Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ganelyd - Ganespalte - Ganetoner - Gang (Bevægelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Taleorganerne ell. Uvaner ved Benyttelsen af
normale Taleorganer og slet ikke behøver at
have noget at gøre med Ganen.
O. Jsp.
Ganespalte, en Misdannelse, der bestaar i,
at en Del af ell. hele Ganen er delt i
Midtlinien, idet de to Sidehalvdele, hvori Ansigtet
er delt i Fosterlivets tidligste Perioder, ikke
vokser sammen. G. kan udstrækkes over den
bløde Gane alene ell. baade den bløde og den
haarde; sjælden viser den sig alene i den
haarde. Ret ofte er G. kompliceret med
Hareskaar, hvilket kun bet., at Sammenvoksningen
er udeblevet for et større Partis Vedk. Det ved
G. generende for Patienten er dels, at
Fødemidlerne gaar op i Næsen, dels en snøvlende
Stemme. Der er derfor gjort mange Forsøg
paa at bedre denne Misdannelse. De to Veje,
som stadig rivaliserer med hinanden, er
Operation og Indlæggelse af Apparater til
Tilstopning af Spalten. Operationen støder dels paa
den Vanskelighed, som overhovedet Arbejde i
saa dybe Regioner medfører; men selv om
Sammensyningen af G. lykkes, saa viser den
tilvejebragte Gane sig ofte utilstrækkelig til
Aflukning mellem Mundhule og Næsesvælgrum, saa
at den snøvlende Tale ofte holder sig. Derfor
kan det blive nødvendigt trods Operationen dog
at lade Patienten bære Apparat. — Saadanne
Apparater laves nu som Regel af en hærdet
Gummisort, og ved stor Kunstfærdighed lykkes
det ofte Teknikerne at fremstille særdeles gode
Eksemplarer af disse.
E. A. T.
Ganetoner, Ganeklang, en mislydende
Stemmeklang, der fremkommer ved en fejlagtig
Toneansættelse.
S. L.
Gang, den alm. Form for et levende
Individs Bevægelse hen over Jordoverfladen (modsat
Svømning og Flyvning), er forsk. for de to-, de
fire- og de flerbenede. Dog er der det fælles
for de fleste af disses G., at Legemets
Tyngdepunkt under G. flyttes fremad, idet det
afvekslende understøttes af det ene ell. det andet
Ben ell. Sæt Ben — to ell. fl. (herfra maa
undtages visse Dyrs Bevægelser i Hop, en
Bevægelsesform, der kun uegentlig kan regnes
ind under G.).
Menneskets G. Personen fører, først fra
den staaende Stilling (begge Fødder paa Jorden),
siden fra Skridt til næste; Kroppen frem under
smaa Bøjninger i det ene Bens Fod, Knæ og
Hofte, medens det andet Ben løftes under en
Knæbøjning og nu som frit hængende svinger
frem som et Pendul, idet efterhaanden Knæet
rettes ud. Naar Kroppen ved det første Bens
Bevægelser er ført saa langt frem, at
Tyngdepunktet ikke længere understøttes af dette
(saakaldte aktive) Bens Fod, vilde Kroppen falde
fremover; men nu er det svingende (saakaldte
passive Ben) naaet saa vidt frem, at det kan
overtage Understøttelsen af Kroppen. Nu
bliver de to Bens Roller ombyttet, og det næste
Skridt foregaar. Ved disse Bevægelser
fremefter er Kroppen med sit Tyngdepunkt for
hvert Skridt bevæget lidt op og ned, men de
smaa Bøjninger i det aktive Bens Knæ og Hofte
har reduceret denne Løftebevægelse noget, saa
der kun bliver c. 3 om tilbage (lidt forskellig
efter G.’s Hurtighed, Elasticitet og
Skridtlængde). Man kan let observere denne
Bølgebevægelse ved under G. at se paa en nærmere
Genstand i Forhold til fjerne Genstande, man vil
da se disse Genstande ligesom bevæge sig op
og ned for hinanden; ell. man kan se den
bølgende Bevægelse i en i Takt gaaende
Kolonne Soldater. Samtidig med Bevægelsen op
og ned har Tyngdepunktet bevæget sig lidt fra
Side til Side for at finde Støtte paa det aktive
Bens Fod; desuden er Tyngdepunktet blevet
tvunget lidt frem af det frit svingende Ben,
og har udført dette ved en Drejning over det
aktive Bens Hofte. Disse sidste Bevægelser er
kun lidet synlige hos yngre elastiske Individer
med ringe Vægt og især med ringe
Hofteafstand. Hos ældre, tungere Individer, især
med stor Hofteafstand, bliver de to sidste
Bevægelser af Tyngdepunktet større og mere
iøjnefaldende, vraltende Gang, der
saaledes navnlig ses hos Personer med gigtstive
Lemmer, ell. f. Eks. hos ældre hoftebrede
Kvinder. Benævnelsen aktiv og passiv for de to
Bens Rolle under G. er kun til Dels rigtig. I
det Øjeblik, det bageste Ben gaar over fra
aktivt til passivt, sker det ved Afslutningen af
den rullende Bevægelse af Foden, som kaldes
dens Afvikling fra Underlaget, og i dette
Øjeblik, hvor allerede det forreste Ben er
blevet aktivt, foregaar Afviklingens Slutning ved
en lille aktiv Bevægelse: man sætter fra, hvad
tydelig mærkes under G. i let fugtigt Sand, hvor
man kan se Mærket deraf i Sporet; det samme
mærkes i glat Føre, hvor Foden ved Slutn. af
Afviklingen vil glide fra een bagud. Denne
Sætten fra under det bageste Bens Overgang fra
aktivt til passivt spiller en større Rolle ved
hurtig end ved langsom Gang, mærkes mere
ved Gang imod Modstand, — naar man strider
frem mod stærk Blæst, op ad Bakke eller
skydende ell. trækkende en Byrde.
Under G. stilles Foden enten lige frem ell.
lidt ud til Siden. Den anat. Bygning medfører
Undertiden dette sidste; det anses ogsaa for
god Stil og indøves gerne at føre Taaspidsen
noget udadrettet; dog er det notorisk, at denne
Fodstilling under visse Forhold kan gøre G.
mere trættende, f. Eks. ved G. i højt Græs ell.
under lgn. Forhold (saaledes siges Indianerne
i Prærien ikke at gaa »ud til Bens«, men med
lige fremad rettet Fod; Trækkevognskulierne i
Østen, der lever af deres Fødders Arbejde,
gaar og løber ogsaa med lige fremad rettet
Fod).
Sammen med Legemets og Benenes
Bevægelser svinges Armene, der afvekslende gør
Pendulbevægelser, idet den Arm svinger
fremad, der er modsat det fremadsvingende
(passive) Ben. Der er stor Forskel paa, hvor meget
forsk. Mennesker svinger med Armene under
Gangen. Som Regel kan det siges, at jo
hurtigere Skridt, desto mere Armsving. Vane og
Uvane spiller vist her en stor Rolle. Ogsaa
Temperament har maaske noget at sige her,
og øjeblikkelig Stemning kan vel ogsaa betyde
noget.
Skridtlængden afhænger især af
Benlængden. Ogsaa Fodens Længde har en vis
Indflydelse. Men desuden har G.’s Hurtighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
