Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gahn, Johan Gottlieb - Gahnit - Gaia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han var den første, der fremstillede
Metallet Mangan i fri Tilstand af Brunsten, og som
opdagede, at Baryt var den basiske Bestanddel
at Tungspat. G. offentliggjorde kun lidet eller
intet af sine Iagttagelser, men meddelte dem
privat til sine Venner; mange af hans
Opdagelser er derfor blevne tilskrevne andre, og det
er saaledes muligvis G. og ikke Scheele, som
først har iagttaget, at Benaske indeholder
Kalciumfosfat.
(O. C.). R. K.
Gahnit [ga’nit], se Spinel.
Gaia (gr. Γαια) eller Gē (Γη, attisk-ionisk
Form), »Jorden«, hos Grækerne personificeret
som Gudinde. Den ældgamle, primitive
Forestilling, at Jorden er et kvindeligt Væsen, holdt
sig hele Oldtiden igennem; dog skilte G. sig
næppe nogen Sinde for Tanken helt fra det
Element, som Ordet betegnede, og naaede derfor
heller aldrig til fuld personlig Udformning. I
Religionen spillede G. af den Grund i den
historiske Tid kun en underordnet Rolle, ligesom
hun i den homeriske Digtning træder i Skygge
for de helt personlige Guder. I Hesiodos’es
Teogoni er G. mere fremtrædende: her berettes, at
hun blev til i Tidernes Morgen, umiddelbart
efter Chaos; af sig selv fødte hun Uranos (ɔ:
Himmel), Bjergene (Urea) og Havet (Pontos) og
blev derefter ved Uranos Moder til Titanerne,
Kykloperne og Hekatoncheirerne; da Uranos
skjulte sine Børn i Jordens Skød, skabte G. i
Vrede Staalet, dannede deraf en Krumkniv og
gav den til den yngste af Titanerne, Kronos,
som hermed berøvede Uranos hans Manddomskraft;
de Bloddraaber, som faldt til Jorden,
befrugtede denne, saa at den i Tidens Løb fødte
Erinyerne, Giganterne og Trænymferne. Pontos
avlede med G. Nereus, Thaumas, Forkys, Keto
og Eurybia. Senere bistod G. Rheia ved Zeus’es
Fødsel og hjalp Zeus mod Titanerne; da disse
udstødtes af Himmelen, blev hun dog forbitret
herover og fødte ved Tartaros Uhyret Tyfoeus,
som kæmpede mod Zeus. Hvad der saaledes
er fortalt om G. i Teogonien, skyldes mest
filosofisk-digterisk Spekulation; Folketroen har kun
ringe Andel i de kunstig slyngede Genealogier.
I Odysseen kaldes Tityos og hos senere Digtere
flere andre Jætter og Uhyrer for Børn af G.
Jorden, som modtager de Døde i sit Skød, var
efter græsk Folketro Skjulested for Mørkets
Magter; ved Dyrkelsen af de Afdøde fik derfor
ogsaa G. Offer. At hun var Spaadomsgudinde,
staar mulig i Forbindelse hermed; i Aigai
bestod hele Oldtiden igennem et Orakel, ved
hvilket Præstinden i en Hule søgte Sandsagn hos
G.; Traditionen knyttede hende ogsaa til
Dodone og Delfoi. Da det er Jorden, der giver
alle Skabninger Livsophold, kaldtes G. ogsaa
Al-Moder; i Athen, ved Foden af Akropolis mod
Sydvest, dyrkedes hun som »de Unges
Fostermoder« (Kurotrofos). En ældgammel
Forestilling er bevaret i en Edsformular i Iliaden
(19, 259): her kaldes G. til Vidne sammen med
Zeus, Helios og de straffende Erinyer; ogsaa
i andre Edsformularer nævnes G. Det er efter
det tforanførte forstaaeligt, alt der kun fandtes faa
Kultusbilleder af G. I de bevarede Kunstværker
 |
| Gaia. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
