«, 1836) og
dermed til sit betydningsfulde Livskald. Bl.
hans talrige kunsthistoriske Værker kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
