Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galejovn - Galejslaver - Galejstik - Galen - Galen, Christoph Bernhard v. - Galen, Philipp - Galena - Galena City - Galeniske Midler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne er de Genstande, oftest Retorter,
opstillede, der skal ophedes, idet Retorterne med
deres Næb rager ud gennem Ovnens Sider,
uden for hvilke Forlagene er anbragte. G.
benyttes ved Fremstilling af Kvægsølv og
rygende Svovlsyre, til Destillation af Salpetersyre
o. a.
K. M.
Galejslaver [ga’laj´-] betegner de til de
saakaldte Galejers Roning anvendte Fanger. G.
benyttedes i Frankrig fra Karl VII’s Tid samt
i de ital. Republikker i Kampene mod
Tyrkerne og bestod af Krigsfanger og dømte
Forbrydere, der, brændemærkede med Bogstaverne
GAL og parvis sammenlænkede til Robænken,
under umenneskelig Behandling drev de svære
Krigsskibe frem, naar Sejl ikke kunde
benyttes. Da Galejerne 1748 afskaffedes, anvendtes
G. i de fr. Krigshavne, Brest, Toulon, Lorient
og Rochefort, til Havne- og Arsenalarbejder og
havde Kvarter i aftaklede Krigsskibe ell. gl.
Magasiner (Bagni), hvor de holdtes i Lænker.
1791 omdøbtes Straffen til peine de fers,
hvilket Navn code pénal af 1810 atter forandrede
til travaux forcés. 1852 indførtes Deportation
til Udstaaelse af denne Straf.
A. Gl.
Galejstik [-’laj´-], et Stik, som udføres med
et Tov, ved hvilket en Byrde skal bevæges af
Mandskab, og ved hvilket Tovet føres om et
Haandspig, saaledes at 3 Mænd nu kan arbejde
ved at skyde paa dette. Ved meget svære
Byrder anvendes fl. Haandspig ell. Baksebomme
bag hverandre. Mandskabet siges da at arbejde
i Galej.
F. W.
Galen, et af de Tilnavne, der tillægges Hr.
Skjalm Hvide’s Efterslægt, der førte et
af blaat og Sølv fem Gange tværdelt Skjold,
paa Hjelmen to paa samme Maade delte
Vesselhorn, hvert besat med tre Paafjer, ell. kun
syv saadanne. Hans Søn, Ebbe Skjalmsen
(d. 1150) var blandt andet Fader til Toke
Ebbesen og til Sune Ebbesen (s. d.), hvis
Sønner (se Sune-Sønner) kom til at spille
en fremtrædende Rolle. Den ene af disse,
Ebbe Sunesen (d. 1208), var Fader til
Cecilie, der i Ægteskab med Jon
Reimatsen — Fader til Ridderen Jon Litle (s. d.)
— blev Stammoder for Litle-Linien; Sune
Ebbesen’s Datter Margrethe ægtede en vis
Herluf, hvem hun fødte Datteren
Cecilie, der ved sin Ægtefælle Erland blev
Stammoder til Erlandsønnernes Linie.
Ovenn. Toke Ebbesen’s Sønnesøn var
Biskop i Roskilde og Kongens Kansler Niels
Stigsen, han forlod sit Stift p. Gr. a.
Uenighed med Kongen, drog først til Norge, senere
til Frankrig og døde 1249 i Clairveaux. Fra
Broderen, Juris Stigsen, nedstammede
den Stig Jurissen, der nævnes 1343, og
som, saavidt skønnes, var den sidste Ætling
paa Mandslinien af Skjalm Hvide’s Slægt (se
Hvide), hvis da ikke de to ovenn. indgiftede
Mænd, Jon Reimatsen og Erland, selv var af
samme Æt som deres Hustruer. Den sidstn.
var bl. a. Fader til Ærkebispen Jakob
Erlandsen (s. d.), til den udvalgte Ærkebisp
Erland Erlandsen (s. d.) og til
Gjældker i Lund Niels Erlandsen. Denne
sidste blev Fader til Hr. Jens Nielsen til
Næsbyholm, der var død 1320 — hans Søn var
Hr. Peder Jensen (d. 1355), Ærkebiskop
i Lund — til Jakob Nielsen af Ellinge —
hvis Sønnesøn Niels Hak af Gyllarp maaske
var Fader til den Anders Nielsen af
Gyllarp, hvis Søn Joseph Andersen af
Gyllarp blev Stamfader til Slægten Bjelke
(s. d.) — og endelig til Peder Nielsen
af Taasinge (d. efter 1313). Erlandsønnernes
Linie levede endnu ind i 16. Aarh.; den
uddøde vistnok enten med Peder Stygge
til Løgtved, der nævnes 1511, og som maaske
var Efterkommer af sidstnævnte, ell. med
Anders G., der gjorde Testamente 1511, og som
var Sønnesøns Sønnesøns Sønnesøn af ovenn.
Hr. Jens Nielsen til Næsbyholm.
P. B. G.
Galen, Christoph Bernhard v.,
Friherre og Fyrstbiskop af Münster, f. 1600 i
Bispink i Westfalen, d. 19. Septbr 1678. Han
var af gl adelig Slægt og fik 7 Aar gl et
Kanonikat ved Domkirken i Münster. Han fik
nu sin Opdragelse i det derværende
Jesuiterkollegium, besøgte siden fl. kat. Univ. og blev
derpaa anvendt dels som Diplomat, dels ved
Stiftets indre Forvaltning. 14. Novbr 1650 blev
han valgt til Fyrstbiskop og udfoldede fra nu
af en energisk Regentvirksomhed, men mere
som Kriger end som Præst. 1655—61 kæmpede
han sejrrig mod Staden Münster, der havde
gjort Oprør imod ham. Paa Rigsdagen i
Regensburg 1664 valgtes han til en af
Direktørerne for den tyske Rigshær, der gik mod
Tyrkerne. 1665—66 var han allieret med
England imod Holland og gik 1672 med til Ludvig
XIV’s Angreb paa denne Stat. 1674 sluttede
han imidlertid Fred med Kejseren og den store
Kurfyrste, og 1675 indgik han Forbund med
Brandenburg og Danmark imod Sverige,
hvorefter han skulde angribe Bremen og Verden.
1676 erobrede han Stade og haabede at beholde
Broderparten af de to Bispedømmer, hvad
der imidlertid ikke lykkedes ham ved Freden
i Nijmegen 1678. Han deltog i disse
Fredsunderhandlinger, men før de var afsluttede, døde
han. (Litt.: Tücking, »Geschichte des
Stifts Münster unter G.« [Münster 1865];
Corstien, »Bernhard van G., Vorst-Bisschop van
Münster« [Rotterdam 1872]; Hüsing,
»Fürstbischof C. B. Freiherr von G.« [Münster og
Paderborn 1887]).
(A. Frs.). L. K.
Galen, Philipp, se Lange, K. E. Ph.
Galena [gə’£ina], By i U. S. A., Stat Illinois,
ligger paa begge Sider af den indtil G.
sejlbare G. River, der 10 km fra G. udmunder
i Mississippi. (1910) 4800 Indb. mod 8200 i 1860.
G. fik sit Navn fra den i Omegnen
forekommende Blyglans og voksede som Midtpunkt for
Blyminedriften, men gik tilbage med denne.
H. P. S.
Galena City [gə’£ina-’siti], By i U. S. A.,
Stat Kansas, ligger 20 km SV. f. Joplin. (1910)
6100 Indb. G. C. ligger i en Egn med vigtige
Bly- og Zinkminer og har siden 1890 været i
rask Opsving.
H. P. S.
Galeniske Midler kaldes i Farmacien
saadanne Lægemidler, som tilberedes ved simple
mek. Operationer som Sammenblanding,
Kogning, Udtrækning e. l., f. Eks. Dekokter, Eksktrakter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
